Træt med træt på.

Ja det var en vild dag igår. Så billedblog er vejen frem.

Efter festlighederne igår så her sådan ud:



I hele hytten. Rimelig omgang kaos må man sige, og toppet med rødblussende kinder af træthed(både mine og Storebrors) blev denne morgenkomplet:


serveret på sengen af manden, her i morges, modtaget med kyshånd, er jeg heldig eller hvad? Hvad har jeg lært? Køb mere færdiglavet mad så du slipper for at slave over kødgryderne hele dagen, og et fødselsdagsarrangement om dagen er højst sandsynlig nok. Og nå ja planlægning er tit nøglen til succes, dog ikke altid.

Hurra og billeder selvfølgelig

En ordentlig basse Storebror blev virkelig laaaaaaangsomt født.

Han var ikke særlig køn da han var lille, faktisk troede vi, at han var en conehead. Heldigt for ham at han  var vildt sød og nem, ellers havde vi måske sendt ham tilbage med besked om, at han ikke var vores.

Siden han blev født, har han bl.a. lært at bade i iskolde norske skovsøer og

spise virkelig store is.

En dag begyndte manden og jeg at kysse og andre ting,

og så skulle han lære at være Storebror. Han klarer det så flot, på trods af, at han stadig er min lille bitte dreng.

Han er for det meste så fræk, at vi nogle gange truer med at koge ham.

Heldigvis kunne vi aldrig finde på at gøre alvor af truslerne, for i virkeligheden er han bare en skøn lille trold, som synes kasketter er så seje, at man skal sove med dem om natten.

Så hip hurra 2 år is tha bom

Og jeg tror nok lige, at han blev glad for at få en cykel, her cykler han helt stolt:)

Highfive til mig!

Idag har jeg:
Ryddet op
Vasket gulv (og det skinner, hvis du spørger mig)
Løbet tur med Ormen i løbevogn (JA du læste rigtigt LØBET TUR!)
Hentet Storebror tidligt
Hængt vasketøj op
Luftet dyner (en sjælden luksus)
Skiftet sengetøj

Og nu sidder jeg her, ren og pæn, i sofaen og ser Fragglerne med Storebror, og jeg drikker kaffe. Om lidt vågner Ormen, og Manden kommer hjem, og så skal vi forberede lidt småting til imorgen, for det er en stor dag.

(Løbe/klapvogn som var ude at blive luftet i maks 20 min, inden vi hentede Storebror. Men skal hilse og sige, at det var ret hårdt, et: fordi det var blæsevejr, to: fordi jeg er i virkelig dårlig form.)

Søndagsstjerner...tror vi venter et par år med at med at lave comeback

Her er et indlæg om hvordan vores søndag så ud i går, ja det er en lang smører, og det overraskede også mig, eftersom børnene det drejer sig om er omkring 2 år og vildt gode til at hoppe til musik og løbe væk fra mor og far, og måske knap så gode til at lave en gymnastikserie.

For at I lige kan komme i den rette stemning:

Here goes (modtaget via mail):

Kære børn og forældre!

Så er det tid til opvisning! – og her følger lidt informationer;

• Har man lyst til at deltage i den fælles indmarch møder man kl. 13.15, som angivet i programmet.
• Jeg vil gerne have svar tilbage, da jeg så skal finde t-shirts frem til jer, der vælger at deltage!
• Foreningen henstiller til at alle deltager, men jeg ved godt, at det er en lang dag, og forventer ikke at I  alle deltager ved indmarchen.
• Jeg er lidt rundt omkring, men prøver at være i den store hal, hvor opvisningen foregår, så I kan få jeres t-shirts.
• Opstilling til indmarch 13.45
• Foregår i den tilstødende hal. 
• Kommer man senere, altså til opvisningen, mødes vi i den tilstødende hal kl. 15.15.
• Her bliver udleveret t-shirts til børnene.
• Forældrene møder op i sort t-shirt. 
• Husk at tage tøj på, som I må have på, når I er på airtracken.
• Dvs. ingen cowboybukser eller nederdele! Ingen knapper og ingen synlige lynlåse!
• Opvisning 15.49
• Udmarch kl. 16.35
• Foreningen henstiller til at alle deltager – og jeg forventer også at man deltager i udmarchen. 

Vi glæder mig til at se jer! Kolbøtter og hop fra xxx og xxx(censuret væk af kongemor;)

Og endelig til det vi alle ventede spændt på, eller i hvert fald ventede vi, og prøvede at holde vores unger glade, tror kun der var tre der græd, da det blev familiegymnastik holdets tur til at løbe på banen:

Lille brugsforvirring til opvisningen:

• Flyvelyd
• Vi flyver ind.
• Kina
• Ned på knæ 
• Sige goddag
• Bukke i hoften
• Dreje rundt på knæ.
• Flyvere
• Vi flyver rundt
• Jamaica
• Dreje rundt
• ”Jamaica-dans” med rullende arme
• Numsegang
• ”Jamaica-dans” med rullende arme, mens man sidder ned.
• Svingtur
• Jamaica-dans med rullende arme.
• Flyvere
• Vi flyver ud på redskabsbanen
• Smølfe Cowboy Joe + Smølfe Caribien 
• Vi er på redskabsbanen – husk at I som forældre skal være så meget med som muligt + sørge for at børnene kommer rundt på banen, og ikke laver så meget ophold som de plejer. 
• Flyvere
• Flyver af redskabsbanen og rundt
• Luftens helte
• Flyver en omgang og så ud! 

Afslutningsvis kan jeg fortælle, til alle dem der ikke var så heldige, at være i besiddelse af en billet til Påruphallen, til den nette sum af 30kr. At den eneste der lavede numsegang og "jamaicadans" med rullende arme, var mig, og det var jeg ret ferm til ifølge manden. Storebror ville hellere løbe rundt og slå til "pynten" rundt om redskabsbanen.

Og hvad har kongemor så lært i dag: Det er ikke en speciel god idé at prøve at styre toåriges leg, de er mere typen, der gør som det passer dem.

