WARDROBE CHALLENGE- Dag 3.

Jeg må indrømme noget, jeg føler mig lidt fjollet ved at skulle iføre mig tøj, som jeg egentlig ikke føler mig tilpas eller specielt smart i. Jeg tror, at jeg er kommet til at leve i symbiose med mit hverdagsoutfit lidt for længe. Men jeg elsker mit hverdagsoutfit. Derfor er jeg ret tilfreds med, at jeg for noget tid siden ryddede ud i min garderobe. En anden ting jeg har opdaget er, at jeg åbenbart køber nærmest intet nyt tøj. Jeg er åbenbart blevet for fattig til at bruge penge på lækkert tøj til mig, det er klart børnenes skyld.
Jeg har ikke flere bukser tilbage, som jeg ikke går med til hverdag. Fra nu af, er det kjoler/nederdele, dem har jeg et par stykker af. Strømpebukser har jeg ikke særlig mange af, så jeg bliver lidt spraglet, for de smagfulde sorte er det tyndt med.

Idag har jeg en Lee cowboy kjole fra genbrugs butik i Sverige, købt i 1.g. Grønne ruskinds sko fra Marc Jacobs, selvfølgelig købt mega billigt på lagersalg, også da jeg gik i gymnasiet. Leopard strømper, som jeg egentlig synes er funky. Trenchcoat fra Burberry, købt second hand i London. Silketørklæde fra Givenchy, snuppet fra min mormors tørklæde skuffe engang i gymnasiet. I gymnasiet havde jeg en lang periode, hvor jeg sov hos min mormor fast en gang om ugen. Det var trygt og godt. I dag består skoletasken af en håndtaske i kernelæder, fra genner i Paris, og endnu et benetton net, til min madpakke, skiftesko og alt det andet, som jeg skal fylde i mine kittellommer.

Slut og tak (som vi siger på journal sprog)/ kongemor





Og jeg ser træt ud, fordi jeg er træt.

Jordforbindelse.

Jamen i går satte jeg så lys i vinduet, I ved for at fejre Danmarks befrielse. Jeg googlede endda 4. maj for at være helt sikker, jeg er jo ikke historie lærer vel, og den var god nok. Den fik fuld skrue, hele 5 lys i samme vindue ud mod vejen. Jeg undrede mig over, at ingen andre af mine naboer havde lys i vinduet, og jeg dømte dem lidt. Jeg gik endda så vidt, at jeg tænkte, at det var trist, at historien åbenbart var ved at gå tabt. Jeg besluttede mig for, at jeg altid ville sætte lys i vinduet for at mindes Danmarks befrielse.
Nu er der så venner på FB, der skriver, at de sætter lys i vinduet. Den første opdatering jeg så fik mig til at tænke- hmmm du er da vist for sent på den min ven. Men må nok sande, at det er mig, der er fuldstændig galt afmarcheret.
Det er helt sikkert skoldkoppernes skyld. Og i dag her jeg ikke flere lys, jeg brændte dem alle i går.

Hvad er historien om 'den lille hvide løgn'???

Det hele startede med, at jeg i torsdags formåede at købe for 900 kr. sko til min halvandenårige dreng. Historien er måske ikke så vild og crazy som jeg lige har lagt op til, anyways. Efter samtale med min mand blev vi enige om, at det måske lige var overkill, da han højst sansynligt kommer til at bruge det ene par i maks 2 måneder, og helt ærligt 500 stakater for et par sandaler.... vi besluttede at kigge efter andre billigere alternativer, vi er trods alt på SU.
I fredags var jeg i genner, her fandt jeg et par udemærkede sko i god stand til 20 kr., og så fandt jeg....... præcis samme model sandal, i præcis samme størrelse, i sidste års farve og i god stand til 10 kr. Hvad giver I mig? Heldig var?? Og når ja der var halv pris, 2 par sko 30 kr.
I dag var jeg så nede for at skrive for 900 kroners sko retur. Ekspedienten var flink, og lige inden hun udbetalte pengene spurgte hun: og du kunne ikke bruge nogen af dem?
Jeg svarede: nej desværre....vi har fået nogen der er bedre af min svigermor.

