kongemor

mandag den 2. maj 2011

Mandag for fuld udblæsning

For det første, hvornår pokker lærer jeg at jeg IKKE skal klippe mit eget pandehår. Det er jo så dumt, og nu skal jeg går rundt de næste 2 ugers tid og ligne en nervøs puddel der har været til dårlig hundefrisør. Flot og klap klap af mig.

For det andet så har jeg, i forsøget på at glatte mit pandehår inden jeg skulle klippe det ( det plejer frisøren altid at gøre), brændt mig ikke 1 men 2 gange i panden med glattehjernet, igen klapsalve taktak.

For det tredje, møg, møg, møg pladsanvisning, så er det sagt. I øjeblikket går vi og venter på en plads til Ormen, og den plads skal selvfølgelig helst være i Storebrors vuggestue, fordi det er nemt og fordi vi er meget glade for den. Desværre er der åbenbart stopfyldt, pis. Vi har af flere omgange talt med damerne på pladsanvisningen og rykket vores pasningsgaranti dato først en måned frem, så to måneder frem og senest ringede min mand og sagde at han gerne ville vente hjemme med Ormen helt til 2012, hvis det var det, som det krævede.
Ret fleksibelt, og det skal lige siges at al kontakt med pladsanvisningen har min mand taget sig af, for at undgå hysteriske anfald fra min side, så vi har absolut ikke været uforskammede men nærmere meget samarbejdsvillige og forstående. Nu er der så kommet et brev: "Vi vil tilbyde jer en plads i "BLABLA"vuggestue 1/8, hvis i siger nej går der to måneder før I får et nyt tilbud", BLABLA er ikke Storebrors vuggestue og vi vil ikke stå standby i 2 måneder hvis der skulle komme en plads i Storebrors vuggestue i mellemtiden, fatter de ikke en brik.
Jeg blev så sur, først råbte jeg af manden, så græd jeg, så græd jeg ned i min tallerken, så rev jeg brevet i tusind stykker (mindst) og smed det i skralderen, og så græd jeg lidt mere. Jeg er ved godt jeg ter mig barnligt og hystademor agtigt, men jeg er frustreret fordi de åbenbart ikke har lyttet på os, og så er jeg frustreret fordi jeg synes vuggestuen BLABLA er et ikke særlig rart sted, og jeg har besøgt dem, det er stort og upersonligt og klinisk. Min Orm er "fragile" og jeg vil gerne have ham et rart og trygt sted hen. Hvis det var udadvendte opdagelsessøgende Storebror det handlede om var det en anden sag, for han tæller til 1 og så tonser han ud over stepperne, men Ormen er anderledes, tryghedsnarkoman og fragile.Øv.

Det skal ikke undre mig hvis jeg idag både slår min lilletå mod bordbenet, taber babymosen på gulvet og træder i det, smider mine nøgler væk og Ormen sikkert også skal have en ny tand.

Men mandag- bring it on, vi kan lige så godt have en lortedag med maner!

Og kom da lige til at tænke på denne her:


Mine problemer er nok i en lidt andet genre men anyways,  jeg har lyst til at høre tråd.

4 kommentarer:

  1. Hjælper det ikke hvis, du nu går op på pladsanvisningen med dit hjemmeklippede pandehår og græder lidt? Der må da være nogen deroppe der har en lillebittesmule hjerte tilbage.

    SvarSlet
  2. øv øv det lyder som en rigtig træls situation. Håber at du alligevel ender med at få en plads til den lille som du bliver glad for.

    SvarSlet
  3. Jeg vil også sige, at et personligt møde tit kan rykke noget. Fx en institutionsplads. Ærgerligt, at det skal være sådan, men det har jeg selv god erfaring med, og jeg opførte mig pænt, men bestemt, hele vejen igennem.
    (Har dog også en veninde, der sparkede til en stol på pladsanv., da hun gik derfra i arrigskab. Da hun kom hjem, ringede de og sagde, at der sørme var fundet en plads. Det var lige før, hun syntes det var for pinligt at sige ja tak!). Held og lykke med det..

    SvarSlet
  4. @ Heidi: Ja rigtig træls situation, øv øv men det hele ender jo sikkert fint på en eller anden måde.
    @Karoline: Jeg tvivler på det med hjerte, tror de er ret hærdede efterhånden, men det kan jo være jeg kan få dem til at grine, og de derfor synes at Ormen fortjener den rigtige plads.
    @ Hulebo: Min erfaring med Storebror siger mig også vedholdenhed og mere vedholdenhed, der var nemlig også lige pludselig en plads til ham efter utallige tlf samtaler. Har ikke lyst til at sparke til noget, men er godt nok sur og trist over det er sådan noget bøvl, så det kan jo være jeg kommer til det.. selvom jeg normalt kyler med det stykke tøj der ligger nærmest, når jeg føler mig gal og magtesløs.

    SvarSlet