(det er mig med Storebror på armen i baggrunden, efter at have indfanget ham ovre ved badeboldetræet for hundredesyttende gang)

Men hov nu var jeg sarkastiske kongemor, jeg synes jo, at vores gymnastikinstruktører er rigtig søde glem ikke det! Tror egentlig bare jeg vil konkludere, at børn og voksnes opfattelse af en fed gymnastikopvisning er vidt forskellig.

Frikadelle fortsættelse

Så er der en dejlig frikadelle opskrift, den er med masser af grøntsager, og kan bl.a. bruges til at lokke "6 om dagen" i sine unger, eller forkæle gode veninder med. Lad dog være med at lave dem lige inden du skal ud af døren (og i skole for første gang i over et halvt år), fordi hvis man har travlt glemmer man at skifte tøj, og man lugter ganske enkelt som en frikadellefarm, jeg taler af erfaring. Fik ikke rigtig så mange nye venner på "min første skole dag".Min fik en meget dejlig frokost med min søde veninde.
Grøntsagsdeller:500 g hakket kød (kan både være okse eller svin)250 g revet gulerod250 g revet persillerod4 æg1-2 dl mælk (ca.)1-2 dl mel (ca.)2 tsk salt2 tsk peber2 fint hakkede løg100 g revet ost som parmasanevt. 2 håndfulde fint hakket frisk basilikum
Det hele blandes i en stor skål og stilles i køleskabet i ca. en halv time. Frikadellerne formes og ligges på bagepapir. Bagepapiret trækkes over på en varm bageplade og bages ved 225 grader varmluft i ca.25 min og vendes halvvejs. Man kan krydre frikadellerne som man lyster, og man kan bruge den type rodfrugter, man har lyst til.Velbekomme!

Og hov, hvad er nu det???
Ja vi hyggede os simpelthen så meget, at vi endte med fadøl til koncert !





Men det her

kan jeg på ingen måde anbefale, og jeg ved ikke hvad, der fik os til at vælge at høre dem, det er ikke min smag, og de gjorde det efter min mening elendigt. Heldigvis kunne vi stå i en bar og drikke de der fadøl og deres "strippere" var lækre!

Holy moly

Min dagsplan er gået fra, stå stille og roligt op. Gå en lille tur og drikke kaffe. Gå hjem og spise frokost med veninde, og ellers bare slappe. Til stå tidligt op, stresse rundt for at lave frikadeller og bage brød, for om lidt at piske på cykel, i regnvejr by the looks off it, ud til uni, have en to timer. Derefter piske hjem igen og spise frokost med veninde. Lige nu glæder jeg mig bare til at komme og spise frokost. Pokkers til fræk barselshjerne der kan glemme, at man skal i skole.
På den positive side har jeg lige nået at stoppe en herre lækker grøntsagsdelle i munden, inden jeg fiser afsted, hvilket er helt ok. Opskrift følger!

Kvindeklubben og nye gardiner

Den lille ting jeg har arbejdet på er "Kvindeklubben". Det hele startede med, at jeg gerne ville have det der foredrag med Maren og Annamette til Odense.
What to do?!?
Jeg gik en lille tur, og kom forbi vores allesammens Kulturmaskine, der også arrangerer dejlig Babybrunch (bare rolig vi spiser ikke babyer, det er bare noget det hedder, ligesom kattemad).
Jeg gik ind og spurgte, om det ikke var noget for dem at afholde.
Og svaret lød ca. sådan her: "jo det lyder som en super idé, men faktisk synes vi, at det skal være en del af en arrangements række, der tiltaler kvinder som dig. Vil du ikke være med til at arrangere det???"

Ømmmm jo,  jeg har ikke rigtig prøvet at arrangere sådan noget før, jeg er jo bare mig, som er studerende, og ekspert i at passe mine børn og bøger. Jeg er dog ikke særlig svær at overtale til noget som helst, og hopper gerne ud, hvor jeg ikke kan bunde med forventning om at lære noget nyt.
Så efter et par møder og en bunke mails frem og tilbage, og ikke mindst hjælp fra søde Ida, min mødregruppe og Manden, er det blevet til Kvindeklubben, der afholder første arrangement onsdag d. 4 maj.
Jeg glæder mig rigtig meget, og hvis du er fra Odense eller omegn så vel mødt, og tag endelig dine venner med!

P.s. hvis du har nogen ideer til, hvad Kvindeklubben ellers skal arrangere så skriv endelig:)

Ud over at få de sidste detaljer på plads med arrangementet, er dagen gået med at sy gardiner, ja meget husmoragtigt. Forresten kan man få vildt billige gardinstænger i Ikea, jeg er målløs, 8kr. Og de er ikke engang særlig grimme, hvis man altså lader være med at sætte de der plastikdimser på enderne. Og tror også man skal lade være med at tænke på hvem der har lavet dem....
Dagen er også  gået med min ene mødregruppe, (ja, jeg har to hehe) og en stor jordbærkage.


Nu er jeg glad og tilfreds og mere glad.

Jamen Ecco laver heldigvis sådan nogle pæne sko!

Siden i søndags har jeg haltet rundt som en etbenet sørøver med træben. Jeg ved ikke, hvad jeg har lavet.

Det gør ondt ude i forfoden, sådan der hvor storetåen sidder fast.

Den har både været hævet og uhævet, men hele tiden øm.

I dag lå jeg i sengen hele formiddagen for at hvile den, manden var hjemme og aflaste mig. Jeg tænkte det var en god ide at give foden ro. Men da jeg stod op, gjorde den stadig ondt. Nu mente Manden, at jeg skulle ringe til lægen, selvom jeg følte mig fjollet. 

Sød lægesekretær sagde: " kan du komme om en halv time, vi har et afbud".

Mig: "JA", hvad er oddsene?? det sker jo aldrig, plejer at føle mig heldig, hvis jeg får en tid om tre uger.

