WARDROBE CHALLENGE- Dag 7.

Søndag i haven. I dag er der farver på klunset.

Orange noanoa kjole med dyb rygudskæring, har været min mors. Multifarvet hjemmestrikket cardigan, har også været min mors, og jeg skulle angiveligt have haft en magen til, da jeg var baby. Tror det var moderne i firserne med mor-datter strik. Sandaler fra Lindvig.

GOD søndag allesammen og tak for denne uge/ kongemor

WARDROBE CHALLENGE- Dag 6.

Som jeg skrev tidligere, havde jeg planlagt at weekenden skulle være fyldt med farver. Men jeg har følt mig nødsaget til at droppe nogle af weeekendens farver, da det gik op for mig, at vi skal til svigermors fødselsdag i dag. Den farvestrålende og sofapassende overdel er skiftet ud med noget mere neutralt, og der er blevet smidt lidt smykker på.

Sort silkeskjorte fra H&M. Rødmønstrede cykelshort fra American Apparel. Sorte strømpebukser, graviditets da der er lavvande i strømpeskuffen. Sølvfarvede sneakers fra springcourt. Army (drikkedunks) taske, fra milli-genner i London, som så mange andre ting jeg har kært. Tasken har været brugt rigtig meget tidligere. Den er perfekt til festival'er, koncerter og gadefester, noget jeg åbenbart ikke har deltaget vildt meget i de seneste år. Sort-sølvgrå perlekæde, som jeg synes var meget fin, da jeg var 11 år. Min vielses ring har fået selskab af to gamle creol ringe. Jeg har ikke haft overskud til at tage neglelak på i dag. Solbriller fra Dyrberg/Kern. Forresten løb jeg tør for overtøj på dag 3, så siden da har jeg bare genbrugt.

Endnu engang HURRA, HURRA/ kongemor.

WARDROBE CHALLENGE- Dag 4.

I dag er det min mors 50 års fødselsdag, og vi skulle noget ret tys tys.
Jeg måtte finde festtøjet frem, og det gik ret nemt. Det er gået
op for mig, at de ting der overlevede udsmidningen for nogle måneder
siden enten har været dyre, købt i genbrug eller arvet, alt in between
 har åbenbart fået sparket.

Midnatsblå silkekjole fra Rützoe ( min brudekjole). Sort uldblazer fra Mads Nørgaard. Halskæde fra Georg Jensen, min 18 års fødselsdags gave fra mine forældre. Strømper uspecificeret. Grå pumps, ja ja med høj hæl. Grå metallic læder taske fra DKNY. Tyndt flet læderbælte. Neglelak fra Tromborg i mørk lilla. Mit udtryk på billedet, synes jeg, er for godt til, at det ikke skulle med i dette indlæg, selvom der var fine billeder, hvor jeg ikke er fanget i et hidsigheds udbrud. Det er, åbenbart dette blik, jeg kan sende min mand, når han prøver at få mig til at se flot ud på billeder ( han er også fotograf), og jeg bare er stresset og irriteret på ham.
Hvad fanden mener du???? Grrr!

Hurra, hurra/ kongemor

WARDROBE CHALLENGE- Dag 2.

Som jeg skrev, er jeg efterhånden blevet en buksepige. EN sort jeans pige, that is. Jeg tog konsekvensen af det for noget tid siden, og skifter til dagligt mellem 4 forskellige sorte jeans, alt andet er stort set kasseret. Jeg har et par sorte jeans, jeg ikke har gået i det seneste år. Det er fordi jeg har en fyldig numse, nogen ville sige stor, og bukserne gaber helt vildt over lænden, og så er de også alt for lavtaljede. I dag er de på med et bælte og en skjorte ud over.

Skjorte fra army genner i London. Sorte jeans fra H&M. Bælte fra Kirsten Schjønning, jeg har gået ekstremt meget med bæltet, siden jeg fik det i 18 års fødselsdagsgave, det er en old favorite.  Gummisko fra puma, ja flade sko igen, og sådan forbliver det stort set hele ugen. Mig og hæle er ikke gode venner, især ikke mandag- fredag.

