Ny dimension i mit lille rige.

Mandag, altså i morgen starter en lille udfordring, jeg har sagt ja til at deltage i.
Udfordringen består i, at jeg i en uge kun må gå i tøj, som ikke har været i brug inden for det sidste år, nyt outfit hver dag.
Denne lille wardrobe challenge er en del af kære Idas afgangs projekt fra Design skolen i Kolding, hvor hun sætter fokus på bæredygtighed inden for mode.
Ida har sendt mig et par tilføjelser til ovenstående regel, de ses nedenfor:

1) Det er forbudt at fryse, så jakker og sweatre tages selvfølgelig i brug hvis nødvendigt. (Men ikke på billederne).

2) Som udgangspunkt skal skoene og tøjet bæres uden for hjemmet i minimum et par timer, men det er helt ok at have skiftesko til eventuelle høje hæle.

3) Man må ikke tage det samme på, før alt af den type tøj har været brugt mindst een gang.

4) Smykker og neglelakker er også en del af wardrobe challenge'en.

Sportstøj, nattøj og det tøj man er vokset fra, er undtaget udfordringen. 

Så sig goddag til kongemors modeblog. Det bliver en interessant uge, da jeg skal i klinik, og der derfor er en smule begrænsninger, da stilletter og alt for spraglet eller udfordrende tøj ikke går an, efter min mening.

Og udfordringen bliver ikke mindre af, at jeg rent faktisk i forbindelse med vores flytning (efter råd fra Ida), smed nærmest alt det tøj ud, som jeg ikke havde haft på i et år.

Men den med smykker og neglelak bliver heldigvis nem, da begge dele er forbudt på det hvide hospital.

Nå men ses på street'en/ kongemor

Dette er min hverdagsuniform, ALTID sorte jeans, sorte støvle converse (eller ind imellem mine indianer ankelstøvler), en løs t-shirt, cowboyskjorte eller en løs cardigan. Det er nemt. Jeg ungår som regel tøjkriser, da jeg altid ved, hvad jeg skal have på og alt passer sammen.

Det kunne være...

at jeg skulle ændre blogtitlen til : 'Kongemors skatkammer', 'Fra skrot til slot', 'For en flad femmer' eller 'For enden af regnbuen'. Jeg tænker bare, med alle de sparetips jeg kaster om mig i disse dage, ville det da være oplagt.
P.s.
Hos min frisør får man 15% i rabat, når man er på SU, og jaha jeg er blevet klippet.
Og man kan godt vende underbukser.

Single Ladies.

I går var jeg til fest. Det var min veninde der "hostede", og det var KUN for piger. Det gik i korte træk ud på at "give hendes eks fingeren" og puste nyt liv ind i hendes lejlighed. Det koncept var et hit, og vi grinede til den lyse morgen (eller mørke morgen, gab). Nu har jeg afsindigt ondt i knolden, og mit tømmermands ramte corpus skriger på cola. Men det er vel, hvad man kan forvente, når man har hældt en lind strøm af daiquiris, mojitos og øl indenbords, samtidigt med at man har danset sådan her hele natten:

Smørmosen.

Det her indlæg skal ikke handle om tandsmør, selvom det næsten er min livret. Det må blive en anden gang. Jeg har egentlig slet ikke så meget tid i dag. Vi skal til min yngste søsters fødselsdag. Den skal fejres i Smørmosen på Thurø og der vil være frikadeller, is og ikke mindst minigolf involveret. Bum bum siger jeg bare. Jeg har selv syet hendes gave, den er i ynglingsfarven grøn, og så har vi flottet os og smidt en grøn neglelak oven i hatten, for som hun siger: " Storesøster, sådan en ønsker jeg mig viiiiirkelig meget", og det kan jeg sgu da godt forstå. Jeg har altid lært, at man skal give gaver man selv godt kunne tænke sig, done and done (I sjældne tilfælde afviger jeg fra gave reglen, jeg er f.eks. ikke synderligt vild med briotog og fisherpriceplastik der siger høje lyde).

Shopping!