Nu jeg skulle til lægen, tænkte jeg, at jeg kunne slå to fluer med et smæk. Og så lige spørge til sådan nogle fine blå mærker der er flyttet permanent ind på mine ben, sammen med lidt begyndende åreknuder selvfølgelig. To ting der gør, at jeg efter mine ben at dømme burde være mindst 80 år gammel.

Hos lægen:

Mig: "jo men det var jo min fod, og så var det også det med mine ben"

Lægen: "Jamen det kan jeg godt se, din tå er godt nok lidt skæv, og ja dit blodomløb er noget dårligt, og det er sikkert kun blevet værre efter du har født"

Efter lidt mere tjit chat frem og tilbage....

Lægen:" Der er ikke så meget at gøre, men jeg vil stærkt foreslå, at du fremover kun går i sko med masser af plads til tærene, og overvejer støttestrømper, i det mindste når du skal sidde i længere tid"

Er det ikke bare skønt?

Så når du møder en smuk, ung og tjekket kvinde (min blog - jeg bestemmer hvordan jeg ser ud) iført:

(lånt fra sahva.dk)

OG

(billede lånt fra ecco.com)

så sig endelig hej, det er bare mig.

Set fra den lyse side behøver jeg nu ikke drømme om dem her mere:

(billede lånt fra net-a-porter.com)

som ellers er mine all time favorit sko (jaja de er mega dyre, men man har vel lov at drømme).

Nå, nu skal "granny" have en lur. 

(morgen)Skænderier og kysserier

Morgenskænderier er uden tvivl de mest irriterende skænderier. Udelukkende af den grund, at de som regel ikke handler om en flyvende fis, andet end, at man er uenige om, hvorvidt morgenmadsskålen skal i opvaskeren, før eller efter man har smurt madpakke (ja det er åbenbart sådan noget jeg går op i om morgenen), eller hvem der har sidst gav børnene tøj på.
Jeg er forholdsvis stædig, og kan sagtens holde den sure mine længe, som regel indtil Manden og Storebror skal afsted til vuggestue.
Jeg hader, at blive uvenner om morgenen, men heldigvis går vi aldrig dagen i møde som uvenner. For når Storebror er i flyverdragten, og jeg beder om et farvelkys, drejer han hovedet, peger på Manden og siger "kys far". Og af frygt for at opfører mig mere som et barn end min toårige, er der ingen vej udenom. Det er nu tid til kys og forsoning inden mine drenge drager afsted. Det er heldigt børn er så kloge, når nu voksne kan være så snot åndsvage.

Hang loose!

Idag skal jeg arbejde rigtig, rigtig meget på mit hemmelige projekt, som dette møde også handlede om.
Og hvem skulle have troet, at det er så svært at tænke kreative tanker.
Puha, jeg sveder.
Heldigvis har jeg denne her dygtige veninde, som er vildt god til at være kreativ. Og super Ida har givet mig en masse hjælp, så jeg kan få hul på krea-bylden.
Nu vil jeg lukke verdenen ude og knokle på som en hest.

Total inspireret af seje amarOrama, som altid slutter sine blogindlæg med et passende streetview fanget på lorteøen, vil jeg her slutte af med et passende streetview fanget i O-town. Tjek hendes blog, og se hendes elefantsamling her.

Skibhusvej

Mød Ormen 6 måneder

Jeg tror ikke, at jeg har skrevet så meget om Ormen, det er nok fordi hans storebror fylder meget for tiden, og jeg har tendens til at tage Ormen for givet, fordi han er verdens nemmeste og gladeste Baby.

Idag bliver han 6 måneder, og i den anledning kommer her en billedkavalkade over hans korte liv.

Mød Ormen:

En ordentlig basse Orm bliver hurtigt født.

 Han er så dygtig, og løfter med det samme sit store hoved.

 Storebror er meget stolt, og holder glad sin Orm.

 Og læser gerne lidt om dyr ( nogen der sagde opstillet?!?)

 Efter et par måneder, hvor den lille Orm gjorde livet surt for sine forældre, blev han en dejlig nem og veltilpas Orm.

Han lærte hurtigt af Storebror, at luske sig op i dobbeltsengen, ved enhver given lejlighed.

Nu er Ormen en stor baby, som kan flyve og....

lege huleleg og....








trille alle verdens steder hen, og kravle hvis du spørger Manden.

Hurra for vores store Orm. Verdens gladeste baby.

Øl og arbejde

Torsdag og fredag har jeg været i praktik, noget jeg har udskudt sådan ca. 3 semestre efterhånden. I onsdags var jeg trykket over det. Kunne slet ikke overskue, hvordan min barselshjerne overhovedet skulle kunne huske noget som helst fagligt. Jeg var også trykket, fordi jeg ikke havde lyst til at være den nye, som hele tiden skulle rende efter de andre og spørge hvordan, hvorfor og hvor.
Men torsdag morgen oprandt jo, og jeg havde fuldstændig glemt hvordan det fungerer, når man skal op, smører madpakke, ordne Storebror, afleverer i vuggestuen og så cykle afsted med tungen hængende ud af halsen, for ikke at komme forsent.
Da jeg endelig fandt frem til den afdeling jeg skulle være på, var alle heldigvis bare så flinke, og den undervisningsansvarlige var super til at inddrage, uden at man følte sig dum, fordi man ikke altid kunne svare på hans spørgsmål. Total fedt.
Fredag var det så planen, at jeg skulle følges med professoren, irk og han skulle ovenikøbet være ret gammeldags.
Det startede da også ret tørt, eftersom han satte mig til at læse op på nogle meget tørre facts i en lærebog, som jeg egentlig først er kvalificeret til at bruge om et par år, dødens pølse. Efter et par timer i selskab med mig selv, en tyk bog og en kop kaffe (heldigvis), startede vi dagens opgaver. Og her blev jeg ligesom igår, rigtig positivt overrasket. Professoren var selvfølgelig vildt klog, men han havde også humor og ikke mindst brændte han sådan for sit fag, at man ikke kunne undgå at blive begejstret.
Så jeg er egentlig bare kanon glad, for min gode oplevelse, og nu savner jeg skolen lidt mere, end jeg skrev om her.
Og som om det ikke var nok, var jeg lige ude og slutte fredagen af med en håndfuld af dem her:

(desværre ikke drukket i Berlin, som den på billedet)

Jeg blev småberuset og nød en god sludder med en god veninde. Havde glemt hvor hyggeligt der er at drikke fyraftensøl på en fredag.

