Tyvetøsen i Berlin.

Det er mig. Vi er på vej hjem fra byernes by, staden hvor der er plads til alle, mangfoldighedens samlingspunkt, kærlighedens højborg, kulturlivets bankende hjerte, skønhedens flammende bål og hverdagens betonblå fængsel. Jeg er ret vild med den sild, der kaldes Berlin, kan dunok forstå. Vi har nydt livet i tre dage, og jeg har brugt alle de penge mine børn fik i julegave på sushi og weissbier. Nope, jeg har ikke dårlig samvittighed over at have drukket alle børnenes skopenge op, det er jo faktisk en ustyrlig glad mor de får hjem, og jeg lover de ikke skal gå barfodede. Og, og, og ret skal være ret, jeg har faktisk også købt noget lækkert stof, som det er planen, der skal sys børnetøj(-sko??) af.

Tjys tjys eller hva er det man siger.

Høj søgang kan ikke anbefales.

Læsø er fantastisk. Vi har været oppe og hente Storebror og besøge mine forældre. Vi har spist kantareller og friskefrikadeller i lange baner. Desværre skulle vi hjemad lige i det øjeblik, hvor mine forældres Læsø-ven kom forbi med et stort fad jomfruhummere, Læsøs national spise, sammen med røget hest og glade grisebasser selvfølgelig. Han havde dem bare i overskud, og tænkte vores familie kunne fortærer dem, han tænkte rigtigt.

Hvad der er mindre fantastisk er stiv kuling med regn, når man står og venter på færgen med en dreng i regntøj, en dreng i klapvogn og en helvedes masse habengut. Vi voksne havde selvfølgelig kun sandaler, kortebukser og solbriller på, kort sagt blev vi drivvåde.
Men lidt regn skal ikke slå mig af pinden. Vi havde købt fiskedeller, remo og lækkert rugbrød til turen, en komplet der skulle gøre det ud for aftensmad. Vel ombord smuttede Manden i cafeteriet efter varm kaffe, med drivvådt hår og tøj var det hårdt tiltrængt. Da han kom tilbage, kunne han oplyse, at frituregryden var slukket og ikke blev tændt mmmmm....tænkte jeg (ville han mon have købt fritter????), og dvælede ikke mere ved den tanke(senere skulle finde ud af hvorfor).

Efter vi havde fået fodret ungerne blev søen høj, næsten så høj at min mand blev bange for, at færgen ville lave en grønlændervending. Jeg er ikke sådan en pivskid, og var fast besluttet på at få skiftet Ormen og puttet ham i nattøjet, inden vi ramte fastlandet. Jeg sejlede ud til puslerummet og sejlede tilbage igen, uden at falde, ret godt klaret af en kvinde med min motorik.
Sikkert tilbage på min plads hilste og smilte jeg med en jokeende mine på Storebror og Manden. Manden smilede tilbage med et glimt i øjet. Storebror kvitterede med at brække sig ud over min mand. Derfra gik det kun længere ned i sølet. Storebror skulle over til sin moar. Her sad han så og pjevsede over ondt i maven, imens jeg selv blev mere og mere søsyg. Efter en rolig stund tog hans brækkerier for alvor fat. Det gik ud over mig, gulvet, sædet, Mick Jagger(-sovekanin), ham selv(og ALT hans tøj) og sutten, som jeg måtte fiske op af en halvfyldt brækpose. Det endte med, at jeg sad med en af de der brækposer mast op i hans ansigt, mens jeg (med lukkede øjne og tilbagelænet hoved, jeg var jo også dårlig) messede samtlige sange fra "Bamsesbilledbog"-albummet for at trøste ham.
Da vi kom til Frederikshavn kunne vi skrabe bræk, vådt tøj, skrald og resten af vores egendele op fra gulvet og luske i land. Ud i regnen for at finde bilen, så blege familien bræk kunne komme hjem.

Fredag og kæresterier.

Ja, det var planen, at vi skulle have lidt af det her til aften. Noget med børnene i seng, voksentid, god mad, vin, chips (uden tvivl), musik, starinlys og brætspil. Jeg elsker, at banke min mand i brætspil, heldigvis er jeg så vidende, at jeg vinder hver gang. Så jeg har kun latter til overs, når han siger, at jeg burde læse flere nyheder tsk tsk, blogs er vel også nyheder?!?

Desuden er jeg på barsel, så han kan bare gemme de gode råd, til jeg vender tilbage til det virkelige liv (det var vist et sidespring).