Jeg har været ude og shoppe. Shoppe til MIG. Det der udsalg var lidt for fristende. Jeg har fået en skøn oversize olivenfarvet t-shirt med knapper i front og en sort basistop fra Ganni. Jeg fik mig også en ny kosmetik pung med zebra look fra Bruns Bazar, og jeg har ønsket mig den lææææænge. MMMM det er luksus og jeg blev et kort sekund et lidt gladere menneske. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at købe lidt til de andre også, så det blev til t-shirts til drengene.
Og så fik jeg endelig spenderet lidt moneter på den af beautyredaktører højt roste Essie lak. Det blev til en fin koboltblå, jeg tror jeg kommer til at kunne li den.

Note til mig selv, der er udsalg ÅRET RUNDT, butikkerne snyder mig til at bruge penge. Det glemmer jeg sikkert næste gang jeg er på "udsalg", og dankortet har lyst til at blive luftet.

Jeg er på level 3 1/2 med lidt syre i benene, og det er ok.

Dengang jeg var gravid med Ormen (jaja ved godt det kun er 9-10 måneder siden men alligevel), trænede jeg flittigt 3 gange om ugen. Ned i Fitnessworld og op på crosstraineren. Jeg var meget overskudsagtig og havde en ret god graviditet, og så faktisk også ret fin ud, nu jeg selv skal sige det, jaja, jeg strålede som en lille sol, blink blink. Jeg stoppede først træningen 1 uge inden fødslen, og fødslen var selvfølgelig en lynhurtig drømmefødsel, på trods af Ormens enorme korpus på 4,5kg.
Blah blah blah og blær blær blær.

Nok om fantastiske mig og nu til dovne, uoplagte mig.
Siden Ormen blev født har jeg ligget på sofaen og spist M&M's med peanuts, nå ja jeg har selvfølgelig også passet børn, men alle med småbørn ved jo at den slags ikke kræver så meget....FOR SJOV!

Tilbage til træningen. De sidste 9 måneder er den eneste træning jeg har fået, været de tre gange min mor har trukket mig med til Zumba. Og det var godt, jeg kan godt lide Zumba egentlig, behøver jeg sige jeg ikke kunne gå en uge efter...
Jeg har gået og pevet og mugget over, at jeg gerne vil i form, at jeg ingen muskler har, at jeg gerne vil træne, men som så mange andre, orkede jeg det bare ikke lige, når det kom til stykket og slumretæppet konstant flirtede med mig.

I søndags sparkede Manden så gevaldigt til mig, at jeg meldte mig ind i Fitnessworld (igen). Mandag morgen startede jeg med Stram op. Og bagefter føltes det lidt som om jeg havde fået bank med en trækølle. Det skal trænes væk tænkte jeg. Tirsdag stod den på spinning. Nu kunne jeg seriøst ikke strække min venstre arm helt ud, fordi musklerne var så mega kodyl ømme, resten af kroppen havde det nogenlunde på samme måde. Onsdag stod den på yoga. Virkelig ikke my kind of workout, men jeg tænkte at kroppen skulle holdes varm. Torsdag var det latinmix. Kan egentlig godt forstå at instruktøren smiler konstant, det ville jeg gøre, hvis jeg en time var tvangsindlagt til at se på en flok blege kvindfolk uden rytmesans, der prøvede at ryste hofterne i en afrikansk Bambaya. I dag har jeg været til spinning, igen. Og ud over at jeg er stiv som et bræt har jeg faktisk ikke ondt mere.
Har jeg brudt sofacirklen?
Følg med i næste uge, hvor kongemors (mig selvfølgelig, mig, mig, mig) kropstilstand igen vil være sat på vægten.

Manden komplimenterede mig, da jeg kom hjem fra verdens hårdeste spinningtime i tirsdags. Da jeg kom ind af døren, tomatrød i hovedet, sagde han: "Ej du ser godt ud, du er slet ikke så bleg mere". 
Skal jeg være glad nu?

Parmiddag.