Så kort sagt har jeg både lært at gå på arbejde og drikke fredagsøl. Ikke dårligt på sådan en helt almindelig barsel, hvis jeg selv skal sige det.

Harmonie

Idag har jeg prøvet noget nyt. Jeg har ikke skældt ud, ikke engang lidt. Ikke engang da jeg fik kastet mad i hovedet for anden gang, under samme måltid.

Jeg er lige begyndt at læse at Erik Sigsgaard's bog "Skæld mindre ud",  indtil videre giver den mening. Idag har været en rigtig god dag, selvom jeg har været ret træt og ikke speciel overskudsagtig.
Storebror er, som jeg før har skrevet om her, en rigtig drenget dreng. Han løber meget rundt, kaster tit med ting, kravler op alle steder han kan og gør rigtig tit det stik modsatte af, hvad jeg lige har sagt. Derfor kan det nogle gange være svært for mig at blive ved med at være den voksne, der taler stille og roligt, og igen og igen forklarer tingenes sammenhæng, helt uden at hidse mig det mindste op. Men idag har jeg taget det hele fuldstændigt på hans niveau, hvilket har gjort, at jeg (trods travlhed) har haft en virkelig god dag med ham, og han har virket meget harmonisk. Det er utroligt hvor meget børn spejler sig i os voksne, rolig mor= rolig dreng. Jeg lover mig selv, at jeg fremover vil gøre mig meget umage, for at alle dage bliver som denne.
Og vil helt klart anbefale andre at læse "Skæld mindre ud".

Sommerfugle....

i min mave. Om lidt skal jeg til møde. Måske den første rigtige voksenting jeg endnu har foretaget mig under min barsel. Jeg glæder mig og er spændt. Det er et møde om noget jeg aldrig har prøvet før, derfor er der sommerfugle involveret. Fik lige brug for det her nummer, fordi det er så fedt, og det bedste er næsten i slutningen:

Total ynglingsvoksen.

Mig: "Nå hvem skal du så lege med idag?"

Storebror: "Gitte"

Mig: "Det lyder hyggeligt, leger du tit med Gitte?"

Storebror: "Ja"

Mig: " Og hvem skal du så ellers lege med idag?"

Storebror: "Kun Gitte"

Ok går udfra hun er en ret fed legekammerat hende Gitte.

Men det burde jeg da have regnet ud. Sidst da jeg afleverede Storebror i vuggeren, drejede han rundt på hælen, det sekund han så Gitte, blot for at pege mod døren, og råbe "GÅ HJEM" til mig.

Heldigt hende Gitte er sådan et sødt menneske, ellers havde jeg nok bare syntes, at det var træls.

Voksenmobning har fået en ny dimension.

Følgende scenarie har udspillet sig hjemme hos hos hver evig eneste morgen det sidste laaaange stykke tid.
Når Manden og Storebror skal afsted, siger jeg farvel og nu må I have en dejlig dag. Som svar peger Storebror ned mod gaden, kigger på mig med store runde forventningsfulde øjne, og siger i spørgende tonefald: "bil?",  så svare jeg, så entusiastisk som muligt: "nej lille pusling, vi har desværre ingen bil, men I skal cykle!" (med  ekstra stor juhu faktor i stemmen når jeg siger cykle selvfølgelig). Nogen gange topper han med endnu et håbefuldt: "bil?" Og jeg må svare: "nej ikke bil".

Vi har ingen bil. Vi vil gerne have en, det ville gøre nogle ting lidt lettere, men som jeg måske har skrevet før, er vi på SU, og SU er ikke rigtig kompatibelt med en bil.

Jeg ved godt, at en bil ikke er foreneligt med livslang lykke, men det er da træls hver dag at blive gjort opmærksom på, at der ikke er nogen form for billykke i vores liv.
Idag satte storebror imidlertid trumf på, i det han efter hans sædvanlige "bil?" og mit sædvanlige "nej, cykel", løftede højre hånd, og lod som om han drejede en nøgle, samtidig med han sagde "brumbrum" og grinede (af mig).
Nu overvejer jeg at ringe ned til vuggestuen, og fortælle de voksne at Storebror driller, det eneste der holder mig tilbage, er frygten for at blive stemplet som sladrehank.

Det kunne være, at jeg skulle prøve en mere voksen tilgang og bygge ham en sæbekassebil. Så kan han ikke komme her og sige, at han ikke har en bil, og Ormen har vel alligevel ikke brug for hjul på sin barnevogn, han bruger den jo kun til at sove i.

(Sådan klares indkøb til to voksne, Ormen og en ret knotten Storebror)

Men pandabjørne er da søde!

En måned eller to efter jeg havde født min anden søn, gik det pludselig op for mig, at jeg havde fået nogle voldsomme sorte rande rundt om øjnene. Ja faktisk så store, at man, hvis jeg havde haft pels på hele kroppen, godt kunne have forvekslet mig med en pandabjørn.
Det gik ikke sådan rigtig op for mig, før jeg en dag i Magasin tænkte, at idag var dagen. Normalt har jeg aldrig puttet andet i femøren end mascara (nogen gange), og jeg må krybe til skønhedskorset og sige, at jeg på daværende tidspunkt ikke havde brugt nogen ansigtshudplejeprodukter, ikke engang creme, siden før jeg blev gravid. Puha shame on me. Men nu var tiden inde til at vende skuden, og gøre en indsats og prøve kræfter med det der yummy mom.
Jeg gik hen til en makeupdame, og spurgte, om hun måske kunne hjælpe mig med at finde noget, der kunne dække sorte rande. Jo det kunne hun, og jeg kunne lige tage plads. Mig op i stolen, hende pensle, smøre, pudre noget i mit ansigt. Hun ordnede bare det ene øje som hun sagde, og jo tak, det kunne jeg snildt se da jeg kiggede i spejlet. For der midt i Magasin, var det ikke midt eget spejlbillede, der mødte mig. I stedet var det et yderst ubehageligt twoface, på den ene side mit eget glade jeg og på den anden døden fra Lübeck.
Det var ligesom at se et dårligt billede af sig selv, og tænke: "ej det ligner mig jo slet ikke, sådan ser jeg jo ikke ud", men det gjorde jeg.
Og selvom pandabjørne er søde og alt det der, var det så grelt, at jeg måtte bede hende pensle det andet øje, inden jeg forlod butikken, da det simpelthen ville være for pinligt, at spankulerer hjem som en anden Lundin.

