WARDROBE CHALLENGE- Dag 4.

I dag er det min mors 50 års fødselsdag, og vi skulle noget ret tys tys.
Jeg måtte finde festtøjet frem, og det gik ret nemt. Det er gået
op for mig, at de ting der overlevede udsmidningen for nogle måneder
siden enten har været dyre, købt i genbrug eller arvet, alt in between
 har åbenbart fået sparket.

Midnatsblå silkekjole fra Rützoe ( min brudekjole). Sort uldblazer fra Mads Nørgaard. Halskæde fra Georg Jensen, min 18 års fødselsdags gave fra mine forældre. Strømper uspecificeret. Grå pumps, ja ja med høj hæl. Grå metallic læder taske fra DKNY. Tyndt flet læderbælte. Neglelak fra Tromborg i mørk lilla. Mit udtryk på billedet, synes jeg, er for godt til, at det ikke skulle med i dette indlæg, selvom der var fine billeder, hvor jeg ikke er fanget i et hidsigheds udbrud. Det er, åbenbart dette blik, jeg kan sende min mand, når han prøver at få mig til at se flot ud på billeder ( han er også fotograf), og jeg bare er stresset og irriteret på ham.
Hvad fanden mener du???? Grrr!

Hurra, hurra/ kongemor

Tyvetøsen i Berlin.

Det er mig. Vi er på vej hjem fra byernes by, staden hvor der er plads til alle, mangfoldighedens samlingspunkt, kærlighedens højborg, kulturlivets bankende hjerte, skønhedens flammende bål og hverdagens betonblå fængsel. Jeg er ret vild med den sild, der kaldes Berlin, kan dunok forstå. Vi har nydt livet i tre dage, og jeg har brugt alle de penge mine børn fik i julegave på sushi og weissbier. Nope, jeg har ikke dårlig samvittighed over at have drukket alle børnenes skopenge op, det er jo faktisk en ustyrlig glad mor de får hjem, og jeg lover de ikke skal gå barfodede. Og, og, og ret skal være ret, jeg har faktisk også købt noget lækkert stof, som det er planen, der skal sys børnetøj(-sko??) af.

Tjys tjys eller hva er det man siger.

T+J= 4 år

Så længe har jeg kendt min mand. Ja det er lidt vildt. Tænk engang FIRE ÅR, det er altså lang tid. Jeg synes det føles som et par måneder.
Nå ja det er da også lidt vildt, at jeg på fire år har skudt to unger ud og fået en indgraveret ring på fingeren. Men lad os ikke dvæle ved detaljerne.
Jeg synes det skulle fejres, så jeg har bestilt en meget spontan kærlighedstur til Berlin (inkl. børnepasning), lige om nogle dage kører toget, og så står den på håndholdning, kysning og andet i den dur.
Jamen...så spørger du måske om vi har tid? om vi har råd? om vi tager afsted alligevel ?
Svaret er: nej egentlig ikke da jeg er midt i at skrive bachelor. Nej vi er rimelig meget på skideren rent økonomisk, denne uge har budt på skattesmæk, en smadret Ipad og TV der er gået i stykker. JA.

Siden sidst.

Har jeg fået en dreng der går i børnehave, og siger ting som: "nej jeg er Batman", " hmm nej det kunne jeg ikke forestille mig (det svarede han da jeg spurgte om han ville med mig på tur)", "kan du ikke forstå det?", "POPCORN ned til sofaen", "SOFAPANDEKAGER" og så siger han stadig: "Mor, jeg vil gerne ae dig".
Jeg er også dumpet en eksamen, det er bittert og træls, men sikkert fortjent, da mit hoved ikke kunne finde studiero på pågældende modul, men øv altså. Set fra den lyse side, bliver jeg sikkert rigtig god til alt det der om immunforsvaret, nu nå jeg er så heldig at skulle igennem pensum igen.
Nu skal jeg ned og vække min mand, han gik først i seng kl.02.30 i nat, fordi han var til inde på en bar og se en live computerspil finale der trak ud....don't ask.... for jeg fatter det ikke.