Comboy jakke fra dielsel (10 år gammel). Tørklædet er fra svigermor og lækker, lækker uld og slet ikke så bordeaux ses billedet fremstiller det, det var blevet glemt lidt. Rødlig lædertaske købt i lille forretning i London, denne er også en gammel favorit. Benetton net med æble (nå nej tomat), til mit træningstøj naturligvis. Nettet er også arvet fra min mor.
Jeg har besluttet at skrotte min elskede Fjällräven skoletaske, til fordel for denne challenge, så hver dag er der ny skole/arbejdstaske på min arm.

Nu tager jeg sgu til morgen spinning og direkte videre til "arbejde", power mig siger jeg bare.
God dag til jer gode mennekser.

Ciao ciao eller godmorgen/ kongemor

P.s. Jamen jeg har da snydt helt vildt med dette indlæg og skrevet det i går. 

Universet holder nøje øje med os.

Som bekendt er vi en familie med 2 små børn, et fuldtidsstudie, et deltidsstudie (ja undskyld kære mand, jeg kan altså ikke karakterisere det, du laver, som andet pt.), en masse freelanceopgaver (ja det er så også min kære mand), et hus, en have, en sød omgangskreds (både venner og familie under denne kategori), en sindsyg sy/strikke hobby, tonsvis af vasketøj og jeg kunne selvfølgelig blive ved, men tror I er kvikke og ¨get the picture¨.
Vi har travlt, og tingene er bare aldrig lige så nemme som vi havde forestillet os. Faktisk bør jeg her nok kun tale for mig selv, da det er mig der tit har et fuldkommen urealistisk billede af hvordan vores hverdag, bare lige, kan fungere.
F.eks. er jeg altså ikke typen, der bare lige stå op og smider morgenmad på bordet,  afleverer børn, handler ind, tager hjem og studerer intensivt, henter børn, cruiser forbi første maj arrangement, snupper en kold mens børnene leger, spiser en hurtig picnic, tager hjem, kaster børn i bad og putter glade små trætte børn i seng. Selvfølgelig foregår det hele med et stort smil på læben. Ovenstående lyder nemt, og er også sådan tingene tit ser ud oppe i mit hoved.

Jeg er dog en anden type. Min dag kunne se sådan ud (1.maj 2012): Står op, sluger brød og KAFFE ved køkkenbordet, skændes med min kæreste om hvis tur det er til at aflevere børn, afleverer børn sammen, handler sammen, tager hjem. Kan selvfølgelig ikke tage mig sammen til at læse, bliver enig med mig selv om, at jeg da har fået lidt struktur på min læsning. Bruger lang tid på spise frokost (mmm stegt torskerogn og makrel), læser lidt mere ( denne gang læser jeg faktisk). Tager afsted for at hente børn. Beslutter at droppe første maj, fordi jeg ikke kan overskue det. Istedet handler jeg mini is i LIDL, inden jeg henter unger. På vej hjem vinder jeg 1000 børnepoints på at hive is op af tasken. Vi stopper ved farmor, for at fordrive lidt ulvetime. Farmor cykler med os hjem for at ¨besøge os¨(vigtigt for en 3 årig og vi bor 5 min. fra hinanden). Vi holder 1 maj i vores egen have, børnene plasker med vand og griner og bliver mega trætte. Maden bliver færdig for sent, og der er mange grunde til gråd på dette tidspunkt. Et barn bliver vasket, dog uden hårvask, selvom det er mindst en uge siden, og puttes derefter halvgrædende-træt. Et andet barn leger overraskende godt, men da nattøj bliver nævnt, græder dette barn også, og puttes hulkende. Hulkelydende stopper dog to sekunder efter hovedet rammer puden, og afløses af snorken.
Ovenstående er beskrivelse af en god dag i kongefamilien. Vi nåede at hygge en del, og jeg er faktisk et sted, rent studiemæssigt, hvor jeg er begyndt at føle overblik, og jeg er ved at lære at hygge mig midt i kaos. På den sociale side har vi en del arrangementer planlagt for maj, men de er efterhånden vel planlagt, hvilket avler overskud hos moren. Kort sagt, jeg følte mig ovenpå.