Ben Harper har en lidt speciel plads herhjemme. Manden og jeg så en fantastisk koncert med ham i Amsterdam, på samme ferie hvor Storebror blev lavet.

En af kongemors laster...

er åbenbart mayonnaise.
Som nogen måske har regnet ud, efter at have kigget lidt på bloggen, er jeg sådan en der godt kan lide systemer og orden og planer, åhh ikke mindst PLANER. Noget helt andet er, at ting langtfra altid går efter min plan.
Et af mine issues er, at jeg stort set altid sørger for at alt i køleskabet bliver spist inden udløbsdatoen er overskredet, og så er det bare ærgerligt hvis man ikke gider have coleslaw for sjette dag i træk. Har vi hvidkål, bruger vi hvidkål. Og nej nu vil jeg ikke skrive, at jeg har spist for gammel mayo HA det kunne du li hva? Det vil jeg i hvert fald aldrig indrømme på skrift.
Vi har for tiden et meget stort glas mayo stående i køleren, det er købt i Lidl og det smager ikke specielt godt, men jeg havde indstillet mig på at spise det op, jeg smider jo ikke mad ud.
Fordi jeg er sådan en planlægger-type, er jeg også sådan en tilbudsjager, der stash'er f.eks. syltetøj, shampoo, tandpasta, mel og mayo ikke mindst.
I dag sad jeg så med min kartoffelmad og lidlmayo foran mig, og så tog fanden sgu ved mig. Væk røg dårlig møgmayo fra lidl og frem røg den skønneste skønne af alle mayoer:

Som jeg selvfølgelig havde to af i køkkenskabet.
Lidt fandenivoldskhed har vi vel alle?!?

Ugens kommentar.

På et tidspunkt i denne uge sad jeg med chipsskålen i den ene hånd, mens jeg skovlede indenbords med den anden.
Min mand spurgte om jeg ikke kunne stille den på bordet, så vi begge kunne nå den, jeg bad ham om at finde sin egen skål.
Han sagde: " Tror du ikke, at du har godt af lige at skulle læne dig frem for at nå chipsene?"
Jeg tænker nej, vel?

Og prisen går til....

kongemor-hurra for mig.
I fredags var vi til havefest sammen med vores fantastiske fødevarerfællesskab. Der var dømt sol, sommer, græs, bål, øl, kongespil, musik, børn, hvidvin, store smil, fyldte maver,  voksne, popcorn, solcreme, sorte negle, saftevand, vattæpper, tippi, tæer og, sent på aftenen, trætte smil. Alle medbragte en ret til buffeten og nogle havde også dessert med. Her kan du se, hvad vi havde med. Den bedste ret og bedste dessert blev kåret, og gæt hvad.... nej du gætter det aaaaaldrig, nu siger jeg det! MIN (eller det vil sige Sif's) dessert vandt prisen som aftenens bedste dessert, ret vildt var. Og der fulgte endda en præmie med i form af total lækker-smovse-øko-fairtrade chokolade, virkelig fornemt.
Vi havde allesammen den bedste aften, både Storebror, mor og far, og også Ormen selvfølgelig. Faktisk hyggede vi os så meget, at vi første pakkede en total overtræt, men stadig glad Storebror i klapvognen kl.23.30, hvilket er langt over hans normale sengetid 19.30. På vejen hjem konstaterede Manden, at det var en af de bedste aftener han længe havde haft, og at han synes det havde været skønt, at være sammen med nogle mennesker der var så glade og positive, og at det havde været befriende ikke at skulle tale job og karriere og projekter, som han meget ofte gør for tiden.


Velkommen sommer!

Og psst så er jeg blevet sommerforelsket, mere om det på et andet tidspunkt.

"Ferie" i billeder.

Udlængsel:




Syning:


Snobrødsspisning:


Pligter:


Lurer:


Læsning:


Mad:


Guf:

Lærestreger.

Den står stadig på toptunet travlhed herhjemme. I dag er det meste af travlheden fuldstændig selvforskyldt. I aften skal vi til havefest med vores dejlige fødevarerfællesskab. Man skal have en ret med, og eventuelt en dessert,  til en fælles buffet og så ellers en masse godt humør.  Humøret er i hus, for jeg synes virkelig, at det fødevarerfællesskab er en total god idé, og indtil videre har jeg kun mødt nogle ovenud imødekommende mennesker i forbindelse med den forening.

