I går gik starten på mit ynglings cykelløb, ej det passer faktisk ikke. Jeg prøver lige igen, i går gik starten på det eneste cykelløb, som jeg elsker at se.
Taktik, råstyrke, holdånd, mænd, tights, sol, Jørgen Leth, Frankrig, sved, drama, fart, action, Chris Anker Sørensen, snyd og doping. What's not to love?
Jeg elsker at ligge på sofaen en hel eftermiddag og småsove touren. Jeg elsker at læse om dagens etape i mit tour magasin, imens jeg indtager min morgenmad. Jeg elsker at holde med min favorit (har endnu ikke bestemt mig for hvem det er i år). Og jeg elsker spurten om etapesejren, hvor jeg er sikker på at min puls stort set når samme højder som de kære sprinteres. Jeg ville faktisk også elske, hvis nogen gad passe mine unger de tre uger det varer, så jeg ikke blev forstyrret hele tiden.
Hvorfor spørger du måske. Hvorfor interesserer en ung, smuk og toptjekket mor til to sig om cykelløb.
Jamen det gjorde jeg jo heller ikke, men for nogle somre siden blev jeg ekstremt syg af mononukleose og var bundet til min seng i nogle uger. Det var netop de uger hvor Tour de France løb af stablen, og som vi alle ved, er der ikke andet i flimmeren i de uger end cykelsport. Så man kan vel sige, at jeg var tvangsindlagt til Touren. Heldigvis blev jeg bidt af en gal cykelmyg, og siden har jeg elsket løbet, af alle ovenstående grunde.
Bonjour,
Le tour.
Det er vist ikke helt normalt det der - Eller det er HELT SIKKERT IKKE NORMALT. Men jeg har det lidt på samme måde. Turen høre bare sommeren til og lyden at leth der kommenterer gør lige så meget for min sommerstemning, som at lytte til diverse sommersamge i radioen. Da jeg var barn så min far altid Tour de France og dengang syntes jeg det var SÅ kedeligt, men mens han sad og så det lå jeg og solede mig på hans altan og det er nok derfor lyden af Leth bare er så hyggelig og sommerlig.
SvarSlet