kongemor

Viser opslag med etiketten noget om drenge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten noget om drenge. Vis alle opslag

torsdag den 19. april 2012

Noget om drenge #19 De gør det svært at holde masken...

Min ældste sidder og hælder spandevis af koldskål indenbords, og denne ordveksling udspiller sig:
Min mand: Er du ikke ved at være mæt.
Storebror: Nej, jeg kan godt spise rigtig meget, så jeg får en meget tyk mave, der hænger sådan her (han  demonstrerer)......ligesom Henrik (min svigermors kæreste).

Jeg sms'ede straks sviger, hun var flad af grin, Henrik fandt det ikke specielt morsomt.

tirsdag den 10. april 2012

lørdag den 10. marts 2012

Noget om drenge #17 Trodsalder...

Den havde jeg hørt om, men der er ikke nogen, der har fortalt mig, at drenge skal igennem en Batman-alder?!?
Storebror vil pt. kun kaldes for Batman. Han retter mig konsekvent. Når jeg f.eks. kalder på ham, falder svaret hurtigt: nej, det er ikke mig, jeg er Batman.


lørdag den 26. november 2011

Noget om drenge #16 De gør mig så træt...

når de er syge. Eller især når de er syge, for de gør mig faktisk altid træt.






Heldigvis smelter mit hjerte og skyller trangen til at skille mig af med dem væk, når den store ser sin mor om morgenen og siger: "mor du er sød og vi er gode venner", eller den lille giver mig et snotkys med åben mund og tungen hængende ud. Whats not to like?
( ud over min ligblege tient, mørke rande, sløve blik og hvad jeg formoder er stress bumser (jeg plejer altså ikke at have så mange bumser, men det er hele tiden)).

lørdag den 19. november 2011

Noget om drenge #15 De kan gøre dig rædselsslagne...

når de er væk.
I dag var min mand ude i haven med drengene. Jeg kiggede ud af vinduet og kunne pludselig kun se Ormen og Manden. Hmmm tænkte jeg og hørte en ringklokke i det fjerne. Jeg bankede på ruden og så spørgende på min mand, han mimede : Storebror kommer ind til dig. Hmmm tænkte jeg, og gik ud til døren og åbnede. Der var ingen søn og heller ingen søn i sigte da jeg gik ud ved vejen og kiggede, og heller ingen søn da jeg gik om i haven og kiggede.
Han var væk, min mand løb ned af vejen for at hente ham. Han ( min mand) var godt nok væk rigtig længe, synes jeg, men så så jeg et hoved komme løbende og tænkte pyha, han (drengen) er fundet og min mand løber, mens sønnikke kører på løbecykel. Som min mand kom tættere på, kunne jeg se, at han var alene, og at han havde et bange udtryk i ansigtet. Så brød jeg ud i tårer, fordi jeg blev meget bange. Drengen var væk. Min mand snuppede cyklen og tog afsted. Jeg smed Ormen i et tæppe og i ladcyklen og kom afsted. Hold kæft jeg var bange nu, og meget hysterisk.
Ringede til min mand, han havde fundet ham, på en stor vej der hedder Rugårdsvej, hvor bilerne kører stærkt.
Vi er stadig i chok. Men han er i god behold. Storebror havde sagt til min mand, at han bare ville ind til mor, i stedet havde han taget sin løbecykel og taget på eventyr. Ganske fredsommeligt i Storebrors verden, ikke særlig fredsommeligt i forældrenes.
Nu skal vi nok holde godt øje med ham fremover. Men kan ikke anbefale at lære det på denne måde, så hold godt øje med jeres unger derude (lyt til mig, jeg taler af erfaring), især de frygtløse og eventyrlystne hurtigtcyklende drenge, som er så højtelskede at bare tanken om, at han var væk, stadig kan få læben til at bævre.

lørdag den 12. november 2011

Noget om drenge #15 Torsdag <3

Det skal handle om store drenge.
Vi har boet midt i centrum i lidt over tre år, det sidste år tror jeg, at vi har benyttet os af byens kulturtilbud ca. 1 gang. Det på trods af at alt har været en spyt klat væk. Forståeligt vil nogen mene, eftersom vi har to børn under tre år.
Nu har vi boet i hus tre kilometer fra centrum i under en uge, og NU kan vi så finde ud af at komme afsted. Det giver ikke mening. Destinationen var torsdagslounge på brandts klæders rik, og det kan varmt anbefales. Øl, kunst, dj, sushi, livemusik og skøn ægtemand. Det var skønt at pleje sin voksenkærlighed, det skal man sgu huske, FOR FANDEN ( som Storebror ville have sagt).



lørdag den 29. oktober 2011

Noget om drenge #14 Kan altid se deres snit...

til at tage benene på nakken. Det gjorde Storebror i går, da han var med min mand ude og handle.
Ifølge min mand kiggede han sig over skulderen, smilede skælmsk og løb, desværre løb han direkte ud over en trappe, og lavede kolbøtte rullefald.
Manden fik næsten hjertestop, men det slog videre da han konstaterede, at der ikke var brækket ryg eller andet skidt. Godt det ikke var mig, der var tilskuer.
Nu har vi en søn med et blåt øje/kind og andre små skræmmer. Men som en mand i forretningen sagde til min mand, så var det vel meget heldigt at han (altså Storebror) havde cykelhjelm på.

lørdag den 22. oktober 2011

Noget om drenge #13 De kan være stride som få.

