kongemor

søndag den 8. maj 2011

Udsendelse !




I går og i dag er jeg på kursus, det handler om at være praktikant i troperne. Jeg er hooked !

fredag den 6. maj 2011

Dreng?




Blodtud, hammer, snavset fodboldtrøje og pink sut!?!

Mandag, nåååånej fredag morgen i billeder.

I dag var det vist min Mands mandag. Han sov over sig, ikke mig selvfølgelig, jeg skal jo ikke nå noget. Anyways der var lidt stress på drengen, hvis du forstår??







































Så der blev spist morgenmad i bar røv og hagesmæk. Jeg var faktisk imponeret over, at de havde husket hagesmæk, man kan jo diskutere om det er nødvendigt med hagesmæk, nå man ikke har noget tøj på, der kan blive snavset.








































Efter morgenmad, var det tid til at få tøj på, og her ses Storebror i Ormens bukser, flot ikk? det flotte består vel egentlig i, at Manden overhovedet har kunne få presset drengen i dem, eftersom de er en str. 74 og Storebror bruger str.92-98 normalt.





Der skulle også ordnes madpakker, og selvfølgelig blev der væltet et halvfyldt vinglas fra i går, fordi Manden synes, at jeg skulle have et knus midt i det hele. Det resulterede i glasskår og vin sådan cirka overalt, på skabe, uden på skuffer, inden i skuffer, på mig, inden i mig( ej pjat) og på gulvet. 






Lige rødvin er jo ikke det smarteste at lade blive liggende til senere, så det skulle tørres op NU. Og spændende var det, kan I nok forstå!

Behøver jeg sige at Manden endte med at tage et tog en time senere?

Har overvejet, at jeg måske burde have hjulpet ham, i stedet for at rende gnækkende rundt og knipse billeder.

onsdag den 4. maj 2011

Lidt mere om den mandag der næsten ikke ville tage en ende

Efter dramatisk frokost i går, satte jeg mig med en ordentlig spand kaffe for lige at slappe lidt af og selv spise noget ikke muggent rugbrød, mens den lille Orm sov middagslur. Jeg kunne jo have sagt mig selv, at jeg ville vælte den kop, de kalder mig jo ikke motorikspasser for ingeting, flot ik?


Og dagen fortsatte med, at Manden ikke nåede sit tog hjem fra skole, så jeg måtte halv løbe i silende regn, med en forsovet baby i klapvognen, og iført joggingtøj (havde jo lige spildt kaffe på mit "rigtige"tøj) , ned for at hente Storebror 5 min i vuggestuens lukketid, ikke lige et drømme scenarie.

Og lige som man tænkte, at nu kan det ikke blive værre, så klarede det op i mit rige. Storebror har øvet sig i at gå uden ble, det går egentlig godt, han tisser på potte fordi vi husker ham på det og sætter ham derud, og laver desværre stort i bukserne. Men i går aftes kom han selv hen og sagde, at han skulle tisse, og da han så sad derude, sagde han, at han også skulle lave "pølser" (ja undskyld, jeg ved det er mega ucharmerende at kalde det pølser, men er lort bedre??) og det gjorde han så, nøj hvor blev jeg stolt af ham, der blev både kastet highfives og råbt hurra.
Og dermed endte dagen rigtig godt.

tirsdag den 3. maj 2011

Hold nu op....

....mandagen fortsætter!
Så sidder vi og spiser rugbrødshapsere med smøreost. Pludselig bliver Ormen helt rød i krydreren. Jeg klapper ham i ryggen, det hjælper ikke. Jeg dunker ham i ryggen, det hjælper ikke. Jeg flår ham op af stolen og hænger ham med hoved ned af, det hjælper ikke. Mit hjerte galopere, jeg overvejer at ringe 112. Jeg prøver at holde hovedet koldt.  Jeg overvejer hvordan man laver Heimlich- manøvren på en baby. Jeg husker alle de teknikker, som jeg har lært i førstehjælp og starter fra en ende af. Efter adskillelige forsøg, hvor Ormen ligger på maven på min underarm med hovedet ned af, mens jeg dunker ham i ryggen, kommer der endelig to stykker rugbrød og en masse slim op. Fuck hvor blev jeg nervøs.




