Back in O-town.

"Vi er hjemme i vores eget hus. Her er mange ting", sagde Storebror da vi kom hjem. Vi bor i lejlighed, og ja ok jeg er samler, men prøver altså at begrænse mig. Jeg købte f.eks. kun lidt stof i genbrugsen på Læsø og slet ingen ting på kræmmermarkedet
Vi er hjemme efter knap 2 ugers ferie i sommerhuse hos diverse bedste-og oldeforældre. Vi har hygget os, men til sidst var vi alle, børnene inklusiv, meget trætte, fordi intet var som det plejer. Man kan godt lide at tingene er som de plejer, når man er 10 måneder eller 2 år gammel. Man kan selvfølgelig også godt lide græs, is, bedsteforældre, sol, regn, pandekager, vandpistoler, gravkøer, eventyrer på egen hånd, sporvogne, cykler, stranden, katten Nala, samt Olde's brune sovs og kartofler. Når alle de faktorer er gjort op, kan vi vist godt blive enige om at det var en god ferie. Også selvom Storebror tissede i mit sengetøj, så jeg var nød til at håndvaske det, der er jo ingen der har et ekstra set sengetøj med, når de kun skal være en uge i sommerhus vel? 

Noget om drenge #10 Fjernsynsnarkomaner....

henledes man til at tænke, når man finder sine drenge sådan:

Ferieudfordringer.

Vi holder ferie. Vi besøger folk i nær og fjern. Det er skønt at være i sommerhuse uden Tv og spille piratbridge til aftenrødvinen. Udfordringen går på Storebror. Jeg tror aldrig jeg fik fortalt, at vi inden ferien var til endnu et møde i hans vugger. De fortalte, at det gik godt, og de synes han klarede det hele så meget bedre end før. Det var dejligt at høre, især når man synes, at man kæmper en hård kamp. Nu hvor vi holder ferie er vi konstant i uvante rammer og rytmer, og hold da op det kan mærkes på min store dreng. Han kan slet ikke finde ud af hvor grænsen går. Jeg bebrejder ham ikke, for det kan jeg heller ikke. Jeg har lige læst denne bog om børns selvværd, den er skrevet af Dan Svarre, og den handler bl.a. om at dit eget selvværd afspejler sig i dit barn, så det gælder om at kigge ind ad. Den satte tanker i gang, og os lidt på arbejde. Jeg synes den er værd at bruge en aften eller to på at pløje igennem.






- Posted using BlogPress from my iPhone

Noget om drenge #9 Rutchebaner...

er noget for dem alle.



Storebror på vej ned af kæmperutchebane, han er den gule klump.Undskyld den dårlige billede kvalitet,





Morfar på vej ned af kæmperutchebane.

And so it's true, they never grow up!

Høj søgang kan ikke anbefales.

Læsø er fantastisk. Vi har været oppe og hente Storebror og besøge mine forældre. Vi har spist kantareller og friskefrikadeller i lange baner. Desværre skulle vi hjemad lige i det øjeblik, hvor mine forældres Læsø-ven kom forbi med et stort fad jomfruhummere, Læsøs national spise, sammen med røget hest og glade grisebasser selvfølgelig. Han havde dem bare i overskud, og tænkte vores familie kunne fortærer dem, han tænkte rigtigt.

Hvad der er mindre fantastisk er stiv kuling med regn, når man står og venter på færgen med en dreng i regntøj, en dreng i klapvogn og en helvedes masse habengut. Vi voksne havde selvfølgelig kun sandaler, kortebukser og solbriller på, kort sagt blev vi drivvåde.
Men lidt regn skal ikke slå mig af pinden. Vi havde købt fiskedeller, remo og lækkert rugbrød til turen, en komplet der skulle gøre det ud for aftensmad. Vel ombord smuttede Manden i cafeteriet efter varm kaffe, med drivvådt hår og tøj var det hårdt tiltrængt. Da han kom tilbage, kunne han oplyse, at frituregryden var slukket og ikke blev tændt mmmmm....tænkte jeg (ville han mon have købt fritter????), og dvælede ikke mere ved den tanke(senere skulle finde ud af hvorfor).

Efter vi havde fået fodret ungerne blev søen høj, næsten så høj at min mand blev bange for, at færgen ville lave en grønlændervending. Jeg er ikke sådan en pivskid, og var fast besluttet på at få skiftet Ormen og puttet ham i nattøjet, inden vi ramte fastlandet. Jeg sejlede ud til puslerummet og sejlede tilbage igen, uden at falde, ret godt klaret af en kvinde med min motorik.
Sikkert tilbage på min plads hilste og smilte jeg med en jokeende mine på Storebror og Manden. Manden smilede tilbage med et glimt i øjet. Storebror kvitterede med at brække sig ud over min mand. Derfra gik det kun længere ned i sølet. Storebror skulle over til sin moar. Her sad han så og pjevsede over ondt i maven, imens jeg selv blev mere og mere søsyg. Efter en rolig stund tog hans brækkerier for alvor fat. Det gik ud over mig, gulvet, sædet, Mick Jagger(-sovekanin), ham selv(og ALT hans tøj) og sutten, som jeg måtte fiske op af en halvfyldt brækpose. Det endte med, at jeg sad med en af de der brækposer mast op i hans ansigt, mens jeg (med lukkede øjne og tilbagelænet hoved, jeg var jo også dårlig) messede samtlige sange fra "Bamsesbilledbog"-albummet for at trøste ham.
Da vi kom til Frederikshavn kunne vi skrabe bræk, vådt tøj, skrald og resten af vores egendele op fra gulvet og luske i land. Ud i regnen for at finde bilen, så blege familien bræk kunne komme hjem.

Tøj skal der til.

Lige pludeselig var det som om, at det blev lidt mere sommer, i hvert fald i mit lille rige. Så var det, at jeg opdagede, at Ormen konstant kravlede rundt i bodystocking. Så var det, at jeg opdagede, at jeg gerne ville have han havde lidt rigtigt tøj. Så var det, at jeg opdagede, at vi ikke rigtig havde så meget børnesommertøj i Orme størrelse. Og så var det, at jeg knoklede på i nogle dage og lavede noget.  3 par shorts og 3 par sommer dragter blev det til. Det er alt sammen syet af stof,  jeg havde på hylden, som jeg oprindeligt har fundet i mormødres og oldemødres kældre(pånær det røde som er fra ikea, 3 meter for 50kr., meget billigt). Så derfor har tøjet været nærmest "gratis".

 Ovenover ses resultatet af mit knokleri, jeg er tilfreds, og selvom jeg egentlig ikke er til for mange print eller tegneserie-temaer på tøjet, må jeg indrømme, at han ser gevaldig sød ud i Kaj og Andrea dragten.

For syinteresserede:

Det hele er syet efter Elsebeths Gynthers mønstre. Det er nemme standard mønstrer, jeg prøvede noget nyt i at lave løbegang i kantebånd forneden i buksebenene, og trække en elastik igennem. Jeg synes det lykkes godt, og det giver en enorm sød ballon effekt til bukserne.

Henter Storebror og p.s. jeg kan bakke med trailer (når jeg ikke er fuld)!!!

I lørdags vinkede jeg farvel til ham. Det var meget hårdt, ufff. Jeg savnede ham med det samme. Jeg har været spændt på hvordan det skulle gå. Ferie alene med mormor og morfar. Jeg har selvfølgelig ringet til dem, blev jo nød til at høre hvordan den lille mand klarede det. Han har været glad, der har været en ked-af-det situation, han var kommet til at lave stort i sin natble, og det er jo ikke så rart, når man ellers har været blefri siden april. Han blev skiftet og kom tilbage i seng, og så var der lidt mor-kalden. Min mor sagde, at hun holdt om ham til han sov igen. Jeg vil også gerne holde om ham.
Noget andet svært for moren at accepterer, har været, at alle vores regler og rytmer er blevet brudt. Der har gældt bedsteforældrelove, og de harmonere ikke altid med mine egne love. Jeg har gjort mig umage for ikke at kommentere på sengetid og isindtag, når jeg har talt med dem. For helt ærligt, hvis man ikke kan få lov at være længe oppe og spise sig mæt i is, når man er på ferie med bedsterne, hvornår i hede hulen kan man så?

Tiden herhjemme er mod forventning gået hurtigt. Vi har fået ryddet godt og grundigt op i vores kolonihave, at slæbe rester af havehus på losseren, luge have og klippe hæk er ikke for småbørn, næh nej det er skam benhårdt arbejde, men vi blev enige om, at det var rart, at det var lidt fysisk, så havde man ligesom bedre fortjent sin middagslur...eller noget (som om, jeg fortjener ALTID en middagslur).
Jeg tror det bliver rigtig godt derude i haven. Sol, æbletræer og tidslomme må unægteligt give forhøjet livskvalitet, hvis du spørger mig.

Lørdag aften fik vi passet Ormen også, og så kan I ellers lige tro, at de voksne slog sig løs. Først ude at spise og blive halvsnaldret over en flaske rød. Så på bar og drikke, hvad der ifølge manden var en meget stor, mindst 1 liters, øl.  Efter øl og smøger- wuhu! Gik turen til en anden bar, hvor man kunne få dobbelte gin og tonics til 35kr. følte at det var den rene gavebod, namme nam. Det var ganske enkelt fantastisk at være unge, og få lov til at opfører sig som andre unge, om ikke andet bare for en aften. Det var tiltrængt, at få lov at kigge min dejlige mand dybt i øjnene i nogle timer, faktisk blev jeg lige lidt mere forelsket. Efter drinks, øl og vin gik turen hjem. Kl.00.00 lå vi i sengen, kan man så lige tale om at være ung og vild, eller hva?!?

Om lidt kører vi op for at hente Storebror, og nyde lidt tid i sommerhus.

Noget om mødre.

There he goes.




På ferie med mormor og morfar. Og så stod jeg tilbage med en stor klump i halsen og vinkede. Jeg var faktisk ikke forberedt på at min mave ville vende sig og tårerne ville presse sig på.
Nu skal vi nyde kun at have et barn. I aften har vi endda fået farmor til at passe Ormen. Kort sagt satser vi på frihed, fjollethed og kærlighed, for voksne. I virkeligheden er det måske slet ikke så tosset at undvære sin øjesten nogle dage.

Noget om drenge #8 Kan prøve at tale så voksent...

men er virkeligheden deres mors lille troldunge. Når man spørger Storebror, om han kan huske, at han skal på ferie i dag, svarer han, med rettet ryg og et seriøst blik i øjnene: "ja" og tilføjer " Mor ikke med" og "Far ikke med".  Puha, han skal på ferie med mine forældre, og selv det kun er 4 dages tid indtil vi ser ham igen, savner jeg ham allerede.

Kjolen var hole in one!

Tirsdag gav jeg min søster en gave, som jeg selv havde syet. Kjolen var perfekt i strørrelen. Den faldt i god jord hos fødselaren. Her ses den på.
Hvis du er sådan en der syer ligesom mig, kan jeg fortælle, at den er syet af en gammel dug efter mønster fra "Børnetøj du selv kan sy 5-12 år." af Elsebeth Gynther.








Dagen var smadder hyggelig og vi havde perfekt vejr. Jeg må indrømme, at minigolf måske ikke lige er min kop tea. Det er til gengæld frikadeller, hvidvin, kartoffelsalat, rabarbersaft, sol, familie, ost, sand, vand, skygge, mine drenge og fødselsdag.

Chris Anker.

Jeg synes, som I måske kunne forstå ud fra dette indlæg, at Chris Anker er en yderst underholdende fyr. Så jeg vil egentlig bare give jer dette link til hans blog. Den er virkelig et besøg værd, også selvom du ikke er cykelinteresseret. Jeg er sikker på der kommer til at falde et par guldkorn eller to af inden for de næste par uger.

Billedet er lånt fra TV2 sporten, se dette link. Sig til hvis det skal fjernes.

Smørmosen.

Det her indlæg skal ikke handle om tandsmør, selvom det næsten er min livret. Det må blive en anden gang. Jeg har egentlig slet ikke så meget tid i dag. Vi skal til min yngste søsters fødselsdag. Den skal fejres i Smørmosen på Thurø og der vil være frikadeller, is og ikke mindst minigolf involveret. Bum bum siger jeg bare. Jeg har selv syet hendes gave, den er i ynglingsfarven grøn, og så har vi flottet os og smidt en grøn neglelak oven i hatten, for som hun siger: " Storesøster, sådan en ønsker jeg mig viiiiirkelig meget", og det kan jeg sgu da godt forstå. Jeg har altid lært, at man skal give gaver man selv godt kunne tænke sig, done and done (I sjældne tilfælde afviger jeg fra gave reglen, jeg er f.eks. ikke synderligt vild med briotog og fisherpriceplastik der siger høje lyde).

Shopping!

Jeg har været ude og shoppe. Shoppe til MIG. Det der udsalg var lidt for fristende. Jeg har fået en skøn oversize olivenfarvet t-shirt med knapper i front og en sort basistop fra Ganni. Jeg fik mig også en ny kosmetik pung med zebra look fra Bruns Bazar, og jeg har ønsket mig den lææææænge. MMMM det er luksus og jeg blev et kort sekund et lidt gladere menneske. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at købe lidt til de andre også, så det blev til t-shirts til drengene.
Og så fik jeg endelig spenderet lidt moneter på den af beautyredaktører højt roste Essie lak. Det blev til en fin koboltblå, jeg tror jeg kommer til at kunne li den.

Note til mig selv, der er udsalg ÅRET RUNDT, butikkerne snyder mig til at bruge penge. Det glemmer jeg sikkert næste gang jeg er på "udsalg", og dankortet har lyst til at blive luftet.

Tour de France...