Nu ca.4 måneder senere er jeg blevet "sådan en" der går op i makeup og skønhedspleje, og jeg nyder at få et dagligt fix på Anettes beautyspace.
Jeg mener også, at jeg har fundet ud af en ting eller to om, hvordan jeg plejer min hud, så jeg har en nogenlunde base, samt hvordan jeg lægger en enkel, hurtig og sund makeup.
Jeg er ret vild med Tromborgs produkter, som helt sikkert bliver en fast post på ønskeseddelen fremover. Jeg synes, at de er nemme at bruge og giver naturlig finish. På hjemmesiden her, giver Marianne Tromborg, en introduktion af og gode råd til, at få det optimale ud af hendes produkter.

Til slut vil jeg lige tilføje, at hvis I tror, at det er en overdrivelse, når jeg siger, at jeg lignede, og stadig uden makeup ligner, døden fra Lübeck. Så tror I altså forkert. For noget tid siden besøgte jeg min veninde. Jeg fortalte hende om min nye opdagelse: makeup. Hun sagde: " ja det er fantastisk ikke?", og fortsatte med: " du lignede godt nok også noget helt vildt lige efter fødslen, blev næsten bange, du var helt ligbleg og med store sorte huller der hvor dine øjne skulle have siddet". Rimelig ærlig veninde må man sige, og det sætter jeg pris på, men er nu glad for, at hun holdt lidt igen med realitetsbetragtningerne dengang efter fødslen, for der havde jeg sgu egentlig andet at tænke på end hvilken concealer, der er den bedste.

Kærlig hilsen kongemor, indehaver af nyindrettet  mini sminkebord.

(billede lånt fra humorlib.com)

Når Manden er ude....hygger vi andre i sofaen.

I dag har vi været alene hjemme. Med vi mener jeg Storebror, Ormen og jeg. Når jeg er alene hjemme med drengene, udskiftes det regelsæt der normalt gælder for Storebror med et nyt, og for ham meget  federe regelsæt.
Her følger et udsnit af de nye regler:
1. Chips er også for børn.
2. Man må gerne gå og drikke på samme tid, også selvom man spilder.
3. Man må spise pizza i sofaen, og der er ikke rigtig nogen der kommenterer, at man tørrer fingrer i uldplaiden.
4. Man må se alt det "Prop og Berta" og "Fraglerne", som man har lyst til i TV.
5. Tandbørstning må gerne springes over.
6. Hvis man ikke vil i seng, må man gerne blive liggende på sofaen.
7. Hvis man alligevel kan lokkes til at gå i seng, må man gerne blive puttet i sin mors seng.

Børn og alkohol

Juhu idag er det fredag, og jeg elsker weekend.
Og i fredagens tegn, vil jeg gerne lufte min teori omkring børneopdragelse og alkohol. Ømmm er det overhovedet to ord man bør bruge i samme sætning, og svaret er JAAAA.
Jeg elsker rødvin, nogle gange meget rødvin, men for det meste bare et glas i ny og næ ( hov håber ikke jeg fik stemplet mig selv som rødvins alkoholiker der?!?).
Udover at jeg er så heldig, at nyde store mængder lykke i forbindelse med rødvin (nu er jeg helt sikkert stemplet), er jeg også så heldig at være mor til en dreng på snart to.

To år er en spændende alder, alt skal prøves, alt skal smages og alt skal bestemmes selv.
I den mere harmløse afdeling vil Storebror f.eks. enormt gerne være med til at skære salat og grønsager. Når Storebror er kok ryger alt lige en tur i munden, inden det rammer panden eller salatskålen. Det kaster forskellige udbrud af sig, i den positive afdeling har vi " ummm smager godt" eller "smage mer" eller "GUUURK", anledning til disse udbrud er som regel agurk, gulerod eller tomat. I den mere negative afdeling har vi "ej ikke smage" eller "godt ej" eller "gøre ondt" (alt sammen sagt hovedrystende), anledning til disse udbrud er som regel løg, citron eller selleri (I dont blame him).

Jeg synes jo det er dejligt at han viser interesse for mad og for at smage på råvarerne. Så får han en idé om, hvad vi putter i munden, og finder ud af, hvad der er smager godt osv.
Min toåriges interesse for smagning stopper dog ikke i køkkenet. Hver gang jeg sidder med en kop eller et glas i hånden, sniger han sig ind på mig, for at råbe "smage mig" og næsten vælte glasset ud af hånden på mig.
Her er jeg også rimelig large og lader ham smage, da min teori er, at så finder han ud af, at noget af det smager grimt, og ikke er for børn. Plus jeg undgår en konflikt, hvor jeg skal nægte ham at smage-jeps det er mega smart. Eksempelvis ville han smage min campari-soda, hvilket resulterede i, at han sprudtende og næserynkende konstaterede " smage ej" og " drikke mor". Jeg var tilfreds mission alkoholopdragelse completed.

Desværre varede min succes som alkoholopdrager ikke længe, for da han næste gang ville smage min rødvin, tænkte jeg, jaja du skal komme på bedre tanker min ven. Desværre udeblev den ventede reaktion og i stedet udbrød han "mmm smage mer".
Det var så enden på min alkoholteori, jeg må nu være skrap, og sige nej til at opfylde min toåriges rødvinsønsker, selvom det gør ondt i mit moderhjerte, når han nu slægter mig sådan på.
I stedet vil vi holde os til bollebagning og andre fromme og ufarlige beskæftigelser.
Kærlig hilsen Storebror og Alko-mor

Træt og fortrøstningsfuld

Jeg er sååååååå træt idag. I går var jeg et smut i København (som jeg elsker). Jeg besøgte min eksstudiekammerat og gode veninde.

Eksstudiekammerat fordi at hun er flyttet til København igen (forræder) og fordi, at jeg er sakket bagud pga. to gange barsel. Jeg var noget misundelig, da hun blev bachelor, og jeg sad og ammede, kan man vist godt sige (ej det var jeg selvfølgelig ikke, ville bare ønske det var mig).

Igår var det smadder hyggeligt, vi fik dejlig asiatisk mad, som er noget jeg ikke selv mestrer at kokkerere, nok mest fordi jeg aldrig rigtig har kastet mig ud i kunsten.
Vi sludrede og sladrede og drak rødvin OG hvidvin, og jeg kom sent hjem og i seng. Så lige nu er jeg træt i hovedet.

Jeg hørte en masse om hvordan det gik/går med skolen derovre. At tale om skole kan godt gøre mig lidt vemodig. Det er fordi, at jeg savner det, jeg savner at læse.

Selvfølgelig elsker jeg mine rollinger, og det er også derfor, at jeg denne gang holder lang barsel, modsat sidst hvor jeg var på fuld knald igen efter 5 måneder.
Nu skal det ikke lyde som om, at jeg ofrer mig for dem, eller buhu hvor er det synd for mig, for jeg synes virkelig, det er den bedste beslutning, jeg kan tage, både for dem og mig. Nu har vi lidt tid til at stresse af.
Samtidig synes jeg bare også, at min skole er det bedste, at jeg er heldig at gå der, og jeg saaavner den, savner at blive klogere på andet end mine børn. Og når jeg starter i skole igen på fuldtid, og vi (manden og jeg) bliver dem der ofte henter sent, er det også det bedste for mig og for ungerne.
Jeg er nemlig af den overbevisning, at ungerne er glade, når mor er glad, og mor er glad for at få lov til at studere. Jeg synes tit, at Julia Lahme har et interessant syn på børnefamilie/karriere problematikken, læs f.eks. bare dette her indlæg. Og idag synes sneglcille også, at det er vigtigt med selvforkælelse, se bare her.

Heldigvis har jeg lært at sætte pris på det der barsel, f.eks. er det lækkert, at jeg om lidt skal ligge på sofaen og putte, bare fordi jeg er træt. Tror jeg skal have te og ostemadder. Og se lige her, hvor heldig jeg er, det må jeg aldrig glemme:

Taget til nåde

Ok godt så, manden kunne godt se, at hans "gave" måske ikke helt fortjente betegnelsen gave.
Så da han kom hjem fra skole, kyssede han mig, og meddelte, at han synes, at jeg fortjente en ordentlig gave. Og at hans synes, at jeg selv skulle ifører mig shoppinguniformen og daffe ud i solskinsvejret, for at se om der ikke var noget, der kunne falde i min smag, og størrelse ikke at forglemme.

Mig afsted, børnefri og solskin, det var nu alligevel meget rart. Og endnu rarere blev det, da jeg opdagede, at vi har fået en Monki i Odense. Jeg stiftede bekendskab med Monki for et par år siden via deres hjemmeside, inden de overhovedet havde butikker i Danmark. Dengang blev jeg fascineret af Monki på grund af netop denne seje hjemmeside, den er et besøg værd.

I Monki har de tøj og accessories i enkle snit til rigtig billige priser, det er noget jeg kan li.
I dag var jeg så heldig at finde et par fede cowboyshorts ( jaja ved godt det ikk er sommer endnu, men solen snød mig) og en meget billig tanktop, som det jo nærmest ville være dårlig forretning ikke at købe.
Se bare hvor smart:



Og NU føler jeg mig heldig.
Det skal lige siges, at jeg da aldrig var vred over den lille, brugte blondebody. Jeg var bare lidt paf og uforstående. Men manden er stadig den bedste i verden.

Når jeg er glad og fjollet (og drikker rødvin eller G&T's), elsker jeg at høre David Bowies album Hunky Dory, og jeg er især glad for nummeret "Oh you pretty things". Så det skal I da lige have her (ikke at der er nogen sammenhæng til dagens indlæg).

En gave...øhmmm tak, tror jeg?!?

Igår arbejdede manden hele dagen, med at filme en musikvideo til dem her. Det betød, at jeg stod for alt hvad der hed fodring, legning, pasning, vaskning og putning af rollingerne, eftersom vi jo var alene hjemme. Det hele gik fint, man bliver bare lidt træt, så vil da lige sige hatten af for Fuhrmann, der har klaret det hele alene i 11 DAGE, og kan skam godt forstå, at hun er blevet syg.

Imorges sagde manden så: "hey jeg har forresten en gave til dig!", jubi tænkte jeg.
Han fortsatte så med:
" ja det er undertøj" og
"jeg ved ikke om det er lige dig" og
" det er måske ikke så meget en gave, det var det, hende danseren havde på igår" og
" men altså her er det"
Og dette var hvad jeg fik:





Den er jo yndig, bare ikke rigtig min størrelse.

Nå nu jeg har været SÅ heldig på denne solrige Kvindernes kampdag, vil jeg gerne sige tak. Tak for dette fine, beige, brugte stykke blondelingeri i forkert størrelse, som egentlig er indkøbt til en lækker bootyshaker hvis proffession bl.a. er dans i musikvideoer. Af hjertet tak!

