kongemor

lørdag den 16. april 2011

kunstnermor

For ikke så længe siden kom Storebror hen til mig, og bad mig tegne en "Muh", hvilket betyder ko. Hmm nu er det jo ikke fordi, at jeg er den største kunstner i verden, men en ko mente jeg nu nok alligevel at kunne fremstille. Jeg tegnede ihærdigt og rimelig tilfreds med resultatet, viste jeg min ko til Storebror. Han kastede et blik på min kreation, hvorefter han, uden at blinke og med selvsikkerhed i stemmen, pegede på tegningen og udbrød. "mæh". Mæh betyder på Storebror sprog får. Så fik jeg den.

Idag har vi haft vandfarverne fremme, for første gang. Storebror elskede det faktisk lidt, selvom han ikke helt fattede vand-på-farve-på-papir finten. Det er altså ikke sidste gang vi har prøvet det. Gad vide, om det er ham der bliver familiens kunstner-får.

I aften skal jeg være alene med rødderne. Der er en reel mulighed for det bliver lidt pres, men jeg satser på noget med precooked mad og muligvis ophæves restriktioner på chips og kage, en tendens man ser ofte, nå vi er alene hjemme.


1 kommentar:

  1. I feel for you. Jeg er alene hjemme med bare et stks barn og uden tømmermænd endda.. Hvis macdonalds bragte ud havde jeg ringet til dem allerede..

    SvarSlet