Men, men, men jeg har åbenbart glemt, at universet fører et nøje regnskab over børnefamiliers gøren og laden. Et regnskab hvor overskud på bundlinien er fuldstændigt uacceptabelt. Det er bestemt fra højere magter, at man med to små børn partout skal hænge i en meget tynd tråd, og det nytter ikke, at hjælpe til, ved at hænge i med neglene, for de er allerede slidt af. Overskud= umuligt.
Det havde jeg glemt, heldigvis var universet så sød at huske mig på det, da Storebror vågnede op i morges med ryg og mave fyldt med små fine skoldkopper.
Dette sætter os selvfølgelig tilbage til i overlevelses-mode, og jeg forventer selvfølgelig at når vores dreng om en uges tid kan komme i børnehave igen, vil Ormen uden tvivl lægge sig med de små sataner spredt ud over hele kroppen.

Glædelig 2. maj.

Ohh joy!

Påske er i sandhed en velsignet tid. Mad, chokolade og øller i rigelige mængder. Vi har nydt ferien meget. I starten var det svært at finde ud af, at vi bare havde fri, altså ingen skole, daginstitution eller andre faste aftaler. Jeg har nydt det, og efter opstarts skænderierne var overstået, med både mand og børn, har jeg haft det som en lykkelig kvinde. Ordnet have, bagt kage, set tegnefilm gange en million, syet jakke, kysset børn, spinnet-Hurray, fået en god snak med min mandsling (=nærhed) og øvet mig i at hvile i mig. Nu er jeg tilbage på skolebænken, jeg er drøn træt med yndige rande under øjnene, rosen-revne hænder, ondt i muskulaturen, glad og med masser af mod på at komme igang med bøgerne igen- så visdom kom til mig! Jeg er klar til alt lige nu.
Note: Der er lige en der har indtaget stolen bag ved mig, der kom nogle meget mærkelige lyde fra hendes mobil. Jeg nåede lige at tænke: ej sluk lige mobillos søsterlagkage, så opdagede jeg det var en baby alarm!!!!! Fuck hvad sker der for overskuddet??? Hold nu barsel og nyd det damer!!! (erindrer hun fødte for under to måneder siden).
P.s. Jeg blogger når jeg burde høre efter i skolen, same on me, men jeg er stadig helt parat til at suge viden til mig, NU Hej Hej !




Tip: bilhotter får børn til at være stille og glade under lange køreturer hjem fra sukkerhypet påskegilde, tjek.

Mamah!

Den ene unge er stadigvæk Batman. Den anden render rundt og spiser flamingo påskeæg ( I ved dem børn pynter i børnehaven), imens han råber mamah, hvilket til dato er det tætteste, han er kommet på at sige noget på dansk. Jeg har lige ryddet op i køkkenet efter aftensmad, imens jeg gjorde det fløj denne tankestrøm gennem min knold: 1-når så er det 10 dages ferie, 2- men det er da altid noget vi ikke skal smørre madpakker, 3- ej HOV det er da først og fremmest noget, at vi får lov at få hele 10 dages ferie med vores skønne drenge børn.

Lorte jul.

Ej det passer ikke, jeg kan godt lide jul. Jeg kan bare ikke lide jul i november, eller oktober for den sags skyld.
Men jeg er sgu lidt sur over, at man åbenbart ikke er berettiget til at holde 1.december, medmindre man har overskud til at planlægge det 100 år i forvejen. Det har jeg ikke haft i år.
I dag har jeg været i skole fra kl.8.00 til 14.00, kl.15 hentede jeg børn, derefter hjem og hente mad og mand, og så afsted til fællesspisning i vuggeren kl.16.30 (som var hyggeligt) og så hjem igen, læse, putte, madpakker, træt, træt og træt.
Planen var at jeg mellem 14.00 og 15.00 skulle indkøbe kalenderlys, ulandskalender og mistelten, som jeg synes, at jeg i det mindste ville have i mit upyntede hus 1. december.
Efter at have været i brugsen, bog&ide, 3 banker og 2 blomsterbutikker var det eneste jeg havde opstøvet en vissen mistelten, god fucking jul. Nåede aldrig at købe kalenderlyset, fordi jeg rendte rundt efter ulandskalenderen(som åbenbart er udsolgt i O-town) og misteltenen, så jeg måtte lige i føtex på vej hjem fra fællesspisning, og der tilsmilede lykken en træt mor til to, som åbenbart ikke kan finde ud af at købe ind til jul i ordentlig tid.
I føtex, på falderebet til første december, købte jeg en færdiglavet kalenderlys dekoration til halv pris. Jeg har selv bundet et rødt bånd om, og nu ligner det næsten, at den er hjemmelavet. Haha in your face december, du skal ikke tro, at jeg er for fin til at sige ja tak til resterne fra de riges bord(eller planlægnings julebord er det vel).