Set i børnehøjde

Igår var vi til fastelavnsfest. Det var egentlig ikke planen, men igår morges fik jeg en pludselig indskydelse, browsede nettet for muligheder, og fandt frem til en offentlig tøndeslagning arrangeret af kirken i vores nærområde.
Kl. 14 drog vi afsted, Storebror som bi, mig som Pirat (det er vel fastalavn) og Grandkusine M som hjemløs.
Arrangementet bestod i børnegudstjeneste med efterfølgende fastelavnsfest. Velankommet til kirken kunne jeg konstatere, at jeg var den eneste voksne, der var udklædt, og jeg fik nogle overbærende smil fra de andre forældre.
Men bare rolig, jeg følte ingen skam, for helt ærligt, fastelavn er sgu da en udklædningsfest, og hvis vi ikke kan kaste en bandana om håret og male et par skægstubbe på de ellers så velplejede kinder på denne dag, hvornår fanden kan vi så. Voksne er saftsuseme for kedelige.

Nå men tilbage til arrangementet. "Børnegudstjenesten" var i mine øjne ikke rigtig for børn, fordi vi sang 4 salmer og der nærmest var normal prædiken. Ikke særlig børnevenligt. Afslutningsvis bad præsten os om ikke at forlade kirken efter sidste salme. Vi skulle lige blive siddende og høre noget MEEGET smukt, organisten ville spille for os, øøømmmmm hvad.....jeg har været naglet til en kirkebænk i 40 min. med en toårig, kunne du ikke bare have bedt os om at danse til det smukke musik, come nu on!

Med gudstjenesten (næsten) veloverstået, nu afsted til tøndeslagning. Her må jeg starte med at tage hatten af, for hold da ferie, her var fastelavnsboller, brikjuice og cirkusartister i lange baner, nu var det for børn, HURRA!
Og ja, du læste rigtigt, cirkusartister, disse havde medbragt ethjulet cykel, djævlespil og flyvende tallerkener m.v., og de var søde og mere end villige til at lære kunstner fra sig.
Efter lidt hygge og spisning, hvilket vel egentlig er en og samme ting her i Danmark, var det tid til tøndeslagning- halleluja! Tre tønder, tre aldersklasser-GO!

Desværre må jeg her tage hatten på igen. Et: fordi storebror skulle stå i kø i tyve min. for 1 slag (og så gad han ikke det igen-I don't blame him) og to: fordi Grandkusine M aldrig fik sin tur, tønden var allerede slået ned, da det blev hendes tur. Pænt ærgerligt når man er henholdsvis to og ni år gammel.

Og nu må I have mig undskyldt, Thi jeg troede det var en joke, da de proklamerede det, men nej.
Nu skulle de voksne slå katten af tønden, ja alle børn var færdige, nogen uden at have prøvet, og så kunne de pænt se til, mens de voksne bragede igennem.
Her synes jeg måske, at de kunne have brugt de penge på lidt ekstra børnetønder, istedet for, at de voksne skulle muntre sig med den største tønde af dem alle.

Her sluttede vores fastelavnsfest, for da Storebror var ved at blive ramt af et flyvende bræt fra "de voksnes" tønde ( ja der blev knaldet igennem), synes jeg ligesom det var nok.
Selvfølgelig var jeg et stort smil dernede, og jeg tror også mine unger havde nogle hyggelige stunder, mest med boller og cirkusprinsesser, men nu var det hjem.

Afslutningsvis tror jeg, at det er på tide, at jeg pakker mine negative fastelavnsvibrationer ned i en boks, som jeg kan låse og dumpe fra Storebæltsbroen, næste gang jeg kommer forbi.

Og jeg kan fortælle jer, at næste år har jeg tænkt mig at genopstå som verdens gladeste fastelavnsvoksen.
Kærlig hilsen Piraten, mor til brumlebien.





Og p.s. hvis jeg skal give et par råd til kirken om fastelavn, skal det være: flere børnetønder, mere vådt avispapir og ikke mindst, helligthalløj i børnehøjde-Tak.

Storebror flyver fra reden

Storebror har proklameret, at han har mødt dronningen i sit liv, og at han ønsker at flytte hjemmefra.
Det er lidt tidligt, vil du måske mene, og her er jeg helt enig. Dog mener jeg, at det ville være forkert at forbyde ham det, da det jo ikke er hver dag, man flyver på sin store kærlighed.

Jeg er altså kommet frem til, at jeg nu kun kan håbe på, at hun ikke lader ham arbejde for hårdt, bede ham om at huske at ringe hjem til sin mor og så ellers ønske ham held og lykke.
Flyv forsigtigt min egen!



Heldigvis har jeg stadig min lille Mariehøne, aka. Ormen, tilbage.




God fastalavnssøndag til alle!

P.s. Det var disse kostumer, jeg arbejdede på i fredags, og vidste I forresten at der er ca.50 forskellige slags mariehøns i Danmark, og den mest almindelige er rød med 7 sorte prikker ( og ikke 5 som min lille høne). Læs mere om mariehøns her, hvor jeg har min viden fra.

Herre nice!

Jeg sidder i toget på vej til København. Der er lak på neglene, solen skinner, der er kaffe i papkoppen og solbrillerne ligger klar i tasken. I dag føler jeg mig lækker, og det er fedt. Jeg skal spise frokost med en af mine bedste veninder, og jeg glææææder mig ustyrligt til at catche up, sladre, bagtale( jo det gør vi faktisk lidt nogengange) og ikke mindst til at vi skal give hinanden ret i en helvedes masse ting( og jo det gør vi i hvert fald altid). Så kort sagt, lørdagen tegner godt.

Sum, sum, sum!