Ulykken er...

emmervæk at skulle til eksamen i morgen eftermiddag, og have planlagt flytning søndag. Vi må jo have været fuldstændigt skruptossede, da vi besluttede det.  Lige nu prøver jeg at koncentrere mig om eksamen, min mand knokler med at få huset parat til vi flytter. I korte træk skovlede han grus i 7 stive timer i går, legede med dykpumpe og skrald hele mandagen. I dag er det planen at han skal male. Det hele er en meget lang historie, som måske kommer på et andet tidspunkt. Men lyder det ikke som et dejligt sted vi flytter hen...? dykpumpe, skrald, grus og maling. Anyways nu eksamensforberedelse, senere børn, tonsvis af vasketøj, aftensmad, madpakker og sov og så forfra i morgen. Ses på den anden side!

Krise.

Sandheden er den, at jeg burde læse til eksamen. Sandhed nr. 2 er den, at jeg er presset, og ikke kan overskue det.
Jeg går rundt i en krise, hvor jeg mest af alt har lyst til at blive hjemme, drikke kaffe, sy børnetøj og nusse rollinger. Jeg føler mig ekstremt presset i skolen, og kan slet ikke finde ind i en læserytme. Den anden dag overvejede jeg for første gang, siden jeg startede på studiet, om det er det her, som skal gøre mig glad resten af livet, ville jeg blive gladere af at f.eks. være hjemmegående, eller måske bare tage en mindre krævende uddannelse. Jeg har talt med min mand om det, talt sådan ordenligt. Jeg har fundet frem til at jeg skal blive ved med at læse, fordi dette er min vej.
Jeg har prøvet alle mulige forskellige jobs, og de er alle blevet lidt for ensformige. Det er ikke fordi, at jeg synes, at det er ligegyldige job eller dårlige job, og jeg ønsker bestemt ikke at træde nogen over tæerne, det er bare ikke for mig.
Jeg har aldrig kedet mig på mit studie. Min mand sagde, at Johannes Møllehave har sagt, at man skal lære at elske gentagelsen, ellers bliver man aldrig lykkelig. Det vil jeg øve mig i at gøre, fordi i det job jeg ender ud i, kommer der helt sikkert også til at være gentagelser.
I bund og grund er det skrup forkælet, at jeg får lov at læse lige præcis det studie jeg ønsker mig højest, og så brokker mig, når jeg møder modstand. Jeg mener, det er jo langt fra alle steder i verdenen man får frit valg på uddannelses hylderne. Jeg bider tænderne sammen og holder ved, fordi jeg tror på, at det er det rigtige for mig. Også selvom det trykker for brystet i disse dage.

Min mor krone skinner.

I dag har jeg holdt fridag med Storebror. Jeps jeg pusser min morglorie. Vi afleverede Ormen i vugger, gik hjem og pakkede tasken med håndklæder og den nyeste bademode. Så gik turen til Bolbro Svømmer, der er det ene ud af kun to steder i O-town, der har et bassin der er varmt nok til småbørn, skidt så pyt med at bassinet er ca. 2x1,5 meter (hvad sker der egentlig for det, er Odense ikke omkring en stor by i DK? og burde vi så ikke have et eller andet svømmeLAND til rådighed???).
Storebror plaskede og hoppede og svømmede og tog en gang rutchebanen i det kolde vand, bagefter skulle han absolut ikke nyde noget af det kolde bassin. Jeg bebrejder ham ikke, jeg gad ikke engang hoppe i efter ham da han rutchede i, jeg stod bare på kanten og hev ham op efter dykket i det kolde gys. Det er vel ikke et problem? Jeg mener, han er to et halvt og havde korkbælte på, og det var ikke på det dybeste sted.
Efter svømmer spiste vi kanelsnegle (hjemmelavede selvfølgelig- pudse, pudse næ hvor den skinner).
Hjem, æggemad, Robin Hood og middagslur.
Op, kanelsnegl, læse bog og hente Orm.
Købe stof, besøge farmor, spise pasta med ketchup og røræg, putte Ormen og se Disney show.

Nu sidder jeg her alene, min søde kunster mand skulle i aften til en fernisering i hovedstaden. Nu har han "fået lov" til at tage spontant i byen med vores journalist ven, der skal dække 'vild med dans' afterparty, SE og HØR betaler regningen. Som han sagde: What's not to like??
Ud over at jeg sidder her alene, har jeg kun 'like' tilovers for en lille tur ud at lufte danseskoene. I morgen gør jeg det selv med mine girlfriends, and I like, like like.

Forresten, hvis du er i København, skulle du da lige slå et smut forbi Kunstnernes Efterårsudstilling, og se om du kan gætte hvilket bidrag min mand har lavet (yes det er lidt blær, men jeg er saftsuseme også stolt af ham).

Henter Storebror og p.s. jeg kan bakke med trailer (når jeg ikke er fuld)!!!

I lørdags vinkede jeg farvel til ham. Det var meget hårdt, ufff. Jeg savnede ham med det samme. Jeg har været spændt på hvordan det skulle gå. Ferie alene med mormor og morfar. Jeg har selvfølgelig ringet til dem, blev jo nød til at høre hvordan den lille mand klarede det. Han har været glad, der har været en ked-af-det situation, han var kommet til at lave stort i sin natble, og det er jo ikke så rart, når man ellers har været blefri siden april. Han blev skiftet og kom tilbage i seng, og så var der lidt mor-kalden. Min mor sagde, at hun holdt om ham til han sov igen. Jeg vil også gerne holde om ham.
Noget andet svært for moren at accepterer, har været, at alle vores regler og rytmer er blevet brudt. Der har gældt bedsteforældrelove, og de harmonere ikke altid med mine egne love. Jeg har gjort mig umage for ikke at kommentere på sengetid og isindtag, når jeg har talt med dem. For helt ærligt, hvis man ikke kan få lov at være længe oppe og spise sig mæt i is, når man er på ferie med bedsterne, hvornår i hede hulen kan man så?

Tiden herhjemme er mod forventning gået hurtigt. Vi har fået ryddet godt og grundigt op i vores kolonihave, at slæbe rester af havehus på losseren, luge have og klippe hæk er ikke for småbørn, næh nej det er skam benhårdt arbejde, men vi blev enige om, at det var rart, at det var lidt fysisk, så havde man ligesom bedre fortjent sin middagslur...eller noget (som om, jeg fortjener ALTID en middagslur).
Jeg tror det bliver rigtig godt derude i haven. Sol, æbletræer og tidslomme må unægteligt give forhøjet livskvalitet, hvis du spørger mig.

Lørdag aften fik vi passet Ormen også, og så kan I ellers lige tro, at de voksne slog sig løs. Først ude at spise og blive halvsnaldret over en flaske rød. Så på bar og drikke, hvad der ifølge manden var en meget stor, mindst 1 liters, øl.  Efter øl og smøger- wuhu! Gik turen til en anden bar, hvor man kunne få dobbelte gin og tonics til 35kr. følte at det var den rene gavebod, namme nam. Det var ganske enkelt fantastisk at være unge, og få lov til at opfører sig som andre unge, om ikke andet bare for en aften. Det var tiltrængt, at få lov at kigge min dejlige mand dybt i øjnene i nogle timer, faktisk blev jeg lige lidt mere forelsket. Efter drinks, øl og vin gik turen hjem. Kl.00.00 lå vi i sengen, kan man så lige tale om at være ung og vild, eller hva?!?

Om lidt kører vi op for at hente Storebror, og nyde lidt tid i sommerhus.

Noget om mødre.

There he goes.




På ferie med mormor og morfar. Og så stod jeg tilbage med en stor klump i halsen og vinkede. Jeg var faktisk ikke forberedt på at min mave ville vende sig og tårerne ville presse sig på.
Nu skal vi nyde kun at have et barn. I aften har vi endda fået farmor til at passe Ormen. Kort sagt satser vi på frihed, fjollethed og kærlighed, for voksne. I virkeligheden er det måske slet ikke så tosset at undvære sin øjesten nogle dage.

Jeg er på level 3 1/2 med lidt syre i benene, og det er ok.

Dengang jeg var gravid med Ormen (jaja ved godt det kun er 9-10 måneder siden men alligevel), trænede jeg flittigt 3 gange om ugen. Ned i Fitnessworld og op på crosstraineren. Jeg var meget overskudsagtig og havde en ret god graviditet, og så faktisk også ret fin ud, nu jeg selv skal sige det, jaja, jeg strålede som en lille sol, blink blink. Jeg stoppede først træningen 1 uge inden fødslen, og fødslen var selvfølgelig en lynhurtig drømmefødsel, på trods af Ormens enorme korpus på 4,5kg.
Blah blah blah og blær blær blær.

Nok om fantastiske mig og nu til dovne, uoplagte mig.
Siden Ormen blev født har jeg ligget på sofaen og spist M&M's med peanuts, nå ja jeg har selvfølgelig også passet børn, men alle med småbørn ved jo at den slags ikke kræver så meget....FOR SJOV!

Tilbage til træningen. De sidste 9 måneder er den eneste træning jeg har fået, været de tre gange min mor har trukket mig med til Zumba. Og det var godt, jeg kan godt lide Zumba egentlig, behøver jeg sige jeg ikke kunne gå en uge efter...
Jeg har gået og pevet og mugget over, at jeg gerne vil i form, at jeg ingen muskler har, at jeg gerne vil træne, men som så mange andre, orkede jeg det bare ikke lige, når det kom til stykket og slumretæppet konstant flirtede med mig.

I søndags sparkede Manden så gevaldigt til mig, at jeg meldte mig ind i Fitnessworld (igen). Mandag morgen startede jeg med Stram op. Og bagefter føltes det lidt som om jeg havde fået bank med en trækølle. Det skal trænes væk tænkte jeg. Tirsdag stod den på spinning. Nu kunne jeg seriøst ikke strække min venstre arm helt ud, fordi musklerne var så mega kodyl ømme, resten af kroppen havde det nogenlunde på samme måde. Onsdag stod den på yoga. Virkelig ikke my kind of workout, men jeg tænkte at kroppen skulle holdes varm. Torsdag var det latinmix. Kan egentlig godt forstå at instruktøren smiler konstant, det ville jeg gøre, hvis jeg en time var tvangsindlagt til at se på en flok blege kvindfolk uden rytmesans, der prøvede at ryste hofterne i en afrikansk Bambaya. I dag har jeg været til spinning, igen. Og ud over at jeg er stiv som et bræt har jeg faktisk ikke ondt mere.
Har jeg brudt sofacirklen?
Følg med i næste uge, hvor kongemors (mig selvfølgelig, mig, mig, mig) kropstilstand igen vil være sat på vægten.

Manden komplimenterede mig, da jeg kom hjem fra verdens hårdeste spinningtime i tirsdags. Da jeg kom ind af døren, tomatrød i hovedet, sagde han: "Ej du ser godt ud, du er slet ikke så bleg mere". 
Skal jeg være glad nu?

Fredag og kæresterier.

Ja, det var planen, at vi skulle have lidt af det her til aften. Noget med børnene i seng, voksentid, god mad, vin, chips (uden tvivl), musik, starinlys og brætspil. Jeg elsker, at banke min mand i brætspil, heldigvis er jeg så vidende, at jeg vinder hver gang. Så jeg har kun latter til overs, når han siger, at jeg burde læse flere nyheder tsk tsk, blogs er vel også nyheder?!?

Desuden er jeg på barsel, så han kan bare gemme de gode råd, til jeg vender tilbage til det virkelige liv (det var vist et sidespring).

Ben Harper har en lidt speciel plads herhjemme. Manden og jeg så en fantastisk koncert med ham i Amsterdam, på samme ferie hvor Storebror blev lavet.

Nå men...

så var vi da lige ude i den der kolonihave. Vi skulle rydde lidt op og sådan. Man finder sære ting i sådan en forladt kolonihave. Blandt de mere normale fund var coladåser, plastic bestik, to stole, en lokumsspand, et ret fint køkkenskab, lidt gammel haveslange, sokker, en stofble (ja dem man bruger, når man ammer...mmm?), aviser og en opvaskebalje.
Blandt de mere uforventede fund var et dådyr, jaja den er god nok, det forduftede dog igen, og et hvepsebo!!!
Min mand opdagede hvepseboet, da han var ved at rive den gamle rønne ned, han slog hul i væggen, og en mindre sværm stak efter ham, sjældent har man set nogen løbe så hurtigt, jeg ville helt klart sætte mine penge på ham i hvilken som helst løbekonkurrence, Speedy Gonzales go home.
Efter hvepseopdagelse vidste vi ikke rigtig, hvad vi skulle gøre, jeg mener helt ærligt, jeg har sgu da aldrig fjernet et hvepsebo før, og da slet ikke et der sad inde i en væg, jesus.
Mens vi stod og funderede over vores muligheder, som vi faktisk ikke vidste hvad var på daværende tidspunkt, begyndte det selvfølgelig at regne. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at det er noget med spray, og højst sandsynligt en rigtig skadedyrsbekæmper.

Men der stod vi altså i regnen, som tog til, så vi blev lidt gennemblødte, vi kunne jo ikke rigtig gå ind i hvepsehuset. Det endte med at vi krøb i læg under nogle af vores venners halvtag (de har hus i samme haveforening) som to forhutlede mus.
Så kan man jo spørge sig selv om debutten som havemennesker var en succes? Ja, mener jeg. Hvad synes du?

Parmiddag.

Lige om lidt skal vi til parmiddag, med børn. Det er ikke noget vi gør særlig tit, så jeg er lidt spændt. Det er sammen med min super søde mødregruppe, deres mænd og unger. Vi har aftalt at børnene bliver puttet under bordet, og vi andre drikker rødvin til vi sejner (ej det passer ikke, men næsten). 

Det bliver spændende at se, om vores mænd kan finde ud af det sammen, det er nemlig lidt af et sats, da ingen af dem kender hinanden i forvejen. Hvis det går helt galt kan de jo bare snakke om børn, altid et nemt samtale emne, lidt ligesom vejret. Hvis det også glipper kan det være værtens kælderrum med dart OG bordfodbold, kan sætte gang i snakkeriet (kliche med mandens kælderrum? Ja, men en fed en af slagsen).

Anyways så glæder jeg mig rigtig meget til rødvin og grillbøffer. Håret har fået kur og neglene lak, og om lidt daffer vi afsted. Nå ja og jeg har da også barberet ben i dagens anledning, kommer jo ikke så tit ud.

Ugens kommentar.

På et tidspunkt i denne uge sad jeg med chipsskålen i den ene hånd, mens jeg skovlede indenbords med den anden.
Min mand spurgte om jeg ikke kunne stille den på bordet, så vi begge kunne nå den, jeg bad ham om at finde sin egen skål.
Han sagde: " Tror du ikke, at du har godt af lige at skulle læne dig frem for at nå chipsene?"
Jeg tænker nej, vel?

Travlhed i mit rige.

Som nogen måske har fanget, er der travlhed i mit rige. Det påvirker mig i sådan en grad, at når jeg om morgenen skal huske på og planlægge, hvad det nu er, denne dag byder på, ikke kan få  nerveenderne i hjernen til at frigive de rette signalstoffer, og logistikken på min provinsvej til at gå op. Jeg kan knap nok huske hvor kaffen står, og kaffe ville ellers gøre det hele lidt nemmere.
Det er de små ting, som at hente noget mælk eller vaske hår, der kommer til at virke enorme og de hyggelige aftaler, som at tage på cafetur eller besøge en ven,  der kan virke uoverskuelige.
Ofte ender det med, at jeg ringer til min mand, som siger noget i stil med: " bare tag tingene en efter en, start med morgenmaden(det er vigtigt), så i tøjet, når Ormen vågner fra sin lur giver du ham mad, bagefter går du ned og møder veninde x til frokost og så kan du hente Storebror på vej hjem, hvis du kan overskue det, det skal nok gå lille kongemor"(og han kalder mig selvfølgelig ikke kongemor, men mit andet SUPERHEMMELIGE kælenavn). Og det hele går rigtig godt endda, for jeg har travlt med gode ting, og travlheden gør mig heldigvis ikke ked af det, bare rigtig, rigtig forvirret.

Undtagelsestilstand og savn.