Og sådan ser jul for 42,50kr. ud(med mos og kanelstang, ingen smalle steder her):

Glædelig første december folkens! lige om lidt altså.

Hverdag 3.

Jeg er glad selvom alting hænger i en tråd.
Jeg syer, kysser børn, får mad, spinner, går i skole, knokler i skolen, lære nye ting, drømmer om fremtidige faglige projekter, tager en spontan bytur med store drinks (sjældent men ahhh), ser på Ormen mens han lærer at gå, lytter på Storebror når han siger: "mor, du skal spise din kage, så du ikke får hul i maven ( hvem har fortalt ham det?), drikker rødvin og husker at kysse min mand.
Sidst men ikke mindst øver jeg mig i at være glad, for det jeg har, og ikke stresse over det jeg skal. Det er mærkeligt at noget så ligetil kan være svært.

Back in O-town.

"Vi er hjemme i vores eget hus. Her er mange ting", sagde Storebror da vi kom hjem. Vi bor i lejlighed, og ja ok jeg er samler, men prøver altså at begrænse mig. Jeg købte f.eks. kun lidt stof i genbrugsen på Læsø og slet ingen ting på kræmmermarkedet
Vi er hjemme efter knap 2 ugers ferie i sommerhuse hos diverse bedste-og oldeforældre. Vi har hygget os, men til sidst var vi alle, børnene inklusiv, meget trætte, fordi intet var som det plejer. Man kan godt lide at tingene er som de plejer, når man er 10 måneder eller 2 år gammel. Man kan selvfølgelig også godt lide græs, is, bedsteforældre, sol, regn, pandekager, vandpistoler, gravkøer, eventyrer på egen hånd, sporvogne, cykler, stranden, katten Nala, samt Olde's brune sovs og kartofler. Når alle de faktorer er gjort op, kan vi vist godt blive enige om at det var en god ferie. Også selvom Storebror tissede i mit sengetøj, så jeg var nød til at håndvaske det, der er jo ingen der har et ekstra set sengetøj med, når de kun skal være en uge i sommerhus vel? 

Ferieudfordringer.

Vi holder ferie. Vi besøger folk i nær og fjern. Det er skønt at være i sommerhuse uden Tv og spille piratbridge til aftenrødvinen. Udfordringen går på Storebror. Jeg tror aldrig jeg fik fortalt, at vi inden ferien var til endnu et møde i hans vugger. De fortalte, at det gik godt, og de synes han klarede det hele så meget bedre end før. Det var dejligt at høre, især når man synes, at man kæmper en hård kamp. Nu hvor vi holder ferie er vi konstant i uvante rammer og rytmer, og hold da op det kan mærkes på min store dreng. Han kan slet ikke finde ud af hvor grænsen går. Jeg bebrejder ham ikke, for det kan jeg heller ikke. Jeg har lige læst denne bog om børns selvværd, den er skrevet af Dan Svarre, og den handler bl.a. om at dit eget selvværd afspejler sig i dit barn, så det gælder om at kigge ind ad. Den satte tanker i gang, og os lidt på arbejde. Jeg synes den er værd at bruge en aften eller to på at pløje igennem.






- Posted using BlogPress from my iPhone

Noget om drenge #9 Rutchebaner...

er noget for dem alle.



Storebror på vej ned af kæmperutchebane, han er den gule klump.Undskyld den dårlige billede kvalitet,





Morfar på vej ned af kæmperutchebane.

And so it's true, they never grow up!

Høj søgang kan ikke anbefales.

Læsø er fantastisk. Vi har været oppe og hente Storebror og besøge mine forældre. Vi har spist kantareller og friskefrikadeller i lange baner. Desværre skulle vi hjemad lige i det øjeblik, hvor mine forældres Læsø-ven kom forbi med et stort fad jomfruhummere, Læsøs national spise, sammen med røget hest og glade grisebasser selvfølgelig. Han havde dem bare i overskud, og tænkte vores familie kunne fortærer dem, han tænkte rigtigt.

