kongemor

søndag den 17. april 2011

Anmeldelse af en økodag.

I morges da jeg sad og gloede på mælken, blev jeg husket på, at idag var dagen, hvor nogle økolandmænd ville lade deres køer danse for os. Det er som sådan ikke noget nyt, da vi ser en del "Prop og Berta" herhjemme, og der indgår blandt andet en ko-dans og sang om hvor dejligt det er, at være en talende ko med to par dansesko. Men, jeg synes alligevel det var et besøg værd, bare for at få lidt mudder(ej  så siger vi kolort) under sålerne og lidt solskin i kinderne. Jeg fik hurtigt min lillesøster, far og Storebror med på ideen.
Afstiafsted gik det til Verningelund. Og her kommer en anmeldelse:

Minusser:

1. Alt for mange mennesker, vi måtte parkere 1,2 km fra gården og vade resten af vejen. Det er rimelig langt med en toårig på skuldrene, og da jeg prøvede at skyde lidt genvej over noget græsareal blev min fod fanget i noget jerntråd der lå gemt i græsset, og vi faldt, altså mig og Storebror, ligeså lange vi var, hvilket er ca.2,4m tilsammen. MØG. Av av og grønne knæ, men os imellem er det ret typisk mig aka motorikspasser numero uno, som min far ville sige.

2. Igen alt for mange mennesker, vi stod i ca. 6. række til at se de der køer, ikke den store succes. De dansede altså heller ikke, løb bare forvildet rundt, men ærlig talt bebrejder jeg dem ikke, jeg havde også fået præstations angst, hvis så mange mennesker havde skulle se mig danse.

3. Mange mennesker generelt, synes jeg hørte en landmand sige, at de regnede med 3000-4000 besøgende. Det var tæt pakket.

Plusser:

1. En dag sammen med søde familiemedlemmer.

2. Rigtig flinke bondemænd-og koner, som åbnede deres hjem for virkelig mange mennesker.

3. Jeg fik en blomst.

4. Vi så nogle meget søde køer og tyrekalve. Vi så også andre dyr på afstand(der var som sagt mange mennesker).

5. Storebror fik privat pettingsession med en mohairged, orv det kunne han godt lide.

6. Sol og mere sol.

7. Der var nogle fine boder og en stor pølsegrill. Så igen det hele fra afstand, da man ikke kunne komme tæt på medmindre man havde nogle spidse albuer, som kunne skære sig gennem kødranden af mennesker.

Arrangementet får 4 ud af 5 kongekroner, det var et super arrangement, bare ærgerligt at man skulle gå i kø rundt på bedriften, det ødelagde ligesom følelsen af højt til loftet.

Herunder sidder vi på en mark, der lugtede mistænkeligt meget af mødding, og spiser medbragt bolle (ja vi havde kun en). Det var dagens højdepunkt, se hvor vi hygger.

















P.s. Hvis du er interesseret i at få dig sådan en skøn labrador, som hende på billedet, så er det din heldige dag. Freja(hunden) er gravid og skal nedkomme i næste uge. Freja er verdens bedste familiehund. Min søster som har Freja er uddannet hundetræner, og Freja er en dygtig hund, der har fået meget træning. Læs mere her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar