kongemor

Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag

fredag den 24. juni 2011

Fredag og kæresterier.

Ja, det var planen, at vi skulle have lidt af det her til aften. Noget med børnene i seng, voksentid, god mad, vin, chips (uden tvivl), musik, starinlys og brætspil. Jeg elsker, at banke min mand i brætspil, heldigvis er jeg så vidende, at jeg vinder hver gang. Så jeg har kun latter til overs, når han siger, at jeg burde læse flere nyheder tsk tsk, blogs er vel også nyheder?!?
Desuden er jeg på barsel, så han kan bare gemme de gode råd, til jeg vender tilbage til det virkelige liv (det var vist et sidespring).




Ben Harper har en lidt speciel plads herhjemme. Manden og jeg så en fantastisk koncert med ham i Amsterdam, på samme ferie hvor Storebror blev lavet.

onsdag den 27. april 2011

Cravings og økogrønt

Jeg elsker ristet rugbrød med smør og spegepølse. Jeg kan spise det morgen, middag og aften hvis det skulle være og hvis jeg er alene, så er det faktisk sådan. Kort sagt: simpelt og godt med kaffe til.

I aften skal det handle om noget helt andet. Der er nogle seje mennesker her i Odense, hvor jeg bor, der har taget initiativ til at starte Odense Fødevare Fællesskab. En forening hvor du eftergivende skulle kunne få fællesskab og en pose økogrønt om ugen for en flad hundredelas, tag den Årstiderne. I aften er der åbningsfest/infoaften og jeg skal derned og være med- jubi. Har engang fået grøntsager fra Årstiderne og de var lækre, men det blev for dyrt, pungen skreg gå i Netto, og der er øko udvalget ikke altid lige fedt. Så igen: jeg er meget begejstret for dette initiativ, og synes det er fedt at få gode råvare i bytte for fællesskab. Der findes også Fødevare fællesskaber i Århus og København, endda på Amager så det er åbenbart ikke alle amagerkanere, der mener at pomfritter er grøntsager, ligesom hende fra de unge mødre. Forresten jeg er ikke økofanatiker, jeg kan bare godt lide at støtte det der med at passe på vores verden. Og jeg elsker også fritter med Mayo, hvis der nogen der er i tvivl.

lørdag den 26. marts 2011

Frikadelle fortsættelse

Så er der en dejlig frikadelle opskrift, den er med masser af grøntsager, og kan bl.a. bruges til at lokke "6 om dagen" i sine unger, eller forkæle gode veninder med. 
Lad dog være med at lave dem lige inden du skal ud af døren (og i skole for første gang i over et halvt år), fordi hvis man har travlt glemmer man at skifte tøj, og man lugter ganske enkelt som en frikadellefarm, jeg taler af erfaring. Fik ikke rigtig så mange nye venner på "min første skole dag".
Min fik en meget dejlig frokost med min søde veninde.

Grøntsagsdeller:
500 g hakket kød (kan både være okse eller svin)
250 g revet gulerod
250 g revet persillerod
4 æg
1-2 dl mælk (ca.)
1-2 dl mel (ca.)
2 tsk salt
2 tsk peber
2 fint hakkede løg
100 g revet ost som parmasan
evt. 2 håndfulde fint hakket frisk basilikum

Det hele blandes i en stor skål og stilles i køleskabet i ca. en halv time. Frikadellerne formes og ligges på bagepapir. Bagepapiret trækkes over på en varm bageplade og bages ved 225 grader varmluft i ca.25 min og vendes halvvejs. Man kan krydre frikadellerne som man lyster, og man kan bruge den type rodfrugter, man har lyst til.
Velbekomme!


Og hov, hvad er nu det???
Ja vi hyggede os simpelthen så meget, at vi endte med fadøl til koncert !





Men det her

kan jeg på ingen måde anbefale, og jeg ved ikke hvad, der fik os til at vælge at høre dem, det er ikke min smag, og de gjorde det efter min mening elendigt. Heldigvis kunne vi stå i en bar og drikke de der fadøl og deres "strippere" var lækre!

onsdag den 2. marts 2011

Forventninger til godt værtskab (mon det hedder det ?!?)

I aften får vi mandens mormor og morfar på besøg til middag, dvs. ungernes oldeforældre. De er meget søde, og de er vilde med storebror og Ormen.

