kongemor

torsdag den 24. februar 2011

Drenge

Jeg er i undertal, altså herhjemme. I vores husstand bor jeg , min mand og vores to drenge. Altså 3 mod 1,  jeg taber!!!
Det gik op for mig igår, da der blev spillet fodbold i stuen. Det er ikke fordi, at jeg ikke prøvede at sætte foden ned (slå i bordet, eller hvad man nu siger), jeg blev bare nedstemt.




(indendørs fodbold, det gik ikke stille for sig)

Min bekymring er nu, om vores hjem så bliver sådan et hjem, hvor toiletbrættet altid er oppe, og hvor det mere er reglen end undtagelsen, at der bliver holdt pruttekonkurrence ved middagsbordet (er det ikke det drenge gør???, hvem sagde forudindtaget).

Noget helt andet, jeg kan komme til at bekymre mig om, er når mine små drenge skal ud i trafikken på egen hånd. Det indså jeg idag, da jeg mødte denne unge herre i stuen:



Fuld fart på motorcykel ud over stepperne med hjelmen (og solbrillerne) omvendt på!!!
Han syntes selv han var top tjekket.


Men nu tror jeg, at jeg vil lade bekymringerne ligge, for easy now mom...... i det mindste havde han hjelm på, og toiletsæder kan jo slås ned.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar