Kjolen var hole in one!

Tirsdag gav jeg min søster en gave, som jeg selv havde syet. Kjolen var perfekt i strørrelen. Den faldt i god jord hos fødselaren. Her ses den på.
Hvis du er sådan en der syer ligesom mig, kan jeg fortælle, at den er syet af en gammel dug efter mønster fra "Børnetøj du selv kan sy 5-12 år." af Elsebeth Gynther.








Dagen var smadder hyggelig og vi havde perfekt vejr. Jeg må indrømme, at minigolf måske ikke lige er min kop tea. Det er til gengæld frikadeller, hvidvin, kartoffelsalat, rabarbersaft, sol, familie, ost, sand, vand, skygge, mine drenge og fødselsdag.

Chris Anker.

Jeg synes, som I måske kunne forstå ud fra dette indlæg, at Chris Anker er en yderst underholdende fyr. Så jeg vil egentlig bare give jer dette link til hans blog. Den er virkelig et besøg værd, også selvom du ikke er cykelinteresseret. Jeg er sikker på der kommer til at falde et par guldkorn eller to af inden for de næste par uger.

Billedet er lånt fra TV2 sporten, se dette link. Sig til hvis det skal fjernes.

Smørmosen.

Det her indlæg skal ikke handle om tandsmør, selvom det næsten er min livret. Det må blive en anden gang. Jeg har egentlig slet ikke så meget tid i dag. Vi skal til min yngste søsters fødselsdag. Den skal fejres i Smørmosen på Thurø og der vil være frikadeller, is og ikke mindst minigolf involveret. Bum bum siger jeg bare. Jeg har selv syet hendes gave, den er i ynglingsfarven grøn, og så har vi flottet os og smidt en grøn neglelak oven i hatten, for som hun siger: " Storesøster, sådan en ønsker jeg mig viiiiirkelig meget", og det kan jeg sgu da godt forstå. Jeg har altid lært, at man skal give gaver man selv godt kunne tænke sig, done and done (I sjældne tilfælde afviger jeg fra gave reglen, jeg er f.eks. ikke synderligt vild med briotog og fisherpriceplastik der siger høje lyde).

Shopping!

Jeg har været ude og shoppe. Shoppe til MIG. Det der udsalg var lidt for fristende. Jeg har fået en skøn oversize olivenfarvet t-shirt med knapper i front og en sort basistop fra Ganni. Jeg fik mig også en ny kosmetik pung med zebra look fra Bruns Bazar, og jeg har ønsket mig den lææææænge. MMMM det er luksus og jeg blev et kort sekund et lidt gladere menneske. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at købe lidt til de andre også, så det blev til t-shirts til drengene.
Og så fik jeg endelig spenderet lidt moneter på den af beautyredaktører højt roste Essie lak. Det blev til en fin koboltblå, jeg tror jeg kommer til at kunne li den.

Note til mig selv, der er udsalg ÅRET RUNDT, butikkerne snyder mig til at bruge penge. Det glemmer jeg sikkert næste gang jeg er på "udsalg", og dankortet har lyst til at blive luftet.

Tour de France...

I love you, eller Je t'aime, burde jeg vel sige.
I går gik starten på mit ynglings cykelløb, ej det passer faktisk ikke. Jeg prøver lige igen, i går gik starten på det eneste cykelløb, som jeg elsker at se.
Taktik, råstyrke, holdånd, mænd, tights, sol, Jørgen Leth, Frankrig, sved, drama, fart, action, Chris Anker Sørensen, snyd og doping. What's not to love?
Jeg elsker at ligge på sofaen en hel eftermiddag og småsove touren. Jeg elsker at læse om dagens etape i mit tour magasin, imens jeg indtager min morgenmad. Jeg elsker at holde med min favorit (har endnu ikke bestemt mig for hvem det er i år). Og jeg elsker spurten om etapesejren, hvor jeg er sikker på at min puls stort set når samme højder som de kære sprinteres. Jeg ville faktisk også elske, hvis nogen gad passe mine unger de tre uger det varer, så jeg ikke blev forstyrret hele tiden.