Jeg kan godt lide at gøre noget ud af det, når jeg/vi får gæster. Nogen gange lidt for meget, så kan det ende med, jeg bliver helt stresset.
Efterhånden har jeg heldigvis fundet ud af, at hverken mine gæster eller jeg bliver gladere mennesker af friskbagte muffins og lignende.
Så i aften står den på gryderet af den helt enkle, nemme og meget velsmagende slags.

Her er en opskrift:

500g svinekød i tern eller strimler
1 dåse hakkedetomater
1 glas champignon
2 løg hakket
1 pk. bacon hakket
en sjat rødvin (hvis du har det)
125 ml. piskefløde (sådan ca.)
4 gulerødder i skiver
salt
peber

Brun kødet i gryden, og tag det op. Svits derefter bacon løg og champignon, put derefter kødet tilbage i og tilsæt rødvin (eller lidt vand) og lad det koge ind. Tilsæt de hakkede tomater, gulerødder og ca. 0,5 liter vand. Smid fløde, lidt salt og pepper i og lad retten simrer en times tid (eller mere, mmm slowfood).
Smag til sidst til med salt og peber.
Server med ris til, og hvis overskuddet er i top lidt kogt broccoli.

søndag den 27. februar 2011

Var der nogen, der sagde weekend?

Fredag eftermiddag glædede jeg mig helt enormt til en stille og fredelig weekend.

But little did I know.

Fredag aften besluttede vi alligevel, at tage ud til Farmor, for at spise og lade os underholde af hele Danmarks Xfactor, hvilket vi jo alle ved er yderst god fredags afslapning. Det var så her filmen knækkede.
Min mands søster var der, hendes veninde var der, de skulle til koncert. Jeg blev fristet. Hende Kira er ikke sådan at kimse af:







Det resulterede i, at jeg først trak dynen over hovedet kl.02.59. Tre store fadøl, en god koncert og en masse tøsehygge rigere.

Lørdag morgen fik jeg heldigvis lov til at sove længe (jaja altså til 7.30, Rise and shine little lady-godt så).
Over morgenbordet blev vi enige om at tage på overnatningsbesøg hos mine forældre. Så kunne vi ligesom komme lidt væk, og riiiigtig slappe...mmmmmmmm
Unger og det mest nødvendige blev pakket sammen, og så var det afsted til stationen (vi har ikke bil, så vi elsker at tage toget, eller noget!?!). Jeg tror lidt, at vi har lignet en sigøjner familie på flugt. Mig i gummistøvler og en baby i slynge på maven, mens jeg slæbte på en autostol. Manden med rygsæk på ryggen, puslepose i den ene hånd og børnerygsæk i den anden, mens hans skubbede en lettere ramponeret paraplyklapvogn foran sig. Vi synes selv, at det var en ret smart konstallation, da vi slap for at bestille barnevognsbillet til futtoget.

Da vi kom frem, blev jeg enig med mig selv om, at weekendens blogindlæg skulle være en billedeserie med stemningsbilleder. Har set andre gøre det, og synes det er hammer hygge, synes hende her Provins er ret go til det.
Og hvordan gik det så, spørger du sikkert?
Tjooo fik da taget lidt billeder, men al den afslapning, jeg troede, at jeg skulle have nydt, blev ligesom ikke til så meget. For selvom vi var væk hjemmefra, havde vi sjovt nok stadig to rollinger på slæb.

Resultatet er her, og som billederne afsløre blev det da til en enkel sofaligning, en svømmetur for storebror og en masse madhygge (og et billede af nogle gummistøvler på en bænk i haven, I don't get it).

























Apropos udtrykket "Little did I know", vil jeg gerne anbefale filmen "Stranger than fiction", som er en romantisk komedie. Den passer perfekt til mit søndagshumør, og kan sikkert lejes i Blocken. Få en smagsprøve her:







Du kan eventuelt krydre oplevelsen med denne nemme gulerodskage, som vi bl.a. nød igår.

Gulerodskage:

2 kopper mel med top
2 kopper sukker med top
2 tsk natron med top
2 tsk kanel med top
1 tsk salt med top
1 tsk vanilie
4 kopper revet gulerod
4 æg
1 kop (majs)olie

Det hele blandes godt i en skål, rækkefølgen er ligemeget. Put blandingen i en rugbrødsform og bag kagen i 1 1/2 time ved 190grader forvarmet almindelig ovn- Velbekomme!
(det er også ligemeget om du bruger et "rigtigt" kopmål, bare brug den samme kop til at måle alle tingene af)

Min egen aften skal bruges på filmatiseringen af Dea Trier Mørks "Vinterbørn". Jeg har hørt, at den skulle sætte nutidens normer på barselsgangen lidt perspektiv.

Er forresten fuldt ud tilfreds med måden, hvorpå vi endte, med at spendere vores weekend. Jeg tror bare at det for fremtiden (igen) er nødvendigt at skrive lur ind i kalenderen, for hold nu op, hvor er jeg træt.


lørdag den 19. februar 2011

Weekend på den rare måde

Vi har siden igår haft besøg af mine to små søstre (små og små, den ene er 15år, men lad nu det ligge). Planen lød i går som følger: alle hjælper til med at lave og spise voldnice burger+fritter, tak til Ida for frit vejledning. Bagefter stod den på Disneyshow, dernæst stod den på putning af rollinger, hvilket ikke just gik stille for sig fordi, når man næsten er to år, gider man generelt ikke i seng, når mor/far siger det. Og jeg kan så fortælle, at man endnu mindre vil i seng, når man har spændende moster Frede og sjove moster Lille på besøg. Ohhh skrig ohhhh skrål, what to do??? jeg synes selv jeg var ret smart at sende min mindste søster ind og putte, gnæk, gnæk, go fornøjelse tænkte jeg, men tro det eller lad være, det virkede sgu, Hip hurra!!!
Så blev det xfacter og slik  tid. Synes egentlig det er kedeligt, men godt ord igen, jeg kommer jo som tideligere nævnt til at kede mig efter 15min. hver gang jeg ser på en tv-skæm/biograflærred.
Vi så xfactor, det var mega hygge, og jeg opdagede at min 15 årige søster faktisk er ret skæg, og så er hun blevet meget sød ved sin lillesøster. Det er en udvikling, der fuldstænding er gået hen over hovedet på mig, det er mærkeligt, dog føler jeg mig heldig at jeg nu endelig har opdaget det, skønne Frede.
Idag stod den så på amerikanske pandekager til morgenmad (mega lette at lave og smager skønno, opskrift nederst i indlægget). Dernæst sanseudstilling for de "små" (anmeldelse fra unger og mand: ok flot men ikke så fed som forrige år), og shopping for de "store", jeg forelskede mig i to ting fra Mads Nørgaard, det VILLE have gjort ondt i pengepungen, men jeg formåede at holde mig i skinnet pyha. Men er de ikke flotte:
den perfekte lille sorte i viscose.
og en super fin variation af sømandsblusen, den er kort og vistnok silke mums.
(se begge ting her)

Da jeg kom hjem, var jeg sur, manden sagde det til mig, så blev jeg mere sur, så kan jeg blive skrap i replikken...sorry. Jeg tror (ved), jeg var træt, det er muligt mit ambitionsniveau er lidt for højt, det er det tit. Jeg kan bare næsten ikke lade være, har det nogen gange som om, at det ikke engang er mig selv, der bestemmer, alt det jeg gerne vil nå. I dag (læs: også idag) har jeg (næsten) lært at skrue lidt ned for ambitionerne. 
Nu er pigerne taget hjem, og vi slapper på sofaen, det er rart. Det skal lige tilføjes, at det ikke kun er mig der er træt:

Nu vil jeg nyde videre på min weekend, der indtil videre har været ret skøn, trods træthed (p.s. jeg er glad igen).

Amerikanske pandekager:
1 æg
250 ml. mælk
150g mel
1/2 tsk salt
1 spsk sukker
2 tsk bagepulver
2-3 spsk smeltet smør

Bland æg og mælk.
Pisk mel, salt, sukker og bagepulver i ægge-mælkeblandingen.
Bland til slut det smeltede smør i.
(man kan blande f.eks. frosne blåbær i, det er også lækkert)
Lad dejen hvile i køleskab i omkring 1/2 time.
Steg de små runde pandekager og spis med smør og ahornsirup, eller frugt eller hvad man lyster.
Velbekomme