Ikke nødvendigvis i den rækkefølge, jeg tror faktisk savnet kommer først. For tiden er min mand ved at gøre sit bachelorprojekt færdigt, det betyder, at han bruger rigtig meget tid på skolen, og ikke så meget tid herhjemme. Jeg savner ham, ikke fordi vi skal lave noget specielt sammen eller fordi jeg føler mig tilsidesat, og ikke engang fordi jeg synes, at det er træls at være husmor alene, nej. Jeg savner faktisk bare hans nærhed, og jeg synes at mit savn er begyndt at fylde lidt for meget, jeg har lyst til at ringe til ham hele tiden, maile til ham og give ham kage med på madpakke, bare fordi han er sød.
En anden ting der sker, nå en af os befinder sig i en eksamensperiode er, at vores hjem lige så stille kommer i undtagelsestilstand. Det er ikke noget der huer mig, som jeg vist har nævnt før på bloggen, kan jeg godt lide at vores hjem er nogenlunde rydeligt. Tegnene på at undtagelsestilstanden har fået sit tag i vores lille hjem er mange, men her kommer nogle få af dem:

1.
Jeg kan finde på at tørre badeværelsesgulvet pletvis af med en klud (okay med toiletpapir), for lige at tage det værste, og så behøver jeg jo ikke vaske det.
2.
Der sidder en klat havregrød på væggen ved spisebordet, som Storebror kastede derover for i hvert fald 2 ugers tid siden. Mon ikke den bliver fjernet på et eller andet tidspunkt?
3.
Når jeg træder i noget på gulvet, som ikke ligefrem er en tør brødkrumme, er min løsning ikke at støvsuge det op, men bare at skifte sokker.
4.
Havregrød, rugbrødsmadder og pandekager er også aftensmad.
5.
Vasketøjet hænger til tørre læææænge, mindst 5-7 dage, så er det som regel rigtig tørt og vi mangler det.
6.
Børnene får færre bade, men til gengæld flere klatvaske.
7.
Der bliver oprettet en hotline til farmor.
8.
Jeg er blevet så glad for at se Disneys "OP" at jeg også sætter den på som baggrundsstøj når Storebror ikke er hjemme.
9.
Bad og makeup bliver ikke så vigtigt for mig mere, hvis håret er snavset kan man sætte et tørklæde om det (jeg ønsker mig altså sådan noget tørshampoo).
10.
Mine negle ser sådan her ud:

Hvis det er svært at se, kan jeg fortælle, at lakken blev lagt på sidste fredag og er svært afskallet, ikke noget kønt syn.

Jeg synes, at min mand er dygtig, også selvom han siger, at jeg er hans hårdeste kritiker. Se hvad han kan her.

Vi mangler grænsekontrol.

Altså herhjemme, ikke i Danmark generelt som de der DF'ere åbenbart mener. Nej nej.
Manden og jeg er kommet dertil i vores forhold, hvor vi simpelthen glemmer at lukke døren nå vi går på toilettet. Eller det passer faktisk ikke, der har vi været længe. Det er ikke fordi, at jeg synes det er rart, frækt eller hyggeligt at gå på toilettet "sammen", men jeg glemmer simpelthen bare at lukke døren.
Og det er altså heller ikke fordi, at vi er ligeglade med det. Manden kommer f.eks. spænende for at lukke døren, hvis han hører at jeg er gået på toilettet, med et" Ej helt er ærligt tag lige at luk døren, jeg gider virkelig ikke høre på dit tisseri, lalala(fingrene i ørene)". Jeg er lidt mere magelig anlagt åbenbart, jeg råber bare "LUK DØREN". Det er jo ikke fordi, at jeg vil have, at han gør noget ved det præcis i tisseøjeblikket, det ville blive noget være grisseri, det er mere en slags skældud og reminder fremover.

Den anden dag nåede toiletscenen nye højder. Manden var igang med at vaske gulv på badeværelset, ja han kender sin plads. Jeg kommer ind, trækker bukserne ned og begynder at tisse. I det øjeblik mødes vores øjne, ord var egentlig ikke nødvendige, men manden sagde alligevel: " ej det her må altså se mærkeligt ud set udefra". Jeg kunne ikke være mere enig, så nu overvejer jeg at indfører grænsekontrol.

(billedet er lånt her)

På besøg i smilets by.

Var lige hvad min husbond, Ormen og jeg var i dag.

