kongemor

søndag den 10. april 2011

Hva nu???

Idag er det søndag. Manden og jeg er begge friske. Ingen af os var ude at ryste skankerne igår, eller bare drikke en øl i godt selskab, for det er jo egentlig mest det vi gør, når vi er ude. Men altså, igår gik vi (nogenlunde) tidligt i seng.
Storebror har for vane at vågne omkring kl.02.00, så hører jeg et pjevs fra børneværelset efterfulgt af et "moar", så lyder der et par klonk, donk, bang lyde, så ved jeg at han er kommet ud af sengen. Det næste man hører er klap lyde som små andefødder, der render gennem stuen, klask-klask-klask-klask og for enden af vores seng dukker nu en lille hottentot op.
Dette er et scenarie der udspiller sig hver nat. Jeg har egentlig lært at sove nogenlunde med en lille urolig rolling ved min side. Men hver morgen er jeg alligevel dødsenstræt. Idag var anderledes, Storebror og jeg vågnede klokken ca.6.30 vi var begge glade og friske.
Ved 8 tiden stod manden op, også udhvilet.

Det er en ret ny situation, at både Manden og jeg er nogenlunde friske på samme tid, især fordi weekend i en tre værelses med en 2 årig og en baby kræver et unormalt højt aktivitetsniveau fra vores side. Og der er altid en abnorm mængde oprydning og konflikthåndtering involveret, og det er ikke kun pga. af børnene, de voksne er også ret gode til det med konflikter.

Overskuddet er stort. Nu er spørgsmålet bare, hvad skal vi bruge søndagen på?

Nå ok manden har så lige læst mig over skulderen og konstateret, at han ikke er frisk. Så jeg retter lige alt ovenstående til: Jeg er frisk!(ikke vi) Man må jo ikke lyve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar