Hov!

Jeg kan se på mine indlæg de sidste par dage, at nogen måske kunne henledes til at tro, at jeg ikke sætter pris på mine unger. Men det gør jeg, jeg kunne aldrig finde på at deponere dem nogen steder hen, og jeg behandler dem heller ikke som dyr. Jeg ELSKER mine unger, og jeg kysser og krammer dem hele tiden, mest Ormen, for han er ikke begyndt at gøre modstand, med Storebror er det anderledes, han vil selv bestemme, så det gælder om at vælge øjeblikket med omhu, hvis man vil have en møsser.

På denne flade tirsdag står den på regnvejr, et smut forbi mødrehjælpens butik ( så en sej levis cowboyjakke i vinduet da jeg cyklede forbi, og jeg er en genbrugshaj, altid på jagt), så hente Storebror tidligt og hvis regnen bliver ved skal vi lave boller, fordi jeg kan og har tid, og jeg synes Storebror har brug for omsorg.
Vores Storebror er en robust, meget stærk og fysisk dreng, han kan tit blive voldsom, og kommer til at udtrykke sig med skub og slag, selvom han ikke mener at være ond, jeg synes det er svært. Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal gøre for at hjælpe ham, men jeg tror i hvert fald det vil gøre ham godt med lidt ekstra voksentid, hvor der ikke er andre børn at konkurrere med, og han elsker at hjælpe med at bage. Jeg gider egentlig ikke kigge så meget i "bøger om børn", fordi jeg tit synes de kan blive så belærende. Jeg kommer hurtigt til at føle, at jeg gør alting forkert. Lige nu kunne jeg dog godt bruge en rigtig god bog om hvordan man kan hjælpe Storebror til rette. Nu er det ikke fordi, at han ikke er en sød dreng, han søger bare ekstrem mange grænser, og går tit også lige over stregen. Det kan også være, at jeg synes det er svært, fordi han er mit første barn, og jeg ikke har prøvet noget af det før.