kongemor

onsdag den 9. maj 2012

Åhhh hvad gør man?

Når man sidder på sin pind, med bøgerne (ej faktisk Ipad'en, jaja man er vel hoppet med ind i den elektroniske verden) åbne, og prøver, prøver, prøver og få noget fornuftigt for hånden, og der er en million andre ting der fylder hovedet. Lige nu burde jeg læse om forskellige typer af kræftsygdomme og hvordan de navngives, men det der fylder i mit hoved er helt andre sager, så som:

1.
 Pyyhhhh hvor er det hårdt at have en lille dreng der stadig er hjemme med skoldkopper. På den ene side har jeg lyst til at kysse og nusse ham, på den anden siden, er jeg ved at få pip i låget af, at han hele tiden skal hænge i mine imaginære skørter (sådan nogle går husmødre vel med). Jeg skal nok blive ved med at nusse, selvom det er svært. Jeg er ked af, at jeg ikke kan overskue ham, når det eneste han har brug for er sin mor. Hver gang jeg er skrap (som i 'nu skal du slippe mig' eller ' jeg vil være i fred et øjeblik' eller 'jeg
vil ikke lege med dig nu'), fortryder jeg det, jeg vil jo for pokker ikke ødelægge drengens selvværd.

2.
Jeg skal i klinik i næste uge (klinik=praktik i min verden), jeg glæder mig helt vildt, og er hunderæd på samme tid. Jeg er bange for, at jeg ikke er dygtig nok, det er en ¨frygt¨der har fulgt mig lige siden studiestart. Den er latent i løbet af semestret men blusser op ved tanken om forestående eksamen eller klinik. Hvis der er nogen, der ved, hvordan den fordrives for altid, må de endelig melde sig på banen.
Jeg har det som om, at jeg lidt har snydt alle ved at nå så langt med studiet, uden nogen har opdaget, at jeg ikke kan finde ud af det.

3.
Jeg skal huske at nusse min kære mand lidt, sådan en sygdomsuge pynter ikke just på parforholdet, skulle jeg hilse og sige.

4. Blah blah blah

5. Jeg vil også gerne sy.















2 dage inden skoldkopperne brød ud i fuldt flor.

2 kommentarer:

  1. Åh, kender godt de der punkter - 3, 4 og 5 findes ofte hos mig også :-)

    SvarSlet
  2. DU ER MERE END DYGTIG NOK!
    Sig efter mig:"Jeg er mere end god nok" og skriv det så hundrede gange i dit stilehæfte (eller på Ipad'en).Man får nok ikke en bedre læge!!!

    SvarSlet