Så var der det med retterne. Jeg sad i morges og pløjede kogebøger, for jeg ville gerne lave noget lækkert, let og vegetarisk ikke mindst. Jeg har indtryk af, at rigtig mange af medlemmerne er vegetarer, og jeg er åbenbart sådan en "pleaser", at jeg så ligepludselig selv vil lave vegetarmad, for ligesom at passe ind. JA, magen til "crap" skal man lede længe efter. Jeg er nemlig overhovedet ikke vegetar. Heldigvis gik det op for mig i morges, at det er dumt at prøve at være noget man ikke er. Jeg besluttede mig for nogle sunde deller, salat og brød, faktisk det her. Til dessertbordet laver jeg en æblekage fra en af Sif´s bøger.
Den menu er nogenlunde overskuelig, eller det vil sige, at det havde den været, hvis det ikke er fordi, at jeg var alene hjemme med Ormen og Storebror. Sandheden er jo, at jeg netop i dag skulle være smuttet forbi Netto på vej derud og kastet en pakke pølser, en pakke brød, en cola og en sixpack i kurven, så ville vi være mere en parat til havefest i kolonihaven.
Så selvom jeg var klog nok til at springe over ved vegetarmaden, var jeg åbenbart ikke klog nok til at springe over at agere overskudsmor-der-laver-mad-hele-dagen-mens-jeg-passer-mine-to-DRENGE. Fanden tage mig, at jeg ikke kan lære, at jeg nogen gange bare er rødepølser-og-ketchup-mor. Kort sagt har det ikke været nogen fornøjelse at lave mad i dag.
Nu er min mand kommet hjem og børnene sover. Når de vågner tager vi til havefest, som jeg stadig glæder mig til, tror jeg tager både øl og vin med, jeg trænger.

Jeg har besluttet....

at mandage er det nye sort, som jeg vil embrace, dyrke og klæde mig i, måske ikke alle ugens dage (det har jeg prøvet her og her og her og her) men i hvert fald mandag.

I den anledning kommer her to små sange, til at hjælpe mandagen godt på vej.
Da jeg var lille, boede vi på en bondegård. Min far yndede at vække mig med to sange, hvilket var mere end rigeligt, da han synger piv falskt og meget højt. Han ville komme ind på mit værelse, tænde lys, åbne vindue, hive dyne af og muligvis kilde under tæerne, alt imens han brød ud i sang. Nå jeg tænker nærmere efter, ved jeg faktisk ikke, hvorfor det er et godt minde, men det er det åbenbart.

Sang nr. 1
Godmorgen, GODMORGEN
til hele bondegården

Sang nr. 2
Så er det op og igang,
vær frisk start dagen med en sang.
Hvorfor være sur og tvær,
nå man ligeså godt kan la vær!

Du kan selv finde på en melodi.

Og nu vi taler om bondegårde, vil jeg da lige vise lidt bondegårdslækkerier, der var at finde i min første pose fra Odense Fødevare Fælleskab.

Gulerødder og jordskokker.

Rabarber, løg og porrer.

Rødbeder.

Og snart begynder forårs og sommergrøntsager at ramme poserne.

Hold nu op....

....mandagen fortsætter!
Så sidder vi og spiser rugbrødshapsere med smøreost. Pludselig bliver Ormen helt rød i krydreren. Jeg klapper ham i ryggen, det hjælper ikke. Jeg dunker ham i ryggen, det hjælper ikke. Jeg flår ham op af stolen og hænger ham med hoved ned af, det hjælper ikke. Mit hjerte galopere, jeg overvejer at ringe 112. Jeg prøver at holde hovedet koldt.  Jeg overvejer hvordan man laver Heimlich- manøvren på en baby. Jeg husker alle de teknikker, som jeg har lært i førstehjælp og starter fra en ende af. Efter adskillelige forsøg, hvor Ormen ligger på maven på min underarm med hovedet ned af, mens jeg dunker ham i ryggen, kommer der endelig to stykker rugbrød og en masse slim op. Fuck hvor blev jeg nervøs.




Men det slutter ikke her. Kender I det der med, at man står og spiser en rundtom rugbrød, og netop som man tygger på den sidste bid opdager man, at der er grønne mugspore på resten af brødet i posen. Jamen det skete da også i dag, bare ikke for mig men for Ormen. Så kan jeg godt forstå, at han var ved at blive kvalt, jeg håber godt nok ikke han bliver syg af det.
Her er resten af hans skorper:

Cravings og økogrønt

Jeg elsker ristet rugbrød med smør og spegepølse. Jeg kan spise det morgen, middag og aften hvis det skulle være og hvis jeg er alene, så er det faktisk sådan. Kort sagt: simpelt og godt med kaffe til.

I aften skal det handle om noget helt andet. Der er nogle seje mennesker her i Odense, hvor jeg bor, der har taget initiativ til at starte Odense Fødevare Fællesskab. En forening hvor du eftergivende skulle kunne få fællesskab og en pose økogrønt om ugen for en flad hundredelas, tag den Årstiderne. I aften er der åbningsfest/infoaften og jeg skal derned og være med- jubi. Har engang fået grøntsager fra Årstiderne og de var lækre, men det blev for dyrt, pungen skreg gå i Netto, og der er øko udvalget ikke altid lige fedt. Så igen: jeg er meget begejstret for dette initiativ, og synes det er fedt at få gode råvare i bytte for fællesskab. Der findes også Fødevare fællesskaber i Århus og København, endda på Amager så det er åbenbart ikke alle amagerkanere, der mener at pomfritter er grøntsager, ligesom hende fra de unge mødre. Forresten jeg er ikke økofanatiker, jeg kan bare godt lide at støtte det der med at passe på vores verden. Og jeg elsker også fritter med Mayo, hvis der nogen der er i tvivl.

Et påskemirakel

I går var vi til påskefrokost med min familie, og lidt af Mandens. Den var helt traditionel på alle mulige måder. Vi fik fyldt helt op på sol-, sild-, gule duge-, fiskefilet-, rugbrød-, hjemmelavet leverpostej-, børnedesignet påskepynt af gult pap-, oldeforældre-, chokolade- og kagekontoen. Vi spiste, drak, gik tur, flettede blomsterkranse, spillede kroket og fandt påskeæg i haven. Det hele var ret skønt på den familieagtige måde.
Selvom ovenstående beskrivelse lyder vanvittigt traditionelt, var det langtfra tilfældet. For i herreværelset, lige ved siden af spisestuen, fandt en noget utraditionel begivenhed sted. For nedrullede gardiner, inde i mørket, i en hule bygget af min far, fandt en hjemmefødsel sted. Fra vi ankom til vi tog afsted igen, blev der født en hver halve til hele time, femlinger var det blevet til da vi tog afsted.
Situationen gjorde at der var utrolig meget glæde og nysgerrighed omkring påskebordet. Min søster som agerede skrap jordemoder holdt os og pressen på skarp afstand, så moren kunne hvile sig mellem fødslerne, og jeg ved jo at det er nødvendigt med hvile ovenpå sådan en omgang, men ihhh hvor ville vi gerne alle lige ind og kigge lidt.
Her ses den stolte, trætte og brave labradormor, med 3 gule tæver, 1 gul han og 1 sort tæve.

Sy-gaver-venner-vin-hjemmelavet lamme rullepølse.

Jeg er i fuld gang ved symaskinen, hvad der kommer ud af det viser jeg lidt af imorgen, ellers kommer jeg måske til at afsløre en overraskelse, og så har jeg ikke sagt for meget tror jeg.
I går fik vi besøg af vores søde venner, Ida og Matias. Det startede egentlig som min veninde, men vores mænder er vist også venner nu, ja faktisk er vi vist bare allesammen venner. Vi spiste og drak til den store guldmedalje. Der blev fortalt historier om ildelugtende prutter nogen i selskabet havde slået, og hvorledes modellers ben gøres tyndere og længere ved hjælp af fotoshop, alt sammen noget der fik mig til at føle mig herligt tilpas. Det hele var herligt, og lige nu sidder jeg og fordøjer det sammen med en rullepølsemad. Rullepølsen er af lam og med ramsløg hentet i skoven, det er kongeguf og Matias har sgu selv lavet den, hva si'r I så?

Holy moly

Min dagsplan er gået fra, stå stille og roligt op. Gå en lille tur og drikke kaffe. Gå hjem og spise frokost med veninde, og ellers bare slappe. Til stå tidligt op, stresse rundt for at lave frikadeller og bage brød, for om lidt at piske på cykel, i regnvejr by the looks off it, ud til uni, have en to timer. Derefter piske hjem igen og spise frokost med veninde. Lige nu glæder jeg mig bare til at komme og spise frokost. Pokkers til fræk barselshjerne der kan glemme, at man skal i skole.
På den positive side har jeg lige nået at stoppe en herre lækker grøntsagsdelle i munden, inden jeg fiser afsted, hvilket er helt ok. Opskrift følger!