Hvad der er mindre fantastisk er stiv kuling med regn, når man står og venter på færgen med en dreng i regntøj, en dreng i klapvogn og en helvedes masse habengut. Vi voksne havde selvfølgelig kun sandaler, kortebukser og solbriller på, kort sagt blev vi drivvåde.
Men lidt regn skal ikke slå mig af pinden. Vi havde købt fiskedeller, remo og lækkert rugbrød til turen, en komplet der skulle gøre det ud for aftensmad. Vel ombord smuttede Manden i cafeteriet efter varm kaffe, med drivvådt hår og tøj var det hårdt tiltrængt. Da han kom tilbage, kunne han oplyse, at frituregryden var slukket og ikke blev tændt mmmmm....tænkte jeg (ville han mon have købt fritter????), og dvælede ikke mere ved den tanke(senere skulle finde ud af hvorfor).

Efter vi havde fået fodret ungerne blev søen høj, næsten så høj at min mand blev bange for, at færgen ville lave en grønlændervending. Jeg er ikke sådan en pivskid, og var fast besluttet på at få skiftet Ormen og puttet ham i nattøjet, inden vi ramte fastlandet. Jeg sejlede ud til puslerummet og sejlede tilbage igen, uden at falde, ret godt klaret af en kvinde med min motorik.
Sikkert tilbage på min plads hilste og smilte jeg med en jokeende mine på Storebror og Manden. Manden smilede tilbage med et glimt i øjet. Storebror kvitterede med at brække sig ud over min mand. Derfra gik det kun længere ned i sølet. Storebror skulle over til sin moar. Her sad han så og pjevsede over ondt i maven, imens jeg selv blev mere og mere søsyg. Efter en rolig stund tog hans brækkerier for alvor fat. Det gik ud over mig, gulvet, sædet, Mick Jagger(-sovekanin), ham selv(og ALT hans tøj) og sutten, som jeg måtte fiske op af en halvfyldt brækpose. Det endte med, at jeg sad med en af de der brækposer mast op i hans ansigt, mens jeg (med lukkede øjne og tilbagelænet hoved, jeg var jo også dårlig) messede samtlige sange fra "Bamsesbilledbog"-albummet for at trøste ham.
Da vi kom til Frederikshavn kunne vi skrabe bræk, vådt tøj, skrald og resten af vores egendele op fra gulvet og luske i land. Ud i regnen for at finde bilen, så blege familien bræk kunne komme hjem.

Henter Storebror og p.s. jeg kan bakke med trailer (når jeg ikke er fuld)!!!

I lørdags vinkede jeg farvel til ham. Det var meget hårdt, ufff. Jeg savnede ham med det samme. Jeg har været spændt på hvordan det skulle gå. Ferie alene med mormor og morfar. Jeg har selvfølgelig ringet til dem, blev jo nød til at høre hvordan den lille mand klarede det. Han har været glad, der har været en ked-af-det situation, han var kommet til at lave stort i sin natble, og det er jo ikke så rart, når man ellers har været blefri siden april. Han blev skiftet og kom tilbage i seng, og så var der lidt mor-kalden. Min mor sagde, at hun holdt om ham til han sov igen. Jeg vil også gerne holde om ham.
Noget andet svært for moren at accepterer, har været, at alle vores regler og rytmer er blevet brudt. Der har gældt bedsteforældrelove, og de harmonere ikke altid med mine egne love. Jeg har gjort mig umage for ikke at kommentere på sengetid og isindtag, når jeg har talt med dem. For helt ærligt, hvis man ikke kan få lov at være længe oppe og spise sig mæt i is, når man er på ferie med bedsterne, hvornår i hede hulen kan man så?

Tiden herhjemme er mod forventning gået hurtigt. Vi har fået ryddet godt og grundigt op i vores kolonihave, at slæbe rester af havehus på losseren, luge have og klippe hæk er ikke for småbørn, næh nej det er skam benhårdt arbejde, men vi blev enige om, at det var rart, at det var lidt fysisk, så havde man ligesom bedre fortjent sin middagslur...eller noget (som om, jeg fortjener ALTID en middagslur).
Jeg tror det bliver rigtig godt derude i haven. Sol, æbletræer og tidslomme må unægteligt give forhøjet livskvalitet, hvis du spørger mig.