Vi besøgte det her sted:

Spændende bygning med rigtig spændende indhold, så længe min koncentration holdt i hvert fald. Har jeg egentlig nævnt, at jeg for tiden sover  5 timer i snit hver nat?? Jeg kan ikke engang give mine drenge skylden for det, for de sover som sten, meget eksemplarisk, hele natten, alle tre.
5 timer er ikke nok for mig, burde få minimum 7 timer, og helst 8 timer, så jeg kan blive rigtig smuk, lige nu er jeg snydesmuk med hjælp fra min gode ven Concealer (ved egentlig ikke om søvn ville gøre mig smuk, man har vel lov at håbe).
Det er forresten ham der superstjernen Olafur Eliasson, som har udformet regnbuen på toppen. Jeg satser på, at man kan få en oplevelse der vækker minder om elverland, guldkister, blomster og ikke mindst LSD, fordi jeg synes godt nok ikke den passer ind i resten af arkitekturen, om så mig sige.

Ormen synes også det var spændende, og  ville mægtig gerne udstilles!
Ej det ved jeg jo ikke, men han holdt rimelig meget mund, og sad bare og kiggede, og spiste den bideand, der sad på klapvognen. Og han passer da næsten ind, ikk ?

Vi spiste også frokost på fancy-lækker cafe. Ormen synes desværre, at det var mega nederen, og begyndte at skrige. Det resulterede selfølgelig i hele cafeens uforbeholdne opmærksomhed, tak allesammen. Heldigvis fik vi proppet en banan og adskillige riskiks i krapylet, jeg åndede lettet op stolt over at have undgået total krise.
Efter, hvad der føltes som, et øjebliks ro bristede skrigeballonen igen, så manden måtte slynge 120kroners burger indenbords og flygte ud i regnen med blikklumpen ( ja for guldklump var han ikke, og jeg regner med blik er et billigt metal?)

Nåede lige at få et billede af flygtende mand.

Og de sølle rester efter "slug din burger NU" konkurrencen.


Nu kan jeg spørge mig selv, var turen en succes???? JAJAJAJAJA
Skrigende baby er næsten allerede glemt Jeg husker i stedet på håndholdning, kys og egentlig bare tid med min Mand. Og tid med min Mand det kan jeg ikke få nok af, hvilket er problematisk for tiden fordi, at han laver sit bachelor projekt og er meget væk, hvis ikke fysisk så mentalt, og jeg savner ham.

Mandag, nåååånej fredag morgen i billeder.

I dag var det vist min Mands mandag. Han sov over sig, ikke mig selvfølgelig, jeg skal jo ikke nå noget. Anyways der var lidt stress på drengen, hvis du forstår??

Så der blev spist morgenmad i bar røv og hagesmæk. Jeg var faktisk imponeret over, at de havde husket hagesmæk, man kan jo diskutere om det er nødvendigt med hagesmæk, nå man ikke har noget tøj på, der kan blive snavset.

Efter morgenmad, var det tid til at få tøj på, og her ses Storebror i Ormens bukser, flot ikk? det flotte består vel egentlig i, at Manden overhovedet har kunne få presset drengen i dem, eftersom de er en str. 74 og Storebror bruger str.92-98 normalt.

Der skulle også ordnes madpakker, og selvfølgelig blev der væltet et halvfyldt vinglas fra i går, fordi Manden synes, at jeg skulle have et knus midt i det hele. Det resulterede i glasskår og vin sådan cirka overalt, på skabe, uden på skuffer, inden i skuffer, på mig, inden i mig( ej pjat) og på gulvet. 

Lige rødvin er jo ikke det smarteste at lade blive liggende til senere, så det skulle tørres op NU. Og spændende var det, kan I nok forstå!

Behøver jeg sige at Manden endte med at tage et tog en time senere?

Har overvejet, at jeg måske burde have hjulpet ham, i stedet for at rende gnækkende rundt og knipse billeder.

En kompliment, ej tak

Den anden dag kom Storebror med denne her bog, pegede på hende ude til venstre og sagde 'mor'.

Ej men tak, fast mave, faste bryster og lækre stænger. Har hørt et sted at man skal høre sandheden fra børn og fuldefolk. Så hvis det er sådan han ser mig, vil jeg straks glemme alt om løs hud og dvaskhed i al almindelighed.
Blev noget mere bekymret da han senere kom med denne bog:



pegede på forsiden og sagde 'far'. Hold da ferie, jeg må jo være fuldstændig forblændet af kærlighed.