kongemor

lørdag den 19. november 2011

Noget om drenge #15 De kan gøre dig rædselsslagne...

når de er væk.
I dag var min mand ude i haven med drengene. Jeg kiggede ud af vinduet og kunne pludselig kun se Ormen og Manden. Hmmm tænkte jeg og hørte en ringklokke i det fjerne. Jeg bankede på ruden og så spørgende på min mand, han mimede : Storebror kommer ind til dig. Hmmm tænkte jeg, og gik ud til døren og åbnede. Der var ingen søn og heller ingen søn i sigte da jeg gik ud ved vejen og kiggede, og heller ingen søn da jeg gik om i haven og kiggede.
Han var væk, min mand løb ned af vejen for at hente ham. Han ( min mand) var godt nok væk rigtig længe, synes jeg, men så så jeg et hoved komme løbende og tænkte pyha, han (drengen) er fundet og min mand løber, mens sønnikke kører på løbecykel. Som min mand kom tættere på, kunne jeg se, at han var alene, og at han havde et bange udtryk i ansigtet. Så brød jeg ud i tårer, fordi jeg blev meget bange. Drengen var væk. Min mand snuppede cyklen og tog afsted. Jeg smed Ormen i et tæppe og i ladcyklen og kom afsted. Hold kæft jeg var bange nu, og meget hysterisk.
Ringede til min mand, han havde fundet ham, på en stor vej der hedder Rugårdsvej, hvor bilerne kører stærkt.
Vi er stadig i chok. Men han er i god behold. Storebror havde sagt til min mand, at han bare ville ind til mor, i stedet havde han taget sin løbecykel og taget på eventyr. Ganske fredsommeligt i Storebrors verden, ikke særlig fredsommeligt i forældrenes.
Nu skal vi nok holde godt øje med ham fremover. Men kan ikke anbefale at lære det på denne måde, så hold godt øje med jeres unger derude (lyt til mig, jeg taler af erfaring), især de frygtløse og eventyrlystne hurtigtcyklende drenge, som er så højtelskede at bare tanken om, at han var væk, stadig kan få læben til at bævre.

3 kommentarer:

  1. Oh dear et mareridt! Hvor godt I fandt den lille eventyrer i god behold. Ens afkom måtte godt have en indbygget gps...

    SvarSlet
  2. Puha sikke noget. Godt at I fandt ham, men jeg kan levende forstille mig at det må ha været ubærligt at nå og tænke en masse grimme tanker!

    SvarSlet
  3. Ja rigtig mange grimme tanker, og tårer, men det endte jo godt!

    SvarSlet