kongemor

fredag den 1. april 2011

Utilstrækkelighed

Følelsen af utilstrækkelighed kommer tit over mig, når jeg er alene med mine små drenge i mere end et par timer. Idag havde Storebror en tvungen hjemmedag (fra vuggeren), fordi han skulle til toårs undersøgelse.

Det, der som regel sker, når vi er alene er, at hvis Ormen bare brokker sig det mindste, som regel omkring spise-eller sovetid, tror Storebror at han også skal pjevse eller "drille" for at blive set, og så står jeg der med to rollinger, og føler ikke jeg kan hjælpe nogen af dem ordenligt.
Det er møg træls, og det gør mig trist.
Det er også grunden til, at der gik lang tid efter Ormen var født, før jeg magtede dem begge alene på en gang. Lige meget hvor meget jeg prøver at være til stede, føler jeg ofte, at jeg må tilsidesætte Storebror, og faktisk kan det irritere mig, at han ikke "kan opføre ordenligt". Ja hvad fanden er jeg for en mor?!?
Jeg ved jo godt, at en toårig ikke beslutter sig for at være på tværs, og at min glade toårige bare er fuld af krudt og legeglæde, og det skal han ikke straffes for. Det er også derfor, at jeg bliver trist når jeg føler mig utilstrækkelig.

Heldigvis lærer jeg hele tiden, og jeg er også blevet bedre til at kunne overskue situationen, eksempelvis er Storebror meget hjælpsom til at give Ormen sut, så føler han at han hjælper til, og han elsker at hjælpe til og blive inddraget.

Idag har der selvfølgelig været en episode omkring sovetid, hvor utilstrækkeligheden overvældede mig. Men nu sover de begge lur ( jaja på samme tid, det er til gengæld en ret tjekket mor-feature jeg besidder der) og jeg sidder her med kaffe og reste kage fra i onsdags, og minder mig selv på, at vi faktisk har haft en god dag, og at et øjebliks utilstrækkelighed ikke skal have lov, at ødelægge det.

Idag er Storebror og jeg f.eks. startet på at gøre terrassen forårsklar mens Ormen sov formiddagslur.
Vi har renset potte og samlet fodboldmål, og jeg er blevet slået meget hårdt over fingeren med en JERNskovl af en meget entusiastisk dreng, der synes, at det der hårde jord i potten da bare skulle have en ordenlig omgang ( han havde jo lige set mig gøre det, og ville bare være hjælpsom). Min finger så efterfølgende sådan ud:

Det er en stor klemmelusagtig ting på siden, jeg har prikket hul så blodet kunne komme ud, så nu er den bare hævet til stor størrelse og meget øm, altså fingeren ( nu er det vist mig der pjevser). Heldigvis er det ligemeget, for vi hyggede og den faldt jo ikke af, selvom det føltes sådan i øjeblikket.

2 kommentarer:

  1. Jeg tror at alle forældre oplever denne form for utilstrækkelighed en gang i mellem, og dem der siger de ikke gør det, mon ikke at de alligevel gør det - bare uden at indrømme det.

    SvarSlet
  2. ja mon ikke, ellers hører jeg bare til på en anden planet:)

    SvarSlet