Sidste lørdag skulle jeg til fest. Mens jeg stod og lagde makeup og gjorde mig klar, kom min mand ind. Han kiggede på mig., og sagde: Hvorfor bruger du så lang tid på at sminke dig, lige så snart du får noget at drikke, ligner du alligevel en lallende tosse.
Så skar han et tosset ansigt og forlod rummet igen.

lørdag den 15. oktober 2011

Noget om drenge #12 Højt at flyve....

Den anden dag fandt jeg en flyverdragt frem til Storebror, og vi havde denne lille samtale om den.
Mig: Her er din flyverdragt.
Storebror, meget optimistisk: JA.
Storebror to sekunder efter, med et trist ansigt og armene viftende i luften: Men jeg har jo ikke nogen vinger.

lørdag den 8. oktober 2011

Noget om drenge #11 De kan gøre dig glad, når....

du kommer hjem kl. 19.30 efter verdens længste dag.
Jeg træder ind af døren, og Storebror siger: Hej mor.
Jeg svarer: Hej.
Storebror: Kom herhen, så jeg kan ae dig.
Mig: Okay.
Mens Storebror aer mig på kinden, ser han alvorligt på mig og siger: Du er fin.
Jeg spørger, meget skeptisk og overrasket: Er jeg fin???
Storebror svarer: Ja.
Og han fortsætter meget insisterende: Kig dig i spejlet, og se hvor fin du er.
Behøver jeg fortælle, at jeg ikke følte mig særlig fin?

lørdag den 23. juli 2011

lørdag den 16. juli 2011

Noget om drenge #9 Rutchebaner...

er noget for dem alle.



Storebror på vej ned af kæmperutchebane, han er den gule klump.
Undskyld den dårlige billede kvalitet,






Morfar på vej ned af kæmperutchebane.



And so it's true, they never grow up!

lørdag den 9. juli 2011

Noget om drenge #8 Kan prøve at tale så voksent...

men er virkeligheden deres mors lille troldunge. Når man spørger Storebror, om han kan huske, at han skal på ferie i dag, svarer han, med rettet ryg og et seriøst blik i øjnene: "ja" og tilføjer " Mor ikke med" og "Far ikke med".  Puha, han skal på ferie med mine forældre, og selv det kun er 4 dages tid indtil vi ser ham igen, savner jeg ham allerede.

lørdag den 25. juni 2011

Noget om drenge #6 Hvorfor er der flest drenge der bliver tømrer?

Jeg tror jeg har fundet svaret. Kender I ikke alle Totte og Lotte bøgerne?
Der er bl.a. denne her:


Den læser vi for tiden.
Storebror siger, at han vil have en hammer, et svingbor, en tang og en skruetrækker. Han vil bygge et hus. Og sidst men ikke mindst, vil han også have overalls på, så i går blev han sendt i vuggestue i klapbukser. Behøver jeg sige, at han var lykkelig og meget stolt. Jeg tror han kan leve højt på det lidt tid, så vi kan udskyde hus-bygge-projektet bare en uge eller to. Forhåbenligt.

lørdag den 18. juni 2011

Noget om drenge #5 Ni måneder gammel...

og allerede svært populær hos damerne.


Selvfølgelig takler Ormen situationen som en sand konge, og soler sig i opmærksomheden.

Gad vide om han er til at holde ud som 18 årig?

lørdag den 11. juni 2011

Noget om drenge #4 Er det normalt....

at far og søn har matchende outfits???



Jeg troede ærlig talt, at det var en mor-datter ting det der med ens tøj.
Og nå ja, sig hej til familien joggingbuks, det er nemlig os!

lørdag den 4. juni 2011

Noget om drenge #3 Glem alt om...

søde, små, nussepussede hundehvalpe. 
BANG et vandgevær på størrelse med en bazooka!

lørdag den 28. maj 2011

Noget om drenge #2 Når far han ringer hjem...

for at høre hvordan vi har det, taler han med Storebror. Han spørger Storebror hvad han laver, svaret falder altid promte: "Ballade". Og det er sådan set rigtig nok.