I love you, eller Je t'aime, burde jeg vel sige.
I går gik starten på mit ynglings cykelløb, ej det passer faktisk ikke. Jeg prøver lige igen, i går gik starten på det eneste cykelløb, som jeg elsker at se.
Taktik, råstyrke, holdånd, mænd, tights, sol, Jørgen Leth, Frankrig, sved, drama, fart, action, Chris Anker Sørensen, snyd og doping. What's not to love?
Jeg elsker at ligge på sofaen en hel eftermiddag og småsove touren. Jeg elsker at læse om dagens etape i mit tour magasin, imens jeg indtager min morgenmad. Jeg elsker at holde med min favorit (har endnu ikke bestemt mig for hvem det er i år). Og jeg elsker spurten om etapesejren, hvor jeg er sikker på at min puls stort set når samme højder som de kære sprinteres. Jeg ville faktisk også elske, hvis nogen gad passe mine unger de tre uger det varer, så jeg ikke blev forstyrret hele tiden.

Hvorfor spørger du måske. Hvorfor interesserer en ung, smuk og toptjekket mor til to sig om cykelløb.
Jamen det gjorde jeg jo heller ikke, men for nogle somre siden blev jeg ekstremt syg af mononukleose og var bundet til min seng i nogle uger. Det var netop de uger hvor Tour de France løb af stablen, og som vi alle ved, er der ikke andet i flimmeren i de uger end cykelsport. Så man kan vel sige, at jeg var tvangsindlagt til Touren. Heldigvis blev jeg bidt af en gal cykelmyg, og siden har jeg elsket løbet, af alle ovenstående grunde.

Bonjour,
Le tour.

Noget om drenge #7 De kan...

klatrer.

Jeg er på level 3 1/2 med lidt syre i benene, og det er ok.

Dengang jeg var gravid med Ormen (jaja ved godt det kun er 9-10 måneder siden men alligevel), trænede jeg flittigt 3 gange om ugen. Ned i Fitnessworld og op på crosstraineren. Jeg var meget overskudsagtig og havde en ret god graviditet, og så faktisk også ret fin ud, nu jeg selv skal sige det, jaja, jeg strålede som en lille sol, blink blink. Jeg stoppede først træningen 1 uge inden fødslen, og fødslen var selvfølgelig en lynhurtig drømmefødsel, på trods af Ormens enorme korpus på 4,5kg.
Blah blah blah og blær blær blær.

Nok om fantastiske mig og nu til dovne, uoplagte mig.
Siden Ormen blev født har jeg ligget på sofaen og spist M&M's med peanuts, nå ja jeg har selvfølgelig også passet børn, men alle med småbørn ved jo at den slags ikke kræver så meget....FOR SJOV!

Tilbage til træningen. De sidste 9 måneder er den eneste træning jeg har fået, været de tre gange min mor har trukket mig med til Zumba. Og det var godt, jeg kan godt lide Zumba egentlig, behøver jeg sige jeg ikke kunne gå en uge efter...
Jeg har gået og pevet og mugget over, at jeg gerne vil i form, at jeg ingen muskler har, at jeg gerne vil træne, men som så mange andre, orkede jeg det bare ikke lige, når det kom til stykket og slumretæppet konstant flirtede med mig.

I søndags sparkede Manden så gevaldigt til mig, at jeg meldte mig ind i Fitnessworld (igen). Mandag morgen startede jeg med Stram op. Og bagefter føltes det lidt som om jeg havde fået bank med en trækølle. Det skal trænes væk tænkte jeg. Tirsdag stod den på spinning. Nu kunne jeg seriøst ikke strække min venstre arm helt ud, fordi musklerne var så mega kodyl ømme, resten af kroppen havde det nogenlunde på samme måde. Onsdag stod den på yoga. Virkelig ikke my kind of workout, men jeg tænkte at kroppen skulle holdes varm. Torsdag var det latinmix. Kan egentlig godt forstå at instruktøren smiler konstant, det ville jeg gøre, hvis jeg en time var tvangsindlagt til at se på en flok blege kvindfolk uden rytmesans, der prøvede at ryste hofterne i en afrikansk Bambaya. I dag har jeg været til spinning, igen. Og ud over at jeg er stiv som et bræt har jeg faktisk ikke ondt mere.
Har jeg brudt sofacirklen?
Følg med i næste uge, hvor kongemors (mig selvfølgelig, mig, mig, mig) kropstilstand igen vil være sat på vægten.

Manden komplimenterede mig, da jeg kom hjem fra verdens hårdeste spinningtime i tirsdags. Da jeg kom ind af døren, tomatrød i hovedet, sagde han: "Ej du ser godt ud, du er slet ikke så bleg mere". 
Skal jeg være glad nu?