Sommerjazz !

Ved brandts i Odense. Storebror og jeg er begge solgt. Hvor heldig kan man være at støde på sådan et arrangement på vej hjem fra Føtex?



Og det kører indtil 3 juli, en slags minifestival kan man vel kalde det.

Må Mor smage?

Ja, sådan noget siger jeg. Siden Storebror begyndte at tale, har jeg forvandlet mig til en lallende tosse, som går rundt i offentligheden og omtaler mig selv i tredje person. Det driver mig til vanvid, og hver gang jeg gør det ( og det er tit) er jeg ved at krybe ud af mit gode skind. Førhen gik jeg altså ikke rundt og sagde ting som " har du lyst til at drikke en øl med kongemor i aften?" eller " nej, kongemor har ikke tid til en kaffetår i dag", jeg mener helt ærligt, hvor ånssvagt lyder det ikke lige?

Nu har jeg besluttet at stoppe det. Jeg og mig skal igen bruges i mit rige, så kommende generationer ikke skal gå og få fine fornemmelser, selvom de jo faktisk ER kongelige mine kære sønner.
Med den beslutning taget skulle man tro, at den potte var ude af verdenen, men det er den ikke. Hver evig eneste gang jeg åbner munden for sige noget til min søn, viser Mor-pesten sit grimme ansigt, og jeg siger ting som "Vil du lige give koppen til Mor?" og "av det gør ondt på Mor, Mor kan ikke lide at få gok i hovedet".

"For fuck sake, blame it on the kids!" siger kongemor.

Kaniner!

Nå men så kan jeg jo virkelig godt lide amarorama's elefanter. Jeg synes, at det er skønt at følge med når hun og Pille tager på safari.
Dengang jeg opdagede elefantoteket, bildte jeg straks mig selv ind, at Odense snildt kunne matche elefantmanden med kaninmanden. Jeg var nemlig helt sikker på, at jeg rundt omkring i Odense havde set MANGE kaniner malet i samme stil.
Så med inspiration fra amarorama gik jagten i gang. Jeg fandt hurtigt de to jeg mindedes at have set før:

P-plads for enden af Slotsgade

og

 Vestergade

Og så var resten af kaninerne stukket af!!!
Jeg ledte og ledte og ledte.
Jeg var lige ved at opgive ævred, men heldigvis lå kaninerne hele tiden i mit baghoved og rumsterede. I sidste uge var jeg ude at cykle med min skønne veninde. Hun var på besøg fra Norge, og skulle selvfølgelig se vores kolonihave. Efterfølgende cyklede vi rundt og udforskede kvarteret omkring kolonihaven, og lige med et brød jeg spiralen, jeg fandt et nyt familie medlem.

 Gøteborggade

Jeg vil mene, at der stadig er håb for et lille odenseansk kaninotek.

Noget om drenge #6 Hvorfor er der flest drenge der bliver tømrer?

Jeg tror jeg har fundet svaret. Kender I ikke alle Totte og Lotte bøgerne?
Der er bl.a. denne her:


Den læser vi for tiden.
Storebror siger, at han vil have en hammer, et svingbor, en tang og en skruetrækker. Han vil bygge et hus. Og sidst men ikke mindst, vil han også have overalls på, så i går blev han sendt i vuggestue i klapbukser. Behøver jeg sige, at han var lykkelig og meget stolt. Jeg tror han kan leve højt på det lidt tid, så vi kan udskyde hus-bygge-projektet bare en uge eller to. Forhåbenligt.

Fredag og kæresterier.

Ja, det var planen, at vi skulle have lidt af det her til aften. Noget med børnene i seng, voksentid, god mad, vin, chips (uden tvivl), musik, starinlys og brætspil. Jeg elsker, at banke min mand i brætspil, heldigvis er jeg så vidende, at jeg vinder hver gang. Så jeg har kun latter til overs, når han siger, at jeg burde læse flere nyheder tsk tsk, blogs er vel også nyheder?!?

Desuden er jeg på barsel, så han kan bare gemme de gode råd, til jeg vender tilbage til det virkelige liv (det var vist et sidespring).

Ben Harper har en lidt speciel plads herhjemme. Manden og jeg så en fantastisk koncert med ham i Amsterdam, på samme ferie hvor Storebror blev lavet.

Morgenens succesoplevelse.

Storebror og jeg legede lidt med lego, jeg sagde jeg ville gå efter kaffe, og at han bare kunne lege videre. OG ved I hvad??? Det gjorde han faktisk et minut eller to, han kørte endda en lille tur med legotoget rundt i stuen og sagde tuttut, inden koncentrationen røg fløjten.
Og hvordan går det ellers??
Tjooo jeg er sådan virkelig træt. At min mand er hjemme det meste af tiden giver ikke så meget mere overskud, han er også træt. Det er hårdt at være på HELE tiden, og jeg ved ikke hvorfor, men "en dårlig dag" fylder enormt meget i bevidstheden i forhold til en god dag. Og vi er så fucking bevidste om alt, at det er til at blive syg af.
Når jeg er træt, bliver jeg let distræt og gnaven. Jeg har f.eks. lige siddet og rå gnedet mig i højre øje, som jeg ellers har lagt makeup på for 10 min. siden. Møg. Jeg må hellere gå ind og rette op på makeup-massakren, inden jeg bliver gnaven.

Nå men...

så var vi da lige ude i den der kolonihave. Vi skulle rydde lidt op og sådan. Man finder sære ting i sådan en forladt kolonihave. Blandt de mere normale fund var coladåser, plastic bestik, to stole, en lokumsspand, et ret fint køkkenskab, lidt gammel haveslange, sokker, en stofble (ja dem man bruger, når man ammer...mmm?), aviser og en opvaskebalje.
Blandt de mere uforventede fund var et dådyr, jaja den er god nok, det forduftede dog igen, og et hvepsebo!!!
Min mand opdagede hvepseboet, da han var ved at rive den gamle rønne ned, han slog hul i væggen, og en mindre sværm stak efter ham, sjældent har man set nogen løbe så hurtigt, jeg ville helt klart sætte mine penge på ham i hvilken som helst løbekonkurrence, Speedy Gonzales go home.
Efter hvepseopdagelse vidste vi ikke rigtig, hvad vi skulle gøre, jeg mener helt ærligt, jeg har sgu da aldrig fjernet et hvepsebo før, og da slet ikke et der sad inde i en væg, jesus.
Mens vi stod og funderede over vores muligheder, som vi faktisk ikke vidste hvad var på daværende tidspunkt, begyndte det selvfølgelig at regne. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at det er noget med spray, og højst sandsynligt en rigtig skadedyrsbekæmper.

Men der stod vi altså i regnen, som tog til, så vi blev lidt gennemblødte, vi kunne jo ikke rigtig gå ind i hvepsehuset. Det endte med at vi krøb i læg under nogle af vores venners halvtag (de har hus i samme haveforening) som to forhutlede mus.
Så kan man jo spørge sig selv om debutten som havemennesker var en succes? Ja, mener jeg. Hvad synes du?