Idag har jeg været travl som en lille bi. Den ene af grundene til min travlhed vil jeg vise jer på søndag, uhhh spændende;)
Den anden grund var ren luksus. Jeg har idag brugt lidt over to timer i frisørstolen, og det var SÅÅÅÅÅ fedt.
Jeg fik lavet striber, klippet pandehår og så fik jeg lige lov til at male negle i ventetiden. Ja du hørte rigtigt, min frisørsalon er virkelig en dejlig oase, de er venlige og professionelle, og nu har de som et nyt tiltag fået en "neglebakke".
Ja, jeg ved godt det lyder ulækkert, men jeg siger jer, det var det ikke. På bakken fandt man engangsfile, vatpinde, vatrundeller, neglelakfjerner, DIOR håndcreme og det allerbedste 10 forskellige toplækre Chanel neglelakker. Uhh mums. Bakken stod til fri afbenyttelse, når man alligevel sad med farve i lokkerne og ventede, så jeg fik da lige lagt en brunlig nuance på fingerspidserne. Og skal hilse og sige, at det ellers ikke er noget, der tit er tid til i mit liv (to blebørn......), tak frisørsalon!

Det løftede lige den selvforkælelse, der normalt er knyttet til et frisørbesøg, med 10point.

Og så er jeg helt vild med min mand, og vil derfor gøre opmærksom på en skøn Sebastian sang, som jeg forbinder med ham, I kan høre sangen her.

Stof til eftertanke.

Siden jeg har fået mine børn, bliver jeg meget let påvirket, af ting jeg ser i film eller på tv. Især ting der handler om børn kan få underlæben til at bævre og tårerne til at trille. Jeg er så let påvirkelig, at jeg i sidste uge græd lidt til et dyre program. Men vil nu lige sige, det var MEGET følelsesladet. Det var en præriehund der skulle føde, det endte med at dyrlægen forløste 14 dødfødte hvalpe ved kejsersnit, de ansatte i dyreparken gnubbede hvalpene i nogle min, og så livede de sgu op.  Desværre døde moren, det tog hårdt på mig.

I søndags så jeg jo film. Den var meget smuk og rå. Og den var en del mere betydningsfuld for mig, end ovenstående præriehundefødsel.
Det har taget nogle dage for mig at fordøje den, og jeg ved ikke, om jeg er helt færdig endnu. Den rørte mig dybt.
Der var for mig st se to aspekter i filmen. For det første var det hårdt at se gravide kvinder indlagt på barselsafsnittet kæmpe med frygten for, at noget skulle være galt. Det rørte mig, da jeg følte, at jeg kunne identificere mig med de følelser der rørte sig i dem, jeg har jo prøvet det der med at være gravid.
Det andet der rørte mig var den søstersolidaritet og hjertevarmen, der var kvinderne imellem. Det fik mig til at tænke på, hvor sjældent jeg selv oplever noget lignende. Og det fik mig til at huske på, at jeg nogen gange skal sætte farten ned, så jeg lige kan mærke og høre og se de mennesker der omgiver mig i min hverdag, også selvom jeg har travlt. Jeg syntes, at de kvinder var smukke mennesker.

Læs om bogen bag filmen, Dea Trier Mørchs "Vinterbørn", her.

Jeg vil gerne anbefale filmen, men pas på den trækker tårer, og lad for guds skyld være med at se den hvis du er gravid.

Forkælelse

Så havde hende der Oldemor da lige hjemmestrikkede trøjer med til Ormen og Storebror :






Tror nok lige de bliver flotte i dem. Og der var også en skøn forårsblomst til mig, jeg blev så dejlig glad.

Forventninger til godt værtskab (mon det hedder det ?!?)

I aften får vi mandens mormor og morfar på besøg til middag, dvs. ungernes oldeforældre. De er meget søde, og de er vilde med storebror og Ormen.

Jeg kan godt lide at gøre noget ud af det, når jeg/vi får gæster. Nogen gange lidt for meget, så kan det ende med, jeg bliver helt stresset.
Efterhånden har jeg heldigvis fundet ud af, at hverken mine gæster eller jeg bliver gladere mennesker af friskbagte muffins og lignende.
Så i aften står den på gryderet af den helt enkle, nemme og meget velsmagende slags.

Her er en opskrift:

500g svinekød i tern eller strimler
1 dåse hakkedetomater
1 glas champignon
2 løg hakket
1 pk. bacon hakket
en sjat rødvin (hvis du har det)
125 ml. piskefløde (sådan ca.)
4 gulerødder i skiver
salt
peber

Brun kødet i gryden, og tag det op. Svits derefter bacon løg og champignon, put derefter kødet tilbage i og tilsæt rødvin (eller lidt vand) og lad det koge ind. Tilsæt de hakkede tomater, gulerødder og ca. 0,5 liter vand. Smid fløde, lidt salt og pepper i og lad retten simrer en times tid (eller mere, mmm slowfood).
Smag til sidst til med salt og peber.
Server med ris til, og hvis overskuddet er i top lidt kogt broccoli.

Trist!

Idag har jeg været ude at shoppe. Namme nam ville de fleste kvindfolks reaktion være på det. Og det er også min umiddelbare reaktion.
Da jeg gik hjemad efter at have fyldt poserne, mærkede jeg følelsen af glæde, ro og varme sprede sig i kroppen. Den der helt specielle følelse man får efter at have tilfredstillet sin shoppelyst.

Men da jeg kom hjem og fik åbnet poserne, blev jeg egentlig lidt skuffet. For op af poserne kom en gryde, en pandekagepande (med en tilhørende træting til at fordele dej med, helt gratis(ifølge ekspedienten)-wuhu jeg kan ikke få armene ned af begejstring...), lasagnefade, sokker til Storebror, bodyer til Ormen, kød til frikadeller og en sølle øjenblyantspidser til mig.

Istedet for al det praktiske fis vil jeg i virkeligheden hellere have et par lækre sorte acne jeans som dem her:

Billede fra Acnestudios.com

eller en ny neglelak fra toplækre Tromborg.

Og som om mine kedelige indkøb ikke var nok, så var det oveni købet Ormen, der kun kan sidde i sin barnevogn og sige pruttelyde, jeg var ude og shoppe med. Og ikke en skøn veninde der kan sidde på en cafe og drikke cafelatte.

Nå men i aften skal jeg i Ikea, så må vi se, om jeg kan tage revanche. Men jeg tror ikke rigtig på det, for helt ærligt vil jeg mene, at acne kan "knocke out" Ikea anytime.