Hvorfor spørger du måske. Hvorfor interesserer en ung, smuk og toptjekket mor til to sig om cykelløb.
Jamen det gjorde jeg jo heller ikke, men for nogle somre siden blev jeg ekstremt syg af mononukleose og var bundet til min seng i nogle uger. Det var netop de uger hvor Tour de France løb af stablen, og som vi alle ved, er der ikke andet i flimmeren i de uger end cykelsport. Så man kan vel sige, at jeg var tvangsindlagt til Touren. Heldigvis blev jeg bidt af en gal cykelmyg, og siden har jeg elsket løbet, af alle ovenstående grunde.

Bonjour,
Le tour.

Noget om drenge #7 De kan...

klatrer.

Jeg er på level 3 1/2 med lidt syre i benene, og det er ok.

Dengang jeg var gravid med Ormen (jaja ved godt det kun er 9-10 måneder siden men alligevel), trænede jeg flittigt 3 gange om ugen. Ned i Fitnessworld og op på crosstraineren. Jeg var meget overskudsagtig og havde en ret god graviditet, og så faktisk også ret fin ud, nu jeg selv skal sige det, jaja, jeg strålede som en lille sol, blink blink. Jeg stoppede først træningen 1 uge inden fødslen, og fødslen var selvfølgelig en lynhurtig drømmefødsel, på trods af Ormens enorme korpus på 4,5kg.
Blah blah blah og blær blær blær.

Nok om fantastiske mig og nu til dovne, uoplagte mig.
Siden Ormen blev født har jeg ligget på sofaen og spist M&M's med peanuts, nå ja jeg har selvfølgelig også passet børn, men alle med småbørn ved jo at den slags ikke kræver så meget....FOR SJOV!

Tilbage til træningen. De sidste 9 måneder er den eneste træning jeg har fået, været de tre gange min mor har trukket mig med til Zumba. Og det var godt, jeg kan godt lide Zumba egentlig, behøver jeg sige jeg ikke kunne gå en uge efter...
Jeg har gået og pevet og mugget over, at jeg gerne vil i form, at jeg ingen muskler har, at jeg gerne vil træne, men som så mange andre, orkede jeg det bare ikke lige, når det kom til stykket og slumretæppet konstant flirtede med mig.

I søndags sparkede Manden så gevaldigt til mig, at jeg meldte mig ind i Fitnessworld (igen). Mandag morgen startede jeg med Stram op. Og bagefter føltes det lidt som om jeg havde fået bank med en trækølle. Det skal trænes væk tænkte jeg. Tirsdag stod den på spinning. Nu kunne jeg seriøst ikke strække min venstre arm helt ud, fordi musklerne var så mega kodyl ømme, resten af kroppen havde det nogenlunde på samme måde. Onsdag stod den på yoga. Virkelig ikke my kind of workout, men jeg tænkte at kroppen skulle holdes varm. Torsdag var det latinmix. Kan egentlig godt forstå at instruktøren smiler konstant, det ville jeg gøre, hvis jeg en time var tvangsindlagt til at se på en flok blege kvindfolk uden rytmesans, der prøvede at ryste hofterne i en afrikansk Bambaya. I dag har jeg været til spinning, igen. Og ud over at jeg er stiv som et bræt har jeg faktisk ikke ondt mere.
Har jeg brudt sofacirklen?
Følg med i næste uge, hvor kongemors (mig selvfølgelig, mig, mig, mig) kropstilstand igen vil være sat på vægten.

Manden komplimenterede mig, da jeg kom hjem fra verdens hårdeste spinningtime i tirsdags. Da jeg kom ind af døren, tomatrød i hovedet, sagde han: "Ej du ser godt ud, du er slet ikke så bleg mere". 
Skal jeg være glad nu?