Lørdag aften fik vi passet Ormen også, og så kan I ellers lige tro, at de voksne slog sig løs. Først ude at spise og blive halvsnaldret over en flaske rød. Så på bar og drikke, hvad der ifølge manden var en meget stor, mindst 1 liters, øl.  Efter øl og smøger- wuhu! Gik turen til en anden bar, hvor man kunne få dobbelte gin og tonics til 35kr. følte at det var den rene gavebod, namme nam. Det var ganske enkelt fantastisk at være unge, og få lov til at opfører sig som andre unge, om ikke andet bare for en aften. Det var tiltrængt, at få lov at kigge min dejlige mand dybt i øjnene i nogle timer, faktisk blev jeg lige lidt mere forelsket. Efter drinks, øl og vin gik turen hjem. Kl.00.00 lå vi i sengen, kan man så lige tale om at være ung og vild, eller hva?!?

Om lidt kører vi op for at hente Storebror, og nyde lidt tid i sommerhus.

Noget om mødre.

There he goes.




På ferie med mormor og morfar. Og så stod jeg tilbage med en stor klump i halsen og vinkede. Jeg var faktisk ikke forberedt på at min mave ville vende sig og tårerne ville presse sig på.
Nu skal vi nyde kun at have et barn. I aften har vi endda fået farmor til at passe Ormen. Kort sagt satser vi på frihed, fjollethed og kærlighed, for voksne. I virkeligheden er det måske slet ikke så tosset at undvære sin øjesten nogle dage.

Kjolen var hole in one!

Tirsdag gav jeg min søster en gave, som jeg selv havde syet. Kjolen var perfekt i strørrelen. Den faldt i god jord hos fødselaren. Her ses den på.
Hvis du er sådan en der syer ligesom mig, kan jeg fortælle, at den er syet af en gammel dug efter mønster fra "Børnetøj du selv kan sy 5-12 år." af Elsebeth Gynther.








Dagen var smadder hyggelig og vi havde perfekt vejr. Jeg må indrømme, at minigolf måske ikke lige er min kop tea. Det er til gengæld frikadeller, hvidvin, kartoffelsalat, rabarbersaft, sol, familie, ost, sand, vand, skygge, mine drenge og fødselsdag.

Smørmosen.

Det her indlæg skal ikke handle om tandsmør, selvom det næsten er min livret. Det må blive en anden gang. Jeg har egentlig slet ikke så meget tid i dag. Vi skal til min yngste søsters fødselsdag. Den skal fejres i Smørmosen på Thurø og der vil være frikadeller, is og ikke mindst minigolf involveret. Bum bum siger jeg bare. Jeg har selv syet hendes gave, den er i ynglingsfarven grøn, og så har vi flottet os og smidt en grøn neglelak oven i hatten, for som hun siger: " Storesøster, sådan en ønsker jeg mig viiiiirkelig meget", og det kan jeg sgu da godt forstå. Jeg har altid lært, at man skal give gaver man selv godt kunne tænke sig, done and done (I sjældne tilfælde afviger jeg fra gave reglen, jeg er f.eks. ikke synderligt vild med briotog og fisherpriceplastik der siger høje lyde).

Handleplan.

Ja, det tror jeg det hedder, det vi nu har lagt for Storebror. Vi var til samtale i vuggestuen i onsdags. I store træk skal vi hjælpe Storebror til at lege selv, komme ham i forkøbet når vi kan se, at han er ved at blive voldsom, give ham meget opmærksomhed og en masse kys, kram og nus. Både herhjemme og i vuggestuen.

Så kan det være du spørger: "jamen, lader I ham da bare blive voldsom og sejle i sin egen sø normalt?", "nussede I ham ikke før?", "får han ikke opmærksomhed?"
Svaret er selvfølgelig: "nej, jo og jo, hvad tror du selv?"
Selvfølgelig gør vi alle de ting. Storebror er 2 år og det virker som om, at han har svært ved at kapere det hele nogen gange, så vi skal kridte banen lidt tydeligere op, og hjælpe ham med at bevare roen når overblikket ryger fløjten.

Med hensyn til gisningen om at han har et sart taktilt sansesystem, ser vi tiden lidt an, og imødekommer det med en masse fysisk kontakt (jeg ved ikke hvordan, at jeg kan formulere det ordenligt).