Lige om lidt skal vi til parmiddag, med børn. Det er ikke noget vi gør særlig tit, så jeg er lidt spændt. Det er sammen med min super søde mødregruppe, deres mænd og unger. Vi har aftalt at børnene bliver puttet under bordet, og vi andre drikker rødvin til vi sejner (ej det passer ikke, men næsten). 

Det bliver spændende at se, om vores mænd kan finde ud af det sammen, det er nemlig lidt af et sats, da ingen af dem kender hinanden i forvejen. Hvis det går helt galt kan de jo bare snakke om børn, altid et nemt samtale emne, lidt ligesom vejret. Hvis det også glipper kan det være værtens kælderrum med dart OG bordfodbold, kan sætte gang i snakkeriet (kliche med mandens kælderrum? Ja, men en fed en af slagsen).

Anyways så glæder jeg mig rigtig meget til rødvin og grillbøffer. Håret har fået kur og neglene lak, og om lidt daffer vi afsted. Nå ja og jeg har da også barberet ben i dagens anledning, kommer jo ikke så tit ud.

Gave til mig, JA MIG!?!

JA GAVE. I fredags dumpede denne pakke ned i postkassen.



Pakken indeholdt tørshampoo til en trængende kvinde( mig ). Pakkens afsender er skønne karoline-med-k, som forbarmede sig over mig, da hun læste dette indlæg. Jeg synes ganske enkelt, at det er fantastisk at jeg har fået mig en blogveninde der er så omsorgsfuld. Søde Karoline du skal vide, at du gjorde mig virkelig glad-Tak!

Plastickirurgi ?!?

Plastickirurgi har egentlig aldrig sagt mig noget. Egentlig findes det ikke rigtig i min verden, medmindre der er nogen der direkte ryster deres silikone jader under min næse. Eksempelvis, sidste år til en familiejulefrokost kom min papsvigerinde anstigende med en skinne og forbinding på tuden. Jeg reagerede ved at se på hende, tage mig for munden, gispe og udbryde "gud, hvad er der dog sket?", hun svarede: "ikke noget, jeg har bare fået et nosejob". Det var så her mit ansigt vist nok faldt i nogle meget mærkelige folder. Jeg tror, at jeg sagde noget i retning af "nåååh". Viste ærlig talt ikke hvad man siger, måske noget i retning af "ej hvor spændende", "nice nok (nose nok)", "gjorde det ondt", "endelig", "er du blevet sindsyg?" eller måske "hvad kostede det". Egentlig havde jeg mest lyst til at sige "hvorfor?", for jeg synes faktisk hun var enormt pæn inden operationen.
Kort sagt kan jeg slet ikke forstå, at folk vil lægge sig under kniven for at få foretaget udelukkende forskønnende operationer, nå det så er sagt, må folk for min skyld gøre hvad de vil. Jeg har fuld forståelse for operationer på baggrund af f.eks. et uheld eller medfødt misdannelse, eller som da min mormor fik fjernet hud over øjnene, fordi hun næsten ikke kunne se ud mere.

Nu er sagen den, at min egen mor skal have foretaget plastickirurgi, og hun glæder sig. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om det. Hun har været gravid fire gange, været ret overvægtig, har tabt sig igen og nu er hun ret normal. Alle disse ind-og udvidelser at maveskindet har gjort, at hun har et hængende maveskind (nogen ville måske sige en hængevom, men det er min mor vi taler om her, så det kunne jeg aldrig finde på), det er det man kalder hud mod hud. Ikke desto mindre skal hun have skåret hudflappen væk. Det er fordi hun synes, at det er forfærdeligt at kigge på og så er det også lidt irriterende.
Selvom jeg ikke er fan af kosmetiske operationer, tror jeg, at jeg er kommet frem til, at det er en god ide for hende - det vil gøre hende gladere. Her er det så, at min holdning om ikke at gå ind for forskønnende operationer ikke rigtig holder. Hva pokker, man har et standpunkt, til man tager et nyt.

Det skal også lige siges, at min mor på ingen måde skammer sig over denne operation, og hun fortæller gerne vidt og bredt om proceduren, og hvis du spørger pænt trækker hun også gerne op i blusen og ned i bukserne og viser frem, sådan er hun bare, meget ligetil.