Ohh joy!

Påske er i sandhed en velsignet tid. Mad, chokolade og øller i rigelige mængder. Vi har nydt ferien meget. I starten var det svært at finde ud af, at vi bare havde fri, altså ingen skole, daginstitution eller andre faste aftaler. Jeg har nydt det, og efter opstarts skænderierne var overstået, med både mand og børn, har jeg haft det som en lykkelig kvinde. Ordnet have, bagt kage, set tegnefilm gange en million, syet jakke, kysset børn, spinnet-Hurray, fået en god snak med min mandsling (=nærhed) og øvet mig i at hvile i mig. Nu er jeg tilbage på skolebænken, jeg er drøn træt med yndige rande under øjnene, rosen-revne hænder, ondt i muskulaturen, glad og med masser af mod på at komme igang med bøgerne igen- så visdom kom til mig! Jeg er klar til alt lige nu.
Note: Der er lige en der har indtaget stolen bag ved mig, der kom nogle meget mærkelige lyde fra hendes mobil. Jeg nåede lige at tænke: ej sluk lige mobillos søsterlagkage, så opdagede jeg det var en baby alarm!!!!! Fuck hvad sker der for overskuddet??? Hold nu barsel og nyd det damer!!! (erindrer hun fødte for under to måneder siden).
P.s. Jeg blogger når jeg burde høre efter i skolen, same on me, men jeg er stadig helt parat til at suge viden til mig, NU Hej Hej !




Tip: bilhotter får børn til at være stille og glade under lange køreturer hjem fra sukkerhypet påskegilde, tjek.

POLKA!!!

Hej, jeg hedder Kongemor, jeg danser polka.
Og det er for fedt. Et tip fra mig til jer: GØR det!!! hvis du får mulighed for det.
I sidste uge var jeg til mit første polka arrangement. Det var en af de bedste oplevelser, som jeg længe har haft, og meget tiltrængt i denne hårde eksamenstid.
Ja, det lyder lidt nørdet, men det er da fuldstændig lige meget, når man griner, og griner, drikker en øl og griner lidt mere. Derudover svedte jeg helt vildt, men det var også lige meget, for det gjorde alle de andre også.
Så kort sagt: motion, smil og øl, what's not to like??? og så er der ikke danseregler, alle kan være med.
(zumba go home)
POLKA!!!! ses vi?
Hilsen hende med de ømme polkaben.

Krise hjælp.

Bestående af kaffe og chokoladekiks. Og Spinning. Og Storebror der fortalte mig en meget lang godmorgen historie om skildpadestuen, og prinsessen i gymnastikrummet, som ikke var en rigtig prinsesse, mens han aede mig på kinden.
Lørdag og søndag har jeg været meget flittig, mange timer på læsesal begge dage, plus lidt ekstra om aftenen herhjemme. Det giver altid et lille boost at se flueben på læselisten.
Min mentale status er dog stadig den samme, pres, pres, pres, og så alligevel ikke helt. Da jeg er fuldt ud besluttet på at holde ved, så må det briste eller bære ved denne eksamen, og de næste ca. mange eksaminer jeg skal igennem, og hvis det ikke kan bære første gang, har jeg heldigvis flere forsøg.
Hvordan skal man forblive glad, når man er så presset??
Jo, det er noget jeg konstant arbejder på (og det er ret svært, hvis du spørger mig). En dag af gangen. I dag har jeg f. eks. startet dagen med havregrød med ungerne og efterfølgende en gang spinning, mens Manden afleverede dem. Spinningtiden kunne helt sikkert være brugt på at tegne tabeller og memorere huskeregler, men spinning gør mig nu engang glad, hvor åndsvagt det end må lyde.

Havregrødstiden og historietiden kunne på ingen måde være brugt bedre på at memorere noget som helst, andet end kys.

Hverdag 3.

Jeg er glad selvom alting hænger i en tråd.
Jeg syer, kysser børn, får mad, spinner, går i skole, knokler i skolen, lære nye ting, drømmer om fremtidige faglige projekter, tager en spontan bytur med store drinks (sjældent men ahhh), ser på Ormen mens han lærer at gå, lytter på Storebror når han siger: "mor, du skal spise din kage, så du ikke får hul i maven ( hvem har fortalt ham det?), drikker rødvin og husker at kysse min mand.
Sidst men ikke mindst øver jeg mig i at være glad, for det jeg har, og ikke stresse over det jeg skal. Det er mærkeligt at noget så ligetil kan være svært.

Chris Anker.

Jeg synes, som I måske kunne forstå ud fra dette indlæg, at Chris Anker er en yderst underholdende fyr. Så jeg vil egentlig bare give jer dette link til hans blog. Den er virkelig et besøg værd, også selvom du ikke er cykelinteresseret. Jeg er sikker på der kommer til at falde et par guldkorn eller to af inden for de næste par uger.

