kongemor

torsdag den 3. marts 2011

Stof til eftertanke.

Siden jeg har fået mine børn, bliver jeg meget let påvirket, af ting jeg ser i film eller på tv. Især ting der handler om børn kan få underlæben til at bævre og tårerne til at trille. Jeg er så let påvirkelig, at jeg i sidste uge græd lidt til et dyre program. Men vil nu lige sige, det var MEGET følelsesladet. Det var en præriehund der skulle føde, det endte med at dyrlægen forløste 14 dødfødte hvalpe ved kejsersnit, de ansatte i dyreparken gnubbede hvalpene i nogle min, og så livede de sgu op.  Desværre døde moren, det tog hårdt på mig.

søndags så jeg jo film. Den var meget smuk og rå. Og den var en del mere betydningsfuld for mig, end ovenstående præriehundefødsel.
Det har taget nogle dage for mig at fordøje den, og jeg ved ikke, om jeg er helt færdig endnu. Den rørte mig dybt.
Der var for mig st se to aspekter i filmen. For det første var det hårdt at se gravide kvinder indlagt på barselsafsnittet kæmpe med frygten for, at noget skulle være galt. Det rørte mig, da jeg følte, at jeg kunne identificere mig med de følelser der rørte sig i dem, jeg har jo prøvet det der med at være gravid.
Det andet der rørte mig var den søstersolidaritet og hjertevarmen, der var kvinderne imellem. Det fik mig til at tænke på, hvor sjældent jeg selv oplever noget lignende. Og det fik mig til at huske på, at jeg nogen gange skal sætte farten ned, så jeg lige kan mærke og høre og se de mennesker der omgiver mig i min hverdag, også selvom jeg har travlt. Jeg syntes, at de kvinder var smukke mennesker.

Læs om bogen bag filmen, Dea Trier Mørchs "Vinterbørn", her.

Jeg vil gerne anbefale filmen, men pas på den trækker tårer, og lad for guds skyld være med at se den hvis du er gravid.

1 kommentar:

  1. Jeg føler med dig. Som mor er der helt klart kommet nye grænser for hvad man kunstnerisk kan klare af oplevelser. Desværre. Ingen triste dybe film til mig, faktisk ikke engang Disneyfilm er sikre. Tårerne kommer til hvadsomhelst :-)

    SvarSlet