Men det slutter ikke her. Kender I det der med, at man står og spiser en rundtom rugbrød, og netop som man tygger på den sidste bid opdager man, at der er grønne mugspore på resten af brødet i posen. Jamen det skete da også i dag, bare ikke for mig men for Ormen. Så kan jeg godt forstå, at han var ved at blive kvalt, jeg håber godt nok ikke han bliver syg af det.
Her er resten af hans skorper:


En kompliment, ej tak


Den anden dag kom Storebror med denne her bog, pegede på hende ude til venstre og sagde 'mor'.

Ej men tak, fast mave, faste bryster og lækre stænger. Har hørt et sted at man skal høre sandheden fra børn og fuldefolk. Så hvis det er sådan han ser mig, vil jeg straks glemme alt om løs hud og dvaskhed i al almindelighed.
Blev noget mere bekymret da han senere kom med denne bog:



pegede på forsiden og sagde 'far'. Hold da ferie, jeg må jo være fuldstændig forblændet af kærlighed.

mandag den 2. maj 2011

Mandag for fuld udblæsning

For det første, hvornår pokker lærer jeg at jeg IKKE skal klippe mit eget pandehår. Det er jo så dumt, og nu skal jeg går rundt de næste 2 ugers tid og ligne en nervøs puddel der har været til dårlig hundefrisør. Flot og klap klap af mig.

For det andet så har jeg, i forsøget på at glatte mit pandehår inden jeg skulle klippe det ( det plejer frisøren altid at gøre), brændt mig ikke 1 men 2 gange i panden med glattehjernet, igen klapsalve taktak.

For det tredje, møg, møg, møg pladsanvisning, så er det sagt. I øjeblikket går vi og venter på en plads til Ormen, og den plads skal selvfølgelig helst være i Storebrors vuggestue, fordi det er nemt og fordi vi er meget glade for den. Desværre er der åbenbart stopfyldt, pis. Vi har af flere omgange talt med damerne på pladsanvisningen og rykket vores pasningsgaranti dato først en måned frem, så to måneder frem og senest ringede min mand og sagde at han gerne ville vente hjemme med Ormen helt til 2012, hvis det var det, som det krævede.
Ret fleksibelt, og det skal lige siges at al kontakt med pladsanvisningen har min mand taget sig af, for at undgå hysteriske anfald fra min side, så vi har absolut ikke været uforskammede men nærmere meget samarbejdsvillige og forstående. Nu er der så kommet et brev: "Vi vil tilbyde jer en plads i "BLABLA"vuggestue 1/8, hvis i siger nej går der to måneder før I får et nyt tilbud", BLABLA er ikke Storebrors vuggestue og vi vil ikke stå standby i 2 måneder hvis der skulle komme en plads i Storebrors vuggestue i mellemtiden, fatter de ikke en brik.
Jeg blev så sur, først råbte jeg af manden, så græd jeg, så græd jeg ned i min tallerken, så rev jeg brevet i tusind stykker (mindst) og smed det i skralderen, og så græd jeg lidt mere. Jeg er ved godt jeg ter mig barnligt og hystademor agtigt, men jeg er frustreret fordi de åbenbart ikke har lyttet på os, og så er jeg frustreret fordi jeg synes vuggestuen BLABLA er et ikke særlig rart sted, og jeg har besøgt dem, det er stort og upersonligt og klinisk. Min Orm er "fragile" og jeg vil gerne have ham et rart og trygt sted hen. Hvis det var udadvendte opdagelsessøgende Storebror det handlede om var det en anden sag, for han tæller til 1 og så tonser han ud over stepperne, men Ormen er anderledes, tryghedsnarkoman og fragile.Øv.

Det skal ikke undre mig hvis jeg idag både slår min lilletå mod bordbenet, taber babymosen på gulvet og træder i det, smider mine nøgler væk og Ormen sikkert også skal have en ny tand.

Men mandag- bring it on, vi kan lige så godt have en lortedag med maner!

Og kom da lige til at tænke på denne her:


Mine problemer er nok i en lidt andet genre men anyways,  jeg har lyst til at høre tråd.