Billedet er lånt fra TV2 sporten, se dette link. Sig til hvis det skal fjernes.

Tour de France...

I love you, eller Je t'aime, burde jeg vel sige.
I går gik starten på mit ynglings cykelløb, ej det passer faktisk ikke. Jeg prøver lige igen, i går gik starten på det eneste cykelløb, som jeg elsker at se.
Taktik, råstyrke, holdånd, mænd, tights, sol, Jørgen Leth, Frankrig, sved, drama, fart, action, Chris Anker Sørensen, snyd og doping. What's not to love?
Jeg elsker at ligge på sofaen en hel eftermiddag og småsove touren. Jeg elsker at læse om dagens etape i mit tour magasin, imens jeg indtager min morgenmad. Jeg elsker at holde med min favorit (har endnu ikke bestemt mig for hvem det er i år). Og jeg elsker spurten om etapesejren, hvor jeg er sikker på at min puls stort set når samme højder som de kære sprinteres. Jeg ville faktisk også elske, hvis nogen gad passe mine unger de tre uger det varer, så jeg ikke blev forstyrret hele tiden.

Hvorfor spørger du måske. Hvorfor interesserer en ung, smuk og toptjekket mor til to sig om cykelløb.
Jamen det gjorde jeg jo heller ikke, men for nogle somre siden blev jeg ekstremt syg af mononukleose og var bundet til min seng i nogle uger. Det var netop de uger hvor Tour de France løb af stablen, og som vi alle ved, er der ikke andet i flimmeren i de uger end cykelsport. Så man kan vel sige, at jeg var tvangsindlagt til Touren. Heldigvis blev jeg bidt af en gal cykelmyg, og siden har jeg elsket løbet, af alle ovenstående grunde.

Bonjour,
Le tour.

Jeg er på level 3 1/2 med lidt syre i benene, og det er ok.

Dengang jeg var gravid med Ormen (jaja ved godt det kun er 9-10 måneder siden men alligevel), trænede jeg flittigt 3 gange om ugen. Ned i Fitnessworld og op på crosstraineren. Jeg var meget overskudsagtig og havde en ret god graviditet, og så faktisk også ret fin ud, nu jeg selv skal sige det, jaja, jeg strålede som en lille sol, blink blink. Jeg stoppede først træningen 1 uge inden fødslen, og fødslen var selvfølgelig en lynhurtig drømmefødsel, på trods af Ormens enorme korpus på 4,5kg.
Blah blah blah og blær blær blær.

Nok om fantastiske mig og nu til dovne, uoplagte mig.
Siden Ormen blev født har jeg ligget på sofaen og spist M&M's med peanuts, nå ja jeg har selvfølgelig også passet børn, men alle med småbørn ved jo at den slags ikke kræver så meget....FOR SJOV!

Tilbage til træningen. De sidste 9 måneder er den eneste træning jeg har fået, været de tre gange min mor har trukket mig med til Zumba. Og det var godt, jeg kan godt lide Zumba egentlig, behøver jeg sige jeg ikke kunne gå en uge efter...
Jeg har gået og pevet og mugget over, at jeg gerne vil i form, at jeg ingen muskler har, at jeg gerne vil træne, men som så mange andre, orkede jeg det bare ikke lige, når det kom til stykket og slumretæppet konstant flirtede med mig.

I søndags sparkede Manden så gevaldigt til mig, at jeg meldte mig ind i Fitnessworld (igen). Mandag morgen startede jeg med Stram op. Og bagefter føltes det lidt som om jeg havde fået bank med en trækølle. Det skal trænes væk tænkte jeg. Tirsdag stod den på spinning. Nu kunne jeg seriøst ikke strække min venstre arm helt ud, fordi musklerne var så mega kodyl ømme, resten af kroppen havde det nogenlunde på samme måde. Onsdag stod den på yoga. Virkelig ikke my kind of workout, men jeg tænkte at kroppen skulle holdes varm. Torsdag var det latinmix. Kan egentlig godt forstå at instruktøren smiler konstant, det ville jeg gøre, hvis jeg en time var tvangsindlagt til at se på en flok blege kvindfolk uden rytmesans, der prøvede at ryste hofterne i en afrikansk Bambaya. I dag har jeg været til spinning, igen. Og ud over at jeg er stiv som et bræt har jeg faktisk ikke ondt mere.
Har jeg brudt sofacirklen?
Følg med i næste uge, hvor kongemors (mig selvfølgelig, mig, mig, mig) kropstilstand igen vil være sat på vægten.

Manden komplimenterede mig, da jeg kom hjem fra verdens hårdeste spinningtime i tirsdags. Da jeg kom ind af døren, tomatrød i hovedet, sagde han: "Ej du ser godt ud, du er slet ikke så bleg mere". 
Skal jeg være glad nu?