kongemor

søndag den 27. februar 2011

Var der nogen, der sagde weekend?

Fredag eftermiddag glædede jeg mig helt enormt til en stille og fredelig weekend.

But little did I know.

Fredag aften besluttede vi alligevel, at tage ud til Farmor, for at spise og lade os underholde af hele Danmarks Xfactor, hvilket vi jo alle ved er yderst god fredags afslapning. Det var så her filmen knækkede.
Min mands søster var der, hendes veninde var der, de skulle til koncert. Jeg blev fristet. Hende Kira er ikke sådan at kimse af:







Det resulterede i, at jeg først trak dynen over hovedet kl.02.59. Tre store fadøl, en god koncert og en masse tøsehygge rigere.

Lørdag morgen fik jeg heldigvis lov til at sove længe (jaja altså til 7.30, Rise and shine little lady-godt så).
Over morgenbordet blev vi enige om at tage på overnatningsbesøg hos mine forældre. Så kunne vi ligesom komme lidt væk, og riiiigtig slappe...mmmmmmmm
Unger og det mest nødvendige blev pakket sammen, og så var det afsted til stationen (vi har ikke bil, så vi elsker at tage toget, eller noget!?!). Jeg tror lidt, at vi har lignet en sigøjner familie på flugt. Mig i gummistøvler og en baby i slynge på maven, mens jeg slæbte på en autostol. Manden med rygsæk på ryggen, puslepose i den ene hånd og børnerygsæk i den anden, mens hans skubbede en lettere ramponeret paraplyklapvogn foran sig. Vi synes selv, at det var en ret smart konstallation, da vi slap for at bestille barnevognsbillet til futtoget.

Da vi kom frem, blev jeg enig med mig selv om, at weekendens blogindlæg skulle være en billedeserie med stemningsbilleder. Har set andre gøre det, og synes det er hammer hygge, synes hende her Provins er ret go til det.
Og hvordan gik det så, spørger du sikkert?
Tjooo fik da taget lidt billeder, men al den afslapning, jeg troede, at jeg skulle have nydt, blev ligesom ikke til så meget. For selvom vi var væk hjemmefra, havde vi sjovt nok stadig to rollinger på slæb.

Resultatet er her, og som billederne afsløre blev det da til en enkel sofaligning, en svømmetur for storebror og en masse madhygge (og et billede af nogle gummistøvler på en bænk i haven, I don't get it).

























Apropos udtrykket "Little did I know", vil jeg gerne anbefale filmen "Stranger than fiction", som er en romantisk komedie. Den passer perfekt til mit søndagshumør, og kan sikkert lejes i Blocken. Få en smagsprøve her:







Du kan eventuelt krydre oplevelsen med denne nemme gulerodskage, som vi bl.a. nød igår.

Gulerodskage:

2 kopper mel med top
2 kopper sukker med top
2 tsk natron med top
2 tsk kanel med top
1 tsk salt med top
1 tsk vanilie
4 kopper revet gulerod
4 æg
1 kop (majs)olie

Det hele blandes godt i en skål, rækkefølgen er ligemeget. Put blandingen i en rugbrødsform og bag kagen i 1 1/2 time ved 190grader forvarmet almindelig ovn- Velbekomme!
(det er også ligemeget om du bruger et "rigtigt" kopmål, bare brug den samme kop til at måle alle tingene af)

Min egen aften skal bruges på filmatiseringen af Dea Trier Mørks "Vinterbørn". Jeg har hørt, at den skulle sætte nutidens normer på barselsgangen lidt perspektiv.

Er forresten fuldt ud tilfreds med måden, hvorpå vi endte, med at spendere vores weekend. Jeg tror bare at det for fremtiden (igen) er nødvendigt at skrive lur ind i kalenderen, for hold nu op, hvor er jeg træt.


6 kommentarer:

  1. Sjovt - den koncert var jeg også til! Kira er min barndomsveninde

    SvarSlet
  2. Ja ret pudsigt. Har svært ved at forestille mig Kira the rockbabe som barn...noget med læderjakke, hul i jeans og om bag cykelskuret for at ryge i smug:)

    SvarSlet
  3. Tja, tæt på. Vi lærte hinanden at kende da vi var ca 12, og var ret hullede og hennafarvede og med en dele-rotte på skulderen.
    Men jeg ved at da hun var helt lille var hun stille og lidt kikset og dyrkede klassisk musik...

    SvarSlet
  4. Jamen dog, good girl gone bad. Det lyder som om, at I har været et skønt syn:)

    SvarSlet
  5. Elsker den film (og Will Ferrel)

    SvarSlet