Jordforbindelse.

Jamen i går satte jeg så lys i vinduet, I ved for at fejre Danmarks befrielse. Jeg googlede endda 4. maj for at være helt sikker, jeg er jo ikke historie lærer vel, og den var god nok. Den fik fuld skrue, hele 5 lys i samme vindue ud mod vejen. Jeg undrede mig over, at ingen andre af mine naboer havde lys i vinduet, og jeg dømte dem lidt. Jeg gik endda så vidt, at jeg tænkte, at det var trist, at historien åbenbart var ved at gå tabt. Jeg besluttede mig for, at jeg altid ville sætte lys i vinduet for at mindes Danmarks befrielse.
Nu er der så venner på FB, der skriver, at de sætter lys i vinduet. Den første opdatering jeg så fik mig til at tænke- hmmm du er da vist for sent på den min ven. Men må nok sande, at det er mig, der er fuldstændig galt afmarcheret.
Det er helt sikkert skoldkoppernes skyld. Og i dag her jeg ikke flere lys, jeg brændte dem alle i går.

Pest eller kolera.

Jeg tror ikke der går en dag, eller en time, eller måske endda en halv time uden at jeg tænker "hold nu op, I går mig på nerverne" eller " jeg bliver sindsyg, gå nu væk", om mine børn. Ikke særlig sympatisk moder træk, det ved jeg skam godt. Hver dag tænker jeg, mmm idag tager jeg det bare stille og roligt, ingen stress, jeg kan rumme dem. Og hver dag når jeg skræmmende hurtigt min tolerance grænse for, hvor mange gange jeg stille og roligt kan forklare, at man ikke må slå sin lillebror i nødden med sit sværd, at man skal lade være med at hælde mælk på gulvet, at man ikke skal tage ting fra skraldespanden og putte dem i munden eller at man ikke selv bestemmer, om man skal have sandaler på i børnehave ( den diskussion har jeg faktisk droppet, sandaler, gummistøvler, kondisko, sol, isvinter, regn, jeg er ligeglad nu). Min pointe er, at jeg på daglig basis har lyst til at smide dem ud af vinduet og skænke mig et stort glas rødvin, måske endda en hel flaske og få lidt ro fra al den skrig og skrål der præger lydbilledet i vores lille odenseanske forstadshytte.
Og hvorfor smider jeg dem så ikke bare ad h til og nyder livet? Jo men det er jo fordi, jeg åbenbart ikke kan leve uden de to små borehoveder, de har bidt sig fast, som små blodsugende igler, der gør mig bleg i bæret.
Jeg sidder i flyet på vej til min allerkæreste veninde. Jeg skal være der en weekend. Den står på minus ansvar, maks hygge og ingen børn der tørrer snot af i mine bukser, men helt sikkert et glas vin eller to, og DRINKS. Wuhu frihed til mig, og nu er problemet bare, at jeg ikke var kommet en time væk fra min larmende hjemmebane før savnet meldte sig. Ja, man tror det er løgn- can't live with them, can't live without them.
Men ahhhh min tid en hel weekend, jeg pakker savnet væk.





Men se nu hvor kær den mindste er når han sover.

Åndsvage ting sket i dag.

Jeg har knækket min nyindkøbte tvillingenål, jeg havde kun brugt den til en halv bluse. Fuck altså.
Jeg har prøvet at læse lektier, og taget mig selv i at sidde og studere et billede af et histologisk snit ( sådan noget mikroskopi noget) med en forklarende billedtekst, og ikke kunne se hvad de udpenslede i billedteksten. Det er altså ikke særlig fedt, når man ikke engang fatter det, der bliver skåret ud i pap.
Godnat

Hvad er historien om 'den lille hvide løgn'???

Det hele startede med, at jeg i torsdags formåede at købe for 900 kr. sko til min halvandenårige dreng. Historien er måske ikke så vild og crazy som jeg lige har lagt op til, anyways. Efter samtale med min mand blev vi enige om, at det måske lige var overkill, da han højst sansynligt kommer til at bruge det ene par i maks 2 måneder, og helt ærligt 500 stakater for et par sandaler.... vi besluttede at kigge efter andre billigere alternativer, vi er trods alt på SU.
I fredags var jeg i genner, her fandt jeg et par udemærkede sko i god stand til 20 kr., og så fandt jeg....... præcis samme model sandal, i præcis samme størrelse, i sidste års farve og i god stand til 10 kr. Hvad giver I mig? Heldig var?? Og når ja der var halv pris, 2 par sko 30 kr.
I dag var jeg så nede for at skrive for 900 kroners sko retur. Ekspedienten var flink, og lige inden hun udbetalte pengene spurgte hun: og du kunne ikke bruge nogen af dem?
Jeg svarede: nej desværre....vi har fået nogen der er bedre af min svigermor.

Hvad skete der lige der...hvorfor skulle jeg finde på sådan en åndssvags løgnhistorie? Og hvorfor fanden skulle min svigermor blandes ind i det?

Ohh joy!

Påske er i sandhed en velsignet tid. Mad, chokolade og øller i rigelige mængder. Vi har nydt ferien meget. I starten var det svært at finde ud af, at vi bare havde fri, altså ingen skole, daginstitution eller andre faste aftaler. Jeg har nydt det, og efter opstarts skænderierne var overstået, med både mand og børn, har jeg haft det som en lykkelig kvinde. Ordnet have, bagt kage, set tegnefilm gange en million, syet jakke, kysset børn, spinnet-Hurray, fået en god snak med min mandsling (=nærhed) og øvet mig i at hvile i mig. Nu er jeg tilbage på skolebænken, jeg er drøn træt med yndige rande under øjnene, rosen-revne hænder, ondt i muskulaturen, glad og med masser af mod på at komme igang med bøgerne igen- så visdom kom til mig! Jeg er klar til alt lige nu.
Note: Der er lige en der har indtaget stolen bag ved mig, der kom nogle meget mærkelige lyde fra hendes mobil. Jeg nåede lige at tænke: ej sluk lige mobillos søsterlagkage, så opdagede jeg det var en baby alarm!!!!! Fuck hvad sker der for overskuddet??? Hold nu barsel og nyd det damer!!! (erindrer hun fødte for under to måneder siden).
P.s. Jeg blogger når jeg burde høre efter i skolen, same on me, men jeg er stadig helt parat til at suge viden til mig, NU Hej Hej !




Tip: bilhotter får børn til at være stille og glade under lange køreturer hjem fra sukkerhypet påskegilde, tjek.

Mamah!

Den ene unge er stadigvæk Batman. Den anden render rundt og spiser flamingo påskeæg ( I ved dem børn pynter i børnehaven), imens han råber mamah, hvilket til dato er det tætteste, han er kommet på at sige noget på dansk. Jeg har lige ryddet op i køkkenet efter aftensmad, imens jeg gjorde det fløj denne tankestrøm gennem min knold: 1-når så er det 10 dages ferie, 2- men det er da altid noget vi ikke skal smørre madpakker, 3- ej HOV det er da først og fremmest noget, at vi får lov at få hele 10 dages ferie med vores skønne drenge børn.

Lorte jul.

Ej det passer ikke, jeg kan godt lide jul. Jeg kan bare ikke lide jul i november, eller oktober for den sags skyld.
Men jeg er sgu lidt sur over, at man åbenbart ikke er berettiget til at holde 1.december, medmindre man har overskud til at planlægge det 100 år i forvejen. Det har jeg ikke haft i år.
I dag har jeg været i skole fra kl.8.00 til 14.00, kl.15 hentede jeg børn, derefter hjem og hente mad og mand, og så afsted til fællesspisning i vuggeren kl.16.30 (som var hyggeligt) og så hjem igen, læse, putte, madpakker, træt, træt og træt.
Planen var at jeg mellem 14.00 og 15.00 skulle indkøbe kalenderlys, ulandskalender og mistelten, som jeg synes, at jeg i det mindste ville have i mit upyntede hus 1. december.
Efter at have været i brugsen, bog&ide, 3 banker og 2 blomsterbutikker var det eneste jeg havde opstøvet en vissen mistelten, god fucking jul. Nåede aldrig at købe kalenderlyset, fordi jeg rendte rundt efter ulandskalenderen(som åbenbart er udsolgt i O-town) og misteltenen, så jeg måtte lige i føtex på vej hjem fra fællesspisning, og der tilsmilede lykken en træt mor til to, som åbenbart ikke kan finde ud af at købe ind til jul i ordentlig tid.
I føtex, på falderebet til første december, købte jeg en færdiglavet kalenderlys dekoration til halv pris. Jeg har selv bundet et rødt bånd om, og nu ligner det næsten, at den er hjemmelavet. Haha in your face december, du skal ikke tro, at jeg er for fin til at sige ja tak til resterne fra de riges bord(eller planlægnings julebord er det vel).

Og sådan ser jul for 42,50kr. ud(med mos og kanelstang, ingen smalle steder her):

Glædelig første december folkens! lige om lidt altså.

Kender I det,

når man melder sig frivilligt til at tage med vuggestuen på tur, fordi der er sygdom blandt personalet, og institutionen ikke har råd til vikarer? Og kender I det, når pædagogen siger, at lige til turdag, har de faktisk vikar på? Og kender I det, når man alligevel får insisteret på, at det da slet ikke er et problem at bruge sin tirsdag på turdag, og alligevel ender med at tage på tur med vuggeren?
Nej vel, det kender I ikke? Det gjorde jeg heller ikke, før i går, hvor ovennævnte episode faktisk udspillede sig for mig. Og det var slet ikke min mening, jeg ville jo bare være lidt venlig, men venlighed, kombineret med massive trætheds tømmermænd, resulterer åbenbart i kongemor på tur med vugger.
Håber pædagogerne synes det var bare en lille hjælp, at have mig med, og ikke bare irriterende at have hende den insisterende mor på slæb.
Og forresten endte jeg trods trætheds tømmermænd med at have det vildt hyggeligt sammen med de der unger.
Vi var på Odense havn:

Skrald.

