Ohh joy!

Påske er i sandhed en velsignet tid. Mad, chokolade og øller i rigelige mængder. Vi har nydt ferien meget. I starten var det svært at finde ud af, at vi bare havde fri, altså ingen skole, daginstitution eller andre faste aftaler. Jeg har nydt det, og efter opstarts skænderierne var overstået, med både mand og børn, har jeg haft det som en lykkelig kvinde. Ordnet have, bagt kage, set tegnefilm gange en million, syet jakke, kysset børn, spinnet-Hurray, fået en god snak med min mandsling (=nærhed) og øvet mig i at hvile i mig. Nu er jeg tilbage på skolebænken, jeg er drøn træt med yndige rande under øjnene, rosen-revne hænder, ondt i muskulaturen, glad og med masser af mod på at komme igang med bøgerne igen- så visdom kom til mig! Jeg er klar til alt lige nu.
Note: Der er lige en der har indtaget stolen bag ved mig, der kom nogle meget mærkelige lyde fra hendes mobil. Jeg nåede lige at tænke: ej sluk lige mobillos søsterlagkage, så opdagede jeg det var en baby alarm!!!!! Fuck hvad sker der for overskuddet??? Hold nu barsel og nyd det damer!!! (erindrer hun fødte for under to måneder siden).
P.s. Jeg blogger når jeg burde høre efter i skolen, same on me, men jeg er stadig helt parat til at suge viden til mig, NU Hej Hej !




Tip: bilhotter får børn til at være stille og glade under lange køreturer hjem fra sukkerhypet påskegilde, tjek.

Så er det venskab slut.

Jeg har haft den samme sundhedsplejerske til begge mine unger. Hun er rigtig sej, og jeg kan lide hende fordi, at hun var god at tale med, både om børn og om mig. Hun er sådan en sundhedplejerske der lytter, støtter og absolut ikke dømmer når man siger, at man synes, at modermælkserstatning lugter klamt og ikke har lyst til at give det til barnet(Storebror), selvom retningslinjerne siger, at barnet bør få 400ml om dagen. I stedet hjælper hun med at finde andre alternativer.
Og da man så kom med barn nummer to, og rent faktisk ikke havde mælk nok, så man var tvunget til at give modermælkserstatning, støtter hun også i det. Uden først at presse på for  at få amningen til at vare lidt længere selvom der hænger et skrigende og sultent barn ved et tomt bryst, og det er tydeligt for enhver at det ikke fungerer. Kort sagt er hun rigtig god, fordi hun støtter i den situation man står i, og ikke kører alle mødre over en kam.

I dag mødte jeg hende på gaden, jeg smilede og sagde hej, hun smilede og sagde hej, og fortsatte sin færd.
Det føltes mærkeligt, fordi jeg havde lyst til at stoppe op og sludre, jeg har jo talt om tunge emner med hende, om den store omvæltning det er at blive mor, om glæderne ved det, men absolut også "sorgerne" ved det. Derfor ser jeg hende nærmest som en veninde(åbenbart). Efter vi havde passeret hinanden på gaden, gik det op for mig, at jeg jo bare er en "borger" for hende, en arbejdsopgave. Jeg kan egentlig godt forstå, at hun ikke stoppede op. Da jeg var hjemmeplejer, ville jeg jo nok heller ikke have stoppet op og slået en laaang sludder af med de gamle "borgere" jeg mødte på gaden, men bare sagt høfligt goddag.

Jeg ville bare sige, at jeg synes det er mærkeligt, at vi ikke er venner i virkeligheden.

Træt og fortrøstningsfuld

Jeg er sååååååå træt idag. I går var jeg et smut i København (som jeg elsker). Jeg besøgte min eksstudiekammerat og gode veninde.

Eksstudiekammerat fordi at hun er flyttet til København igen (forræder) og fordi, at jeg er sakket bagud pga. to gange barsel. Jeg var noget misundelig, da hun blev bachelor, og jeg sad og ammede, kan man vist godt sige (ej det var jeg selvfølgelig ikke, ville bare ønske det var mig).

Igår var det smadder hyggeligt, vi fik dejlig asiatisk mad, som er noget jeg ikke selv mestrer at kokkerere, nok mest fordi jeg aldrig rigtig har kastet mig ud i kunsten.
Vi sludrede og sladrede og drak rødvin OG hvidvin, og jeg kom sent hjem og i seng. Så lige nu er jeg træt i hovedet.

Jeg hørte en masse om hvordan det gik/går med skolen derovre. At tale om skole kan godt gøre mig lidt vemodig. Det er fordi, at jeg savner det, jeg savner at læse.

Selvfølgelig elsker jeg mine rollinger, og det er også derfor, at jeg denne gang holder lang barsel, modsat sidst hvor jeg var på fuld knald igen efter 5 måneder.
Nu skal det ikke lyde som om, at jeg ofrer mig for dem, eller buhu hvor er det synd for mig, for jeg synes virkelig, det er den bedste beslutning, jeg kan tage, både for dem og mig. Nu har vi lidt tid til at stresse af.
Samtidig synes jeg bare også, at min skole er det bedste, at jeg er heldig at gå der, og jeg saaavner den, savner at blive klogere på andet end mine børn. Og når jeg starter i skole igen på fuldtid, og vi (manden og jeg) bliver dem der ofte henter sent, er det også det bedste for mig og for ungerne.
Jeg er nemlig af den overbevisning, at ungerne er glade, når mor er glad, og mor er glad for at få lov til at studere. Jeg synes tit, at Julia Lahme har et interessant syn på børnefamilie/karriere problematikken, læs f.eks. bare dette her indlæg. Og idag synes sneglcille også, at det er vigtigt med selvforkælelse, se bare her.

Heldigvis har jeg lært at sætte pris på det der barsel, f.eks. er det lækkert, at jeg om lidt skal ligge på sofaen og putte, bare fordi jeg er træt. Tror jeg skal have te og ostemadder. Og se lige her, hvor heldig jeg er, det må jeg aldrig glemme:

Stof til eftertanke.

Siden jeg har fået mine børn, bliver jeg meget let påvirket, af ting jeg ser i film eller på tv. Især ting der handler om børn kan få underlæben til at bævre og tårerne til at trille. Jeg er så let påvirkelig, at jeg i sidste uge græd lidt til et dyre program. Men vil nu lige sige, det var MEGET følelsesladet. Det var en præriehund der skulle føde, det endte med at dyrlægen forløste 14 dødfødte hvalpe ved kejsersnit, de ansatte i dyreparken gnubbede hvalpene i nogle min, og så livede de sgu op.  Desværre døde moren, det tog hårdt på mig.

I søndags så jeg jo film. Den var meget smuk og rå. Og den var en del mere betydningsfuld for mig, end ovenstående præriehundefødsel.
Det har taget nogle dage for mig at fordøje den, og jeg ved ikke, om jeg er helt færdig endnu. Den rørte mig dybt.
Der var for mig st se to aspekter i filmen. For det første var det hårdt at se gravide kvinder indlagt på barselsafsnittet kæmpe med frygten for, at noget skulle være galt. Det rørte mig, da jeg følte, at jeg kunne identificere mig med de følelser der rørte sig i dem, jeg har jo prøvet det der med at være gravid.
Det andet der rørte mig var den søstersolidaritet og hjertevarmen, der var kvinderne imellem. Det fik mig til at tænke på, hvor sjældent jeg selv oplever noget lignende. Og det fik mig til at huske på, at jeg nogen gange skal sætte farten ned, så jeg lige kan mærke og høre og se de mennesker der omgiver mig i min hverdag, også selvom jeg har travlt. Jeg syntes, at de kvinder var smukke mennesker.

Læs om bogen bag filmen, Dea Trier Mørchs "Vinterbørn", her.

Jeg vil gerne anbefale filmen, men pas på den trækker tårer, og lad for guds skyld være med at se den hvis du er gravid.

Kedsommelighed

Jeg er på barsel. Det kan være kedeligt. Dagens mest oprivende hændelse har, indtil videre, været, at jeg har været i bad, taget makeup på (ret nydeligt hvis jeg selv skal sige det) og pænt tøj på. Her taler vi altså ikke i Oscar-kategorien, men bare helt almindeligt ikke joggingtøj.

Meget af min tid går med at tænke på alt det, jeg gerne vil ordne. Og denne uges liste er ikke speciel kort. På den står bl.a. : 

-sy fastalavnskostume

-købe maling

-male stol

-lave aftale med banken(har lige aflyst en idag pga. det passede dårligt med ormens lur...doven?!?)

-sy en masse hyndecover, på bestilling.

-se MadMen

-drikke hvidvin

-gøre rent på badeværelset

-sætte vaskemaskinen i vater (tak Karina, for at fortælle hvorfor den vibrerer så meget)

-tage til træning

-lave fastalavnsris

-besøge min veninde til damefrokost

-planlægge noget kærestehygge

-gå til lægen med ormen, har allerede en tid-tjek

-tage i genbrugsen og se om jeg ikke kan finde en reol..eller andet godt

-tage i ikea og købe tæppe

Men lur mig om det ikke mest bliver sådan noget med hvidvin, madmen, veninde og lidt syning der bliver til noget. Og måske også lidt det der kæreste noget, har hørt det skulle være så dejligt.

Det kan lige tilføjes, at næste uges liste højst sandsynligt ser helt anderledes ud, for som I kan læse, er det ikke just atomfysik der optager mine tanker for tiden.