Hverdag.

Vi er i gang med morgenens opgaver, og jeg tager mig selv i at sige: "jeg bliver gal.....og jeg slukker fjernsynet".
(mit liv i en nøddeskal i øjeblikket, men nu smutter jeg igen, har et skrigende snotbarn hængende om mit ben)
(et øjebliks uopmærksomhed, og nu har jeg mælk på bukserne, ihhhhh ORM)

Back in O-town.

"Vi er hjemme i vores eget hus. Her er mange ting", sagde Storebror da vi kom hjem. Vi bor i lejlighed, og ja ok jeg er samler, men prøver altså at begrænse mig. Jeg købte f.eks. kun lidt stof i genbrugsen på Læsø og slet ingen ting på kræmmermarkedet
Vi er hjemme efter knap 2 ugers ferie i sommerhuse hos diverse bedste-og oldeforældre. Vi har hygget os, men til sidst var vi alle, børnene inklusiv, meget trætte, fordi intet var som det plejer. Man kan godt lide at tingene er som de plejer, når man er 10 måneder eller 2 år gammel. Man kan selvfølgelig også godt lide græs, is, bedsteforældre, sol, regn, pandekager, vandpistoler, gravkøer, eventyrer på egen hånd, sporvogne, cykler, stranden, katten Nala, samt Olde's brune sovs og kartofler. Når alle de faktorer er gjort op, kan vi vist godt blive enige om at det var en god ferie. Også selvom Storebror tissede i mit sengetøj, så jeg var nød til at håndvaske det, der er jo ingen der har et ekstra set sengetøj med, når de kun skal være en uge i sommerhus vel? 

Noget om drenge #10 Fjernsynsnarkomaner....

henledes man til at tænke, når man finder sine drenge sådan:

Ferieudfordringer.

Vi holder ferie. Vi besøger folk i nær og fjern. Det er skønt at være i sommerhuse uden Tv og spille piratbridge til aftenrødvinen. Udfordringen går på Storebror. Jeg tror aldrig jeg fik fortalt, at vi inden ferien var til endnu et møde i hans vugger. De fortalte, at det gik godt, og de synes han klarede det hele så meget bedre end før. Det var dejligt at høre, især når man synes, at man kæmper en hård kamp. Nu hvor vi holder ferie er vi konstant i uvante rammer og rytmer, og hold da op det kan mærkes på min store dreng. Han kan slet ikke finde ud af hvor grænsen går. Jeg bebrejder ham ikke, for det kan jeg heller ikke. Jeg har lige læst denne bog om børns selvværd, den er skrevet af Dan Svarre, og den handler bl.a. om at dit eget selvværd afspejler sig i dit barn, så det gælder om at kigge ind ad. Den satte tanker i gang, og os lidt på arbejde. Jeg synes den er værd at bruge en aften eller to på at pløje igennem.






- Posted using BlogPress from my iPhone

Noget om drenge #9 Rutchebaner...

er noget for dem alle.



Storebror på vej ned af kæmperutchebane, han er den gule klump.Undskyld den dårlige billede kvalitet,





Morfar på vej ned af kæmperutchebane.

And so it's true, they never grow up!

Høj søgang kan ikke anbefales.

Læsø er fantastisk. Vi har været oppe og hente Storebror og besøge mine forældre. Vi har spist kantareller og friskefrikadeller i lange baner. Desværre skulle vi hjemad lige i det øjeblik, hvor mine forældres Læsø-ven kom forbi med et stort fad jomfruhummere, Læsøs national spise, sammen med røget hest og glade grisebasser selvfølgelig. Han havde dem bare i overskud, og tænkte vores familie kunne fortærer dem, han tænkte rigtigt.

Hvad der er mindre fantastisk er stiv kuling med regn, når man står og venter på færgen med en dreng i regntøj, en dreng i klapvogn og en helvedes masse habengut. Vi voksne havde selvfølgelig kun sandaler, kortebukser og solbriller på, kort sagt blev vi drivvåde.
Men lidt regn skal ikke slå mig af pinden. Vi havde købt fiskedeller, remo og lækkert rugbrød til turen, en komplet der skulle gøre det ud for aftensmad. Vel ombord smuttede Manden i cafeteriet efter varm kaffe, med drivvådt hår og tøj var det hårdt tiltrængt. Da han kom tilbage, kunne han oplyse, at frituregryden var slukket og ikke blev tændt mmmmm....tænkte jeg (ville han mon have købt fritter????), og dvælede ikke mere ved den tanke(senere skulle finde ud af hvorfor).

Efter vi havde fået fodret ungerne blev søen høj, næsten så høj at min mand blev bange for, at færgen ville lave en grønlændervending. Jeg er ikke sådan en pivskid, og var fast besluttet på at få skiftet Ormen og puttet ham i nattøjet, inden vi ramte fastlandet. Jeg sejlede ud til puslerummet og sejlede tilbage igen, uden at falde, ret godt klaret af en kvinde med min motorik.
Sikkert tilbage på min plads hilste og smilte jeg med en jokeende mine på Storebror og Manden. Manden smilede tilbage med et glimt i øjet. Storebror kvitterede med at brække sig ud over min mand. Derfra gik det kun længere ned i sølet. Storebror skulle over til sin moar. Her sad han så og pjevsede over ondt i maven, imens jeg selv blev mere og mere søsyg. Efter en rolig stund tog hans brækkerier for alvor fat. Det gik ud over mig, gulvet, sædet, Mick Jagger(-sovekanin), ham selv(og ALT hans tøj) og sutten, som jeg måtte fiske op af en halvfyldt brækpose. Det endte med, at jeg sad med en af de der brækposer mast op i hans ansigt, mens jeg (med lukkede øjne og tilbagelænet hoved, jeg var jo også dårlig) messede samtlige sange fra "Bamsesbilledbog"-albummet for at trøste ham.
Da vi kom til Frederikshavn kunne vi skrabe bræk, vådt tøj, skrald og resten af vores egendele op fra gulvet og luske i land. Ud i regnen for at finde bilen, så blege familien bræk kunne komme hjem.

Tøj skal der til.

Lige pludeselig var det som om, at det blev lidt mere sommer, i hvert fald i mit lille rige. Så var det, at jeg opdagede, at Ormen konstant kravlede rundt i bodystocking. Så var det, at jeg opdagede, at jeg gerne ville have han havde lidt rigtigt tøj. Så var det, at jeg opdagede, at vi ikke rigtig havde så meget børnesommertøj i Orme størrelse. Og så var det, at jeg knoklede på i nogle dage og lavede noget.  3 par shorts og 3 par sommer dragter blev det til. Det er alt sammen syet af stof,  jeg havde på hylden, som jeg oprindeligt har fundet i mormødres og oldemødres kældre(pånær det røde som er fra ikea, 3 meter for 50kr., meget billigt). Så derfor har tøjet været nærmest "gratis".

 Ovenover ses resultatet af mit knokleri, jeg er tilfreds, og selvom jeg egentlig ikke er til for mange print eller tegneserie-temaer på tøjet, må jeg indrømme, at han ser gevaldig sød ud i Kaj og Andrea dragten.

For syinteresserede:

Det hele er syet efter Elsebeths Gynthers mønstre. Det er nemme standard mønstrer, jeg prøvede noget nyt i at lave løbegang i kantebånd forneden i buksebenene, og trække en elastik igennem. Jeg synes det lykkes godt, og det giver en enorm sød ballon effekt til bukserne.