Hvad skete der lige der...hvorfor skulle jeg finde på sådan en åndssvags løgnhistorie? Og hvorfor fanden skulle min svigermor blandes ind i det?

Lorte jul.

Ej det passer ikke, jeg kan godt lide jul. Jeg kan bare ikke lide jul i november, eller oktober for den sags skyld.
Men jeg er sgu lidt sur over, at man åbenbart ikke er berettiget til at holde 1.december, medmindre man har overskud til at planlægge det 100 år i forvejen. Det har jeg ikke haft i år.
I dag har jeg været i skole fra kl.8.00 til 14.00, kl.15 hentede jeg børn, derefter hjem og hente mad og mand, og så afsted til fællesspisning i vuggeren kl.16.30 (som var hyggeligt) og så hjem igen, læse, putte, madpakker, træt, træt og træt.
Planen var at jeg mellem 14.00 og 15.00 skulle indkøbe kalenderlys, ulandskalender og mistelten, som jeg synes, at jeg i det mindste ville have i mit upyntede hus 1. december.
Efter at have været i brugsen, bog&ide, 3 banker og 2 blomsterbutikker var det eneste jeg havde opstøvet en vissen mistelten, god fucking jul. Nåede aldrig at købe kalenderlyset, fordi jeg rendte rundt efter ulandskalenderen(som åbenbart er udsolgt i O-town) og misteltenen, så jeg måtte lige i føtex på vej hjem fra fællesspisning, og der tilsmilede lykken en træt mor til to, som åbenbart ikke kan finde ud af at købe ind til jul i ordentlig tid.
I føtex, på falderebet til første december, købte jeg en færdiglavet kalenderlys dekoration til halv pris. Jeg har selv bundet et rødt bånd om, og nu ligner det næsten, at den er hjemmelavet. Haha in your face december, du skal ikke tro, at jeg er for fin til at sige ja tak til resterne fra de riges bord(eller planlægnings julebord er det vel).

Og sådan ser jul for 42,50kr. ud(med mos og kanelstang, ingen smalle steder her):

Glædelig første december folkens! lige om lidt altså.

Kender I det,

når man melder sig frivilligt til at tage med vuggestuen på tur, fordi der er sygdom blandt personalet, og institutionen ikke har råd til vikarer? Og kender I det, når pædagogen siger, at lige til turdag, har de faktisk vikar på? Og kender I det, når man alligevel får insisteret på, at det da slet ikke er et problem at bruge sin tirsdag på turdag, og alligevel ender med at tage på tur med vuggeren?
Nej vel, det kender I ikke? Det gjorde jeg heller ikke, før i går, hvor ovennævnte episode faktisk udspillede sig for mig. Og det var slet ikke min mening, jeg ville jo bare være lidt venlig, men venlighed, kombineret med massive trætheds tømmermænd, resulterer åbenbart i kongemor på tur med vugger.
Håber pædagogerne synes det var bare en lille hjælp, at have mig med, og ikke bare irriterende at have hende den insisterende mor på slæb.
Og forresten endte jeg trods trætheds tømmermænd med at have det vildt hyggeligt sammen med de der unger.
Vi var på Odense havn:

Nu i hus!!!

Jeps vi er flyttet. Forholdsvis dårlig planlægning, eftersom jeg havde stor eksamen fredag. Vi pakkede alt lørdag og flyttede alt søndag, selvfølgelig ikke uden hjælp fra vores skønne venner og familie. Jeg er vist nogle for ivrig, kort sagt skal jeg lære at tage den med ro. Var sammen med min veninde på barselsbesøg hos vores fælles veninde i går. Veninde nummer 1 konkluderede hudløst ærligt, helt uden at ligge fingrer imellem, at jeg så MEGet mere træt ud end den nybagte mor. Eksamen + flytning i samme weekend= dårlig kombi.
MEN nu sidder vi i et hus med plads og masser af ro og skov lige rundt om hjørnet.
Med lidt vemod har jeg sagt farvel til lejlighed, gågade, larm og tagterasse. Det er mærkeligt.
P.S. Har jeg egentlig nogensinde sagt, at vi boede ved siden af et værtshus og havde røvballebas dunkende gennem soveværelsetsvæggen hver torsdag, fredag og lørdag. Lige den del af vores lejlighed kommer jeg nok ikke til at savne.