Bare fordi vi er flyttet til et hus med dobbelt så meget plads, betyder det ikke, at vi skal lade være med at smide sådan ca. 10 tons crap på lossepladsen. Jeg ved ærlig talt ikke, hvor vi har haft alle disse ting, men svaret må være, at en rigtig samler ( mig) finder altid, altid pladsen til en ny skat. Men jeg har besluttet at nu må de skatte, som er på deres fjerde flytning, uden at blive brugt nogen af de steder de har boet, lade livet og finde ro på lossepladsen ( selvom det inderst inde gør ondt).
Og sådan ser det ud når man kører på lossepladsen uden at eje en bil.



Og nej vi smed selvfølgelig ikke scooteren ud, Storebror ville bare ikke tage afsted uden den.

Nu i hus!!!

Jeps vi er flyttet. Forholdsvis dårlig planlægning, eftersom jeg havde stor eksamen fredag. Vi pakkede alt lørdag og flyttede alt søndag, selvfølgelig ikke uden hjælp fra vores skønne venner og familie. Jeg er vist nogle for ivrig, kort sagt skal jeg lære at tage den med ro. Var sammen med min veninde på barselsbesøg hos vores fælles veninde i går. Veninde nummer 1 konkluderede hudløst ærligt, helt uden at ligge fingrer imellem, at jeg så MEGet mere træt ud end den nybagte mor. Eksamen + flytning i samme weekend= dårlig kombi.
MEN nu sidder vi i et hus med plads og masser af ro og skov lige rundt om hjørnet.
Med lidt vemod har jeg sagt farvel til lejlighed, gågade, larm og tagterasse. Det er mærkeligt.
P.S. Har jeg egentlig nogensinde sagt, at vi boede ved siden af et værtshus og havde røvballebas dunkende gennem soveværelsetsvæggen hver torsdag, fredag og lørdag. Lige den del af vores lejlighed kommer jeg nok ikke til at savne.

Ulykken er...

emmervæk at skulle til eksamen i morgen eftermiddag, og have planlagt flytning søndag. Vi må jo have været fuldstændigt skruptossede, da vi besluttede det.  Lige nu prøver jeg at koncentrere mig om eksamen, min mand knokler med at få huset parat til vi flytter. I korte træk skovlede han grus i 7 stive timer i går, legede med dykpumpe og skrald hele mandagen. I dag er det planen at han skal male. Det hele er en meget lang historie, som måske kommer på et andet tidspunkt. Men lyder det ikke som et dejligt sted vi flytter hen...? dykpumpe, skrald, grus og maling. Anyways nu eksamensforberedelse, senere børn, tonsvis af vasketøj, aftensmad, madpakker og sov og så forfra i morgen. Ses på den anden side!

Shopping!

Jeg har været ude og shoppe. Shoppe til MIG. Det der udsalg var lidt for fristende. Jeg har fået en skøn oversize olivenfarvet t-shirt med knapper i front og en sort basistop fra Ganni. Jeg fik mig også en ny kosmetik pung med zebra look fra Bruns Bazar, og jeg har ønsket mig den lææææænge. MMMM det er luksus og jeg blev et kort sekund et lidt gladere menneske. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at købe lidt til de andre også, så det blev til t-shirts til drengene.
Og så fik jeg endelig spenderet lidt moneter på den af beautyredaktører højt roste Essie lak. Det blev til en fin koboltblå, jeg tror jeg kommer til at kunne li den.

Note til mig selv, der er udsalg ÅRET RUNDT, butikkerne snyder mig til at bruge penge. Det glemmer jeg sikkert næste gang jeg er på "udsalg", og dankortet har lyst til at blive luftet.

Må Mor smage?

Ja, sådan noget siger jeg. Siden Storebror begyndte at tale, har jeg forvandlet mig til en lallende tosse, som går rundt i offentligheden og omtaler mig selv i tredje person. Det driver mig til vanvid, og hver gang jeg gør det ( og det er tit) er jeg ved at krybe ud af mit gode skind. Førhen gik jeg altså ikke rundt og sagde ting som " har du lyst til at drikke en øl med kongemor i aften?" eller " nej, kongemor har ikke tid til en kaffetår i dag", jeg mener helt ærligt, hvor ånssvagt lyder det ikke lige?

Nu har jeg besluttet at stoppe det. Jeg og mig skal igen bruges i mit rige, så kommende generationer ikke skal gå og få fine fornemmelser, selvom de jo faktisk ER kongelige mine kære sønner.
Med den beslutning taget skulle man tro, at den potte var ude af verdenen, men det er den ikke. Hver evig eneste gang jeg åbner munden for sige noget til min søn, viser Mor-pesten sit grimme ansigt, og jeg siger ting som "Vil du lige give koppen til Mor?" og "av det gør ondt på Mor, Mor kan ikke lide at få gok i hovedet".

"For fuck sake, blame it on the kids!" siger kongemor.