Det var en svær samtale. Svært at høre alt det hårde, svært ikke at gå i forsvarsposition og svært at huske hvad jeg selv mente. Vi talte længe og om mange ting, mange flere end dem jeg har nævnt her. Vi gik derfra med godt mod. Jeg fik fortalt hende, at jeg blev meget ked af det i sidste uge og været det siden, at vi stadig ser vores skønne dreng, når vi kigger på Storebror, at vi gerne vil lytte til deres faglighed, at vi synes det er mærkeligt at give ham mærkat på og vi fik spurgt, hvad de gør for ham. Vi valgte, at tale helt åbent med hende, det føles dog mærkeligt at lægge sit følelsesliv ud på personalestuebordet ved siden af lunken kaffe, en vissen plante og en halvtom pose lakridser, men mon ikke det er til det bedste.

Nu knokler vi herhjemme. Det "gode mod" vi forlod samtalen med bliver hele tiden gjort usikker til bens, vi vakler og finder fæste, men vi klarer det sgu, ikke mindst Storebror. Sjove, seje, kloge, omsorgsfulde, lille Storebror.

I dag har Storebror og jeg bl.a. leget med duplo. Vi fik hjælp til at bygge et meget højt tårn af elefantbamsen, babyelefantbamsen og sovekaninen Mick Jagger, det gik godt.

Mere om min sommerforelskelse.

Nu er jeg parat til at introducere jer for min sommerforelskelse.
Vi skal ud på en lille tur, så spænd hjelmen og husk solcreme.

Vi hopper på cyklen og træder i pedalerne i ca. 15 minutter. På et tidspunkt møder vi en høj bakke. Den kan vi desværre ikke komme uden om, men jeg lover, at det er det hele værd.

Du er kommet til det rigtige sted, hvis denne udsigt møder dig på toppen:

Nu fortsætter vi ned af denne gang,

og planter vores fødder i den have, som ser mest tilgroet ud.

Her kan vi finde blomster.

Vi kan finde lidt bær.

Hvis vi leder godt, kan vi også finde rabarber.

Der er ikke mindre end 3 fine æbletræer.

Nede i hjørnet står en lille faldefærdig rønne, som vil blive revet ned. Vi har nemlig besluttet at lave et, for os, stort indhug på den ikke eksisterende opsparing. Da ingen af os er handy, forærer vi os selv en "bjælkehytte samlepakke" fra Bauhaus og en tømrer. Tømreren skal vi aflevere tilbage, men den lille bjælkehytte forbliver vores i al evighed.

På denne herlige plet er der plads til glade bybørn,

som kan lære hvad det-der-græs er for noget.

Nu kan du måske forstå, hvorfor jeg er forelsket. Ville du ikke også blive forelsket i en kolonihave, der giver dig blomster?

Og prisen går til....

kongemor-hurra for mig.
I fredags var vi til havefest sammen med vores fantastiske fødevarerfællesskab. Der var dømt sol, sommer, græs, bål, øl, kongespil, musik, børn, hvidvin, store smil, fyldte maver,  voksne, popcorn, solcreme, sorte negle, saftevand, vattæpper, tippi, tæer og, sent på aftenen, trætte smil. Alle medbragte en ret til buffeten og nogle havde også dessert med. Her kan du se, hvad vi havde med. Den bedste ret og bedste dessert blev kåret, og gæt hvad.... nej du gætter det aaaaaldrig, nu siger jeg det! MIN (eller det vil sige Sif's) dessert vandt prisen som aftenens bedste dessert, ret vildt var. Og der fulgte endda en præmie med i form af total lækker-smovse-øko-fairtrade chokolade, virkelig fornemt.
Vi havde allesammen den bedste aften, både Storebror, mor og far, og også Ormen selvfølgelig. Faktisk hyggede vi os så meget, at vi første pakkede en total overtræt, men stadig glad Storebror i klapvognen kl.23.30, hvilket er langt over hans normale sengetid 19.30. På vejen hjem konstaterede Manden, at det var en af de bedste aftener han længe havde haft, og at han synes det havde været skønt, at være sammen med nogle mennesker der var så glade og positive, og at det havde været befriende ikke at skulle tale job og karriere og projekter, som han meget ofte gør for tiden.


Velkommen sommer!

Og psst så er jeg blevet sommerforelsket, mere om det på et andet tidspunkt.