Ulykken er...

emmervæk at skulle til eksamen i morgen eftermiddag, og have planlagt flytning søndag. Vi må jo have været fuldstændigt skruptossede, da vi besluttede det.  Lige nu prøver jeg at koncentrere mig om eksamen, min mand knokler med at få huset parat til vi flytter. I korte træk skovlede han grus i 7 stive timer i går, legede med dykpumpe og skrald hele mandagen. I dag er det planen at han skal male. Det hele er en meget lang historie, som måske kommer på et andet tidspunkt. Men lyder det ikke som et dejligt sted vi flytter hen...? dykpumpe, skrald, grus og maling. Anyways nu eksamensforberedelse, senere børn, tonsvis af vasketøj, aftensmad, madpakker og sov og så forfra i morgen. Ses på den anden side!

Det kunne være...

at jeg skulle ændre blogtitlen til : 'Kongemors skatkammer', 'Fra skrot til slot', 'For en flad femmer' eller 'For enden af regnbuen'. Jeg tænker bare, med alle de sparetips jeg kaster om mig i disse dage, ville det da være oplagt.
P.s.
Hos min frisør får man 15% i rabat, når man er på SU, og jaha jeg er blevet klippet.
Og man kan godt vende underbukser.

Byens vandværk...

eller som en af pædagogerne i vuggeren siger, han kan levere vand til en hel landsby i Afrika. Det er Ormen vi taler om, uden at spøge så savler han sig igennem en til to hagesmækker i timen. Vi er jo som bekendt en familie på SU, og derfor nægter jeg at give f.eks. 15 kr. for en savlesmæk (eller 50kr. hvis det er mærkevarer), i stedet har min symaskine arbejdet på højtryk, og jeg har vel efterhånden kørt en 30-40 savlesmæks under nålen.
Her ses de seneste:

For de syinteresserede: det har krævet et par forsøg at finde frem til den mest optimale stofkombination, som ikke bliver gennemsavlet på under 5 minutter. Dommen er faldet på en opskrift der lyder: forsidestof i trykt bomuld, fleece (det billigste jeg kunne finde) som mellemlægsstof og groft bagsidestof (på billedet er det noget brunt møbelstof, men jeg har også brugt babyfløjel på nogle andre), den bliver lidt tyk i det men holder godt på savlet. Jeg har også gjort mine modeller lidt længere end den gængse babysam model, så de kan indeholde lidt ekstra savl.

I skolen har jeg lige lært noget om at spytkirtlen bliver aktiveret af lysten til mad eller sex for den sags skyld, egentlig bare af lysten til noget. Det har fået mig til at tænke på, om Ormen mon hele tiden går rundt og craver noget, og i så fald hvad er det... det må helt sikkert være noget man kan putte i munden. Ud fra de seneste dages observationer, er jeg kommet frem til, at det han craver kan være mange forskellige ting, så som: en sutsko, min hårbøste, en legetøjsgulerod, en klemme, min kind, fjernbetjeningen, gammelt indtørret brød han finder under Storebrors seng, ledninger, duploklodser, biler, grydeskeer, osv. osv. Men hey godt ord igen, det kunne også bare være tænder, han har kun 4 1/2, der må vel være nogen flere på vej. (Jeg ønsker på ingen måde at blive hængt op på det faglige indhold af ovenstående, da jeg ikke har været til eksamen endnu, og derfor stadig er total utilregnelig studerende med flyvske ideer. Bare så du ved det).

Kronisk snotknæ.

Jeg kan ikke huske, om jeg før har berettet om begrebet snotknæ. Det er noget der, her i huset, er groet fast på os, og ikke mindst vores bukser. Lad mig forklarer. Jeg står op. Jeg tager rene bukser på. Jeg møder et barn ( Storebror eller Ormen). Mine ben får en meget kærlig omfavnelse, med indbygget næseaftørring, og voila jeg har så en fin snot/savlplamage lige ved knæet, et snotknæ.
Hvis man er så heldig, at komme ud af døren uden snotknæ en morgen, skal man skynde sig at juble hele vejen ned til vuggeren. I vuggeren kan man nemlig være sikker på, at et andet barn ( Mateo højst sandsynligt) vil afhjælpe fejlen, så man ikke behøver gå gennem dagen uden snotknæ.

