kongemor

Viser opslag med etiketten længsel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten længsel. Vis alle opslag

fredag den 18. maj 2012

WARDROBE CHALLENGE- Dag 5.

Fridag, fest, rødvin og tilbage på pinden. Lille mand meget syg og medtaget af skoldkopper. Jeg er målløs over hvor voldsomt udbruddet er. Har virkelig lyst til at blive hjemme med mine børn i dag, men jeg har virkelig ikke lyst til at misse en dag i klinik, jeg er der jo kun 2 uger i denne omgang for pokker altså.
Anyways ny dag--> nyt outfit. Har du forresten tjekket Ida's blog, der kan du læse mere om, hvorfor jeg har nyt-gammelt tøj på hver dag i denne uge, samt se hvilke andre bloggere der også har nyt-gammelt tøj på hver dag i denne uge.




Kortærmet herreskjorte med tern, fra genner i London (igen, jeg har jo faktisk boet i England et år). Sort tube nederdel fra American Apparel. Kobberfarvede tights fra H&M. Adidas sneakers som er købt, dengang jeg spillede håndbold i sjette klasse. Hvid sweater, som har været min mors, og som hun selv har strikket. Stor sølvfarvet netagtig taske i gris, tror jeg, fra NAFNAF, købt i Paris. Tasken er stor nok til både at indeholde skolegear og sportstøj, så det gør den.

Ses til weekend, hvor det bliver ekstremt farverigt/ kongemor

fredag den 27. april 2012

Pest eller kolera.

Jeg tror ikke der går en dag, eller en time, eller måske endda en halv time uden at jeg tænker "hold nu op, I går mig på nerverne" eller " jeg bliver sindsyg, gå nu væk", om mine børn. Ikke særlig sympatisk moder træk, det ved jeg skam godt. Hver dag tænker jeg, mmm idag tager jeg det bare stille og roligt, ingen stress, jeg kan rumme dem. Og hver dag når jeg skræmmende hurtigt min tolerance grænse for, hvor mange gange jeg stille og roligt kan forklare, at man ikke må slå sin lillebror i nødden med sit sværd, at man skal lade være med at hælde mælk på gulvet, at man ikke skal tage ting fra skraldespanden og putte dem i munden eller at man ikke selv bestemmer, om man skal have sandaler på i børnehave ( den diskussion har jeg faktisk droppet, sandaler, gummistøvler, kondisko, sol, isvinter, regn, jeg er ligeglad nu). Min pointe er, at jeg på daglig basis har lyst til at smide dem ud af vinduet og skænke mig et stort glas rødvin, måske endda en hel flaske og få lidt ro fra al den skrig og skrål der præger lydbilledet i vores lille odenseanske forstadshytte.
Og hvorfor smider jeg dem så ikke bare ad h til og nyder livet? Jo men det er jo fordi, jeg åbenbart ikke kan leve uden de to små borehoveder, de har bidt sig fast, som små blodsugende igler, der gør mig bleg i bæret.
Jeg sidder i flyet på vej til min allerkæreste veninde. Jeg skal være der en weekend. Den står på minus ansvar, maks hygge og ingen børn der tørrer snot af i mine bukser, men helt sikkert et glas vin eller to, og DRINKS. Wuhu frihed til mig, og nu er problemet bare, at jeg ikke var kommet en time væk fra min larmende hjemmebane før savnet meldte sig. Ja, man tror det er løgn- can't live with them, can't live without them.
Men ahhhh min tid en hel weekend, jeg pakker savnet væk.





Men se nu hvor kær den mindste er når han sover.

onsdag den 21. marts 2012

Skrig, jammer, jammer!

Nå men så fødte min veninde da lige en lille dreng. Det var en god fødsel, har jeg hørt. Han er mega dejlig, lækker og nuttet, har jeg hørt. Hun (moren) har ro, træthed og lykke i stemmen(i ved det man har når man lige er blevet mor), har jeg hørt. Om jeg har set dem endnu? nej da, men fuck hvor jeg glæder mig. Om jeg lige er blevet ramt af en skrukhedbombe? Hell ya, mine æggestokke piver og jamrer, hvilket de faktisk slet ikke har ret til, for jeg har jo faktisk trykket to små, ej faktisk kæmpestore (ca. 4500g begge to), drenge ud. Se selv:
















Og ja de er tykke og trykkede, men de er mine ynglings.

søndag den 30. oktober 2011

Med hilsen fra Klynkerup.

Jojo, det er der en by der hedder. Den ligger mellem Påvejmodhelvede og Mineøjnefaldersnarti. Det er altså ikke en særlig fed by skulle jeg hilse og sige. Man skal hele tiden læse, når man er her, også selvom man meget hellere vil være hjemme hos sine drenge.
Heldigvis nåede jeg da at morgenhygge lidt og spise boller inden jeg tog afsted.
Åhhh hvor jeg glæder mig til at få mine weekender tilbage for en stund, når denne eksamen er overstået.
Når man sidder her og glor i sine papirer, flyver der mange tanker rundt i hovedet, så som: mon Ormen stadig er pjevset over sin vaccination, er Storebror i ballade humør, gad vide om min mand kan overskue at lave aftensmad (eller den står på rugbrød når jeg kommer hjem), ihhh hvor jeg savner dem og ind imellem flyver der da også en faglig tanke rundt, så heldigvis kan jeg mærke, at jeg bliver en lille smule klogere af al dette terperi.
Peace out fra byen hvor folk sover over bøgerne og tyller cola i samme tempo, som de ville drikke øl på J-dag. Her er ingen der ser skævt til en diæt bestående af kaffe, vand og princerolle, gør du?