Forventninger til godt værtskab (mon det hedder det ?!?)

I aften får vi mandens mormor og morfar på besøg til middag, dvs. ungernes oldeforældre. De er meget søde, og de er vilde med storebror og Ormen.

Jeg kan godt lide at gøre noget ud af det, når jeg/vi får gæster. Nogen gange lidt for meget, så kan det ende med, jeg bliver helt stresset.
Efterhånden har jeg heldigvis fundet ud af, at hverken mine gæster eller jeg bliver gladere mennesker af friskbagte muffins og lignende.
Så i aften står den på gryderet af den helt enkle, nemme og meget velsmagende slags.

Her er en opskrift:

500g svinekød i tern eller strimler
1 dåse hakkedetomater
1 glas champignon
2 løg hakket
1 pk. bacon hakket
en sjat rødvin (hvis du har det)
125 ml. piskefløde (sådan ca.)
4 gulerødder i skiver
salt
peber

Brun kødet i gryden, og tag det op. Svits derefter bacon løg og champignon, put derefter kødet tilbage i og tilsæt rødvin (eller lidt vand) og lad det koge ind. Tilsæt de hakkede tomater, gulerødder og ca. 0,5 liter vand. Smid fløde, lidt salt og pepper i og lad retten simrer en times tid (eller mere, mmm slowfood).
Smag til sidst til med salt og peber.
Server med ris til, og hvis overskuddet er i top lidt kogt broccoli.

Var der nogen, der sagde weekend?

Fredag eftermiddag glædede jeg mig helt enormt til en stille og fredelig weekend.

But little did I know.

Fredag aften besluttede vi alligevel, at tage ud til Farmor, for at spise og lade os underholde af hele Danmarks Xfactor, hvilket vi jo alle ved er yderst god fredags afslapning. Det var så her filmen knækkede.
Min mands søster var der, hendes veninde var der, de skulle til koncert. Jeg blev fristet. Hende Kira er ikke sådan at kimse af:

Det resulterede i, at jeg først trak dynen over hovedet kl.02.59. Tre store fadøl, en god koncert og en masse tøsehygge rigere.

Lørdag morgen fik jeg heldigvis lov til at sove længe (jaja altså til 7.30, Rise and shine little lady-godt så).
Over morgenbordet blev vi enige om at tage på overnatningsbesøg hos mine forældre. Så kunne vi ligesom komme lidt væk, og riiiigtig slappe...mmmmmmmm
Unger og det mest nødvendige blev pakket sammen, og så var det afsted til stationen (vi har ikke bil, så vi elsker at tage toget, eller noget!?!). Jeg tror lidt, at vi har lignet en sigøjner familie på flugt. Mig i gummistøvler og en baby i slynge på maven, mens jeg slæbte på en autostol. Manden med rygsæk på ryggen, puslepose i den ene hånd og børnerygsæk i den anden, mens hans skubbede en lettere ramponeret paraplyklapvogn foran sig. Vi synes selv, at det var en ret smart konstallation, da vi slap for at bestille barnevognsbillet til futtoget.

Da vi kom frem, blev jeg enig med mig selv om, at weekendens blogindlæg skulle være en billedeserie med stemningsbilleder. Har set andre gøre det, og synes det er hammer hygge, synes hende her Provins er ret go til det.
Og hvordan gik det så, spørger du sikkert?
Tjooo fik da taget lidt billeder, men al den afslapning, jeg troede, at jeg skulle have nydt, blev ligesom ikke til så meget. For selvom vi var væk hjemmefra, havde vi sjovt nok stadig to rollinger på slæb.

Resultatet er her, og som billederne afsløre blev det da til en enkel sofaligning, en svømmetur for storebror og en masse madhygge (og et billede af nogle gummistøvler på en bænk i haven, I don't get it).

Apropos udtrykket "Little did I know", vil jeg gerne anbefale filmen "Stranger than fiction", som er en romantisk komedie. Den passer perfekt til mit søndagshumør, og kan sikkert lejes i Blocken. Få en smagsprøve her:

Du kan eventuelt krydre oplevelsen med denne nemme gulerodskage, som vi bl.a. nød igår.

Gulerodskage:

2 kopper mel med top

2 kopper sukker med top

2 tsk natron med top

2 tsk kanel med top

1 tsk salt med top

1 tsk vanilie

4 kopper revet gulerod

4 æg

1 kop (majs)olie

Det hele blandes godt i en skål, rækkefølgen er ligemeget. Put blandingen i en rugbrødsform og bag kagen i 1 1/2 time ved 190grader forvarmet almindelig ovn- Velbekomme!

(det er også ligemeget om du bruger et "rigtigt" kopmål, bare brug den samme kop til at måle alle tingene af)

Min egen aften skal bruges på filmatiseringen af Dea Trier Mørks "Vinterbørn". Jeg har hørt, at den skulle sætte nutidens normer på barselsgangen lidt perspektiv.

Er forresten fuldt ud tilfreds med måden, hvorpå vi endte, med at spendere vores weekend. Jeg tror bare at det for fremtiden (igen) er nødvendigt at skrive lur ind i kalenderen, for hold nu op, hvor er jeg træt.

Weekend på den rare måde

Vi har siden igår haft besøg af mine to små søstre (små og små, den ene er 15år, men lad nu det ligge). Planen lød i går som følger: alle hjælper til med at lave og spise voldnice burger+fritter, tak til Ida for frit vejledning. Bagefter stod den på Disneyshow, dernæst stod den på putning af rollinger, hvilket ikke just gik stille for sig fordi, når man næsten er to år, gider man generelt ikke i seng, når mor/far siger det. Og jeg kan så fortælle, at man endnu mindre vil i seng, når man har spændende moster Frede og sjove moster Lille på besøg. Ohhh skrig ohhhh skrål, what to do??? jeg synes selv jeg var ret smart at sende min mindste søster ind og putte, gnæk, gnæk, go fornøjelse tænkte jeg, men tro det eller lad være, det virkede sgu, Hip hurra!!!
Så blev det xfacter og slik  tid. Synes egentlig det er kedeligt, men godt ord igen, jeg kommer jo som tideligere nævnt til at kede mig efter 15min. hver gang jeg ser på en tv-skæm/biograflærred.
Vi så xfactor, det var mega hygge, og jeg opdagede at min 15 årige søster faktisk er ret skæg, og så er hun blevet meget sød ved sin lillesøster. Det er en udvikling, der fuldstænding er gået hen over hovedet på mig, det er mærkeligt, dog føler jeg mig heldig at jeg nu endelig har opdaget det, skønne Frede.
Idag stod den så på amerikanske pandekager til morgenmad (mega lette at lave og smager skønno, opskrift nederst i indlægget). Dernæst sanseudstilling for de "små" (anmeldelse fra unger og mand: ok flot men ikke så fed som forrige år), og shopping for de "store", jeg forelskede mig i to ting fra Mads Nørgaard, det VILLE have gjort ondt i pengepungen, men jeg formåede at holde mig i skinnet pyha. Men er de ikke flotte:

den perfekte lille sorte i viscose.

og en super fin variation af sømandsblusen, den er kort og vistnok silke mums.

(se begge ting her)

Da jeg kom hjem, var jeg sur, manden sagde det til mig, så blev jeg mere sur, så kan jeg blive skrap i replikken...sorry. Jeg tror (ved), jeg var træt, det er muligt mit ambitionsniveau er lidt for højt, det er det tit. Jeg kan bare næsten ikke lade være, har det nogen gange som om, at det ikke engang er mig selv, der bestemmer, alt det jeg gerne vil nå. I dag (læs: også idag) har jeg (næsten) lært at skrue lidt ned for ambitionerne. 

Nu er pigerne taget hjem, og vi slapper på sofaen, det er rart. Det skal lige tilføjes, at det ikke kun er mig der er træt:

Nu vil jeg nyde videre på min weekend, der indtil videre har været ret skøn, trods træthed (p.s. jeg er glad igen).

Amerikanske pandekager:

1 æg

250 ml. mælk

150g mel

1/2 tsk salt

1 spsk sukker

2 tsk bagepulver

2-3 spsk smeltet smør

Bland æg og mælk.

Pisk mel, salt, sukker og bagepulver i ægge-mælkeblandingen.

Bland til slut det smeltede smør i.

(man kan blande f.eks. frosne blåbær i, det er også lækkert)

Lad dejen hvile i køleskab i omkring 1/2 time.

Steg de små runde pandekager og spis med smør og ahornsirup, eller frugt eller hvad man lyster.

Velbekomme