Hverdag 2.

Jeg sover, spiser, smører madpakker, er træt, vasker tøj, vader rundt i krummer og gammel pizza (hint: jeg støvsuger ikke), skifter bleer, rydder op, laver mad, læser: totte bygger, har kronisk snotknæ, afleverer børn med 7000 pakkenellikker på slæb ( så jeg er svedig når jeg kommer i skole, SELVOM jeg nåede et morgendusch), skælder ud, barberer stortset aldrig ben, er stoppet med at gå med neglelak og, sidst men ikke mindst, er jeg glad.

I lørdags så jeg nogle bekendtes lille nye familiemedlem, nuurh han var kær, og jeg blev lidt skruk igen, hvordan er det muligt?

Hverdag.

Vi er i gang med morgenens opgaver, og jeg tager mig selv i at sige: "jeg bliver gal.....og jeg slukker fjernsynet".
(mit liv i en nøddeskal i øjeblikket, men nu smutter jeg igen, har et skrigende snotbarn hængende om mit ben)
(et øjebliks uopmærksomhed, og nu har jeg mælk på bukserne, ihhhhh ORM)

Morgenens succesoplevelse.

Storebror og jeg legede lidt med lego, jeg sagde jeg ville gå efter kaffe, og at han bare kunne lege videre. OG ved I hvad??? Det gjorde han faktisk et minut eller to, han kørte endda en lille tur med legotoget rundt i stuen og sagde tuttut, inden koncentrationen røg fløjten.
Og hvordan går det ellers??
Tjooo jeg er sådan virkelig træt. At min mand er hjemme det meste af tiden giver ikke så meget mere overskud, han er også træt. Det er hårdt at være på HELE tiden, og jeg ved ikke hvorfor, men "en dårlig dag" fylder enormt meget i bevidstheden i forhold til en god dag. Og vi er så fucking bevidste om alt, at det er til at blive syg af.
Når jeg er træt, bliver jeg let distræt og gnaven. Jeg har f.eks. lige siddet og rå gnedet mig i højre øje, som jeg ellers har lagt makeup på for 10 min. siden. Møg. Jeg må hellere gå ind og rette op på makeup-massakren, inden jeg bliver gnaven.

Nå men...

så var vi da lige ude i den der kolonihave. Vi skulle rydde lidt op og sådan. Man finder sære ting i sådan en forladt kolonihave. Blandt de mere normale fund var coladåser, plastic bestik, to stole, en lokumsspand, et ret fint køkkenskab, lidt gammel haveslange, sokker, en stofble (ja dem man bruger, når man ammer...mmm?), aviser og en opvaskebalje.
Blandt de mere uforventede fund var et dådyr, jaja den er god nok, det forduftede dog igen, og et hvepsebo!!!
Min mand opdagede hvepseboet, da han var ved at rive den gamle rønne ned, han slog hul i væggen, og en mindre sværm stak efter ham, sjældent har man set nogen løbe så hurtigt, jeg ville helt klart sætte mine penge på ham i hvilken som helst løbekonkurrence, Speedy Gonzales go home.
Efter hvepseopdagelse vidste vi ikke rigtig, hvad vi skulle gøre, jeg mener helt ærligt, jeg har sgu da aldrig fjernet et hvepsebo før, og da slet ikke et der sad inde i en væg, jesus.
Mens vi stod og funderede over vores muligheder, som vi faktisk ikke vidste hvad var på daværende tidspunkt, begyndte det selvfølgelig at regne. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at det er noget med spray, og højst sandsynligt en rigtig skadedyrsbekæmper.

Men der stod vi altså i regnen, som tog til, så vi blev lidt gennemblødte, vi kunne jo ikke rigtig gå ind i hvepsehuset. Det endte med at vi krøb i læg under nogle af vores venners halvtag (de har hus i samme haveforening) som to forhutlede mus.
Så kan man jo spørge sig selv om debutten som havemennesker var en succes? Ja, mener jeg. Hvad synes du?