kongemor

tirsdag den 17. maj 2011

Jeg lever i min barselsbobbel....

...og derfor handler det hele mest om børn. Storebror har lagt bleen, og det er jo vildt flot. Når han er på potte sidder jeg som regel ude på badeværelsesgulvet, og holder ham med selskab. Jaaaa det er sååå hyggeligt.
Efter han har tisset, er han lynhurtig til at springe op og kaste sig om halsen på mig. Springeriet kommer sig af hans begejstring over, at han har tisset, og det er skam også værd at være begejstret for. 
Jeg er begejstret!
Begejstret for at halverer antallet af møller* der skiftes, begejstret for Storebrors stolthed.

Jeg er IKKE begejstret for, at han ikke kan nå at tørre sig inden springeriet, for jeg tror faktisk ret tit, at han drypper lidt tis på mig, og det er faktisk ikke så lækkert.
Det næste han skal lære, må være: Lær at dryp af eller tør dig, inden du giver din mor et knus.

*mølle betyder numse på fynsk. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg synes det er sødt eller bare meget mærkeligt.

Fucking YES

WUHUUU stort smil og hoppen rundt af glæde, har lige talt med pladsanvisningen igen-igen, og saftsuseme om de ikke giver min lille Orm en plads i Storebrors vuggestue 1 september, YES! Seriøst jeg har sgu lige hoppet rundt af glæde og råbt, hvorfor er  man alene når man skal bruge nogen at råbe hurra med?

P.s. for dem der ikke er klar over det har der været stor krise på vuggestue fronten, læs bare her.
Og undskyld banderiet.

mandag den 16. maj 2011

Syspam!

Jeg var så vildt heldig at få en ny symaskine til min fødselsdag. Den syr som en drøm, og der er en verden til forskel fra min gamle, som var ret dårlig, ved jeg nu.
Min nye maskine har betydet, at jeg er gået syamok, og har kastet mig ud i lidt vildere projekter, end jeg plejer. Jeg har, efter inspiration fra denne post hos Anne, der har bloggen krittewitt, fået åbnet min gamle mønsterbog, jeg har arvet fra min mor. Og den er virkelig lige til at gå til.

Jeg er gået hen og blevet en lille syoman, der kan komme til at sidde til midt om natten ved maskinen, fordi jeg bare lige skal være færdig. Det er et misbrug på vej ud af kontrol. Dog ikke helt på højde med amarOrama's og Pille's elskede elefant besættelse. Jeg synes altså bare, at det er fedt at producere noget, og når jeg nu ikke må producere flere børn (mandens ordre) bliver det til tekstilprodukter.
Jeg føler, at jeg bliver dygtigere og dygtigere, hvilket også er ret fedt. Til sammenligning er det altså sjældent jeg stopper op og tænker, at jeg er blevet en dygtigere mor. Jaja, selvfølgelig er jeg blevet dygtigere til nogen morting, såsom at snyde mine børn til at tro de bestemmer, men i virkeligheden er det mig der bestemmer, et lille våben til at undgå alt for mange konflikter.

Nu ikke så meget sniksnak, her er et udsnit af hvad jeg har lavet:






































En fin jakke til Storebror.


















Den har sørme hætte og foer og lommer og alt muligt og ikke nok med det, så er den også syet i genbrugsstof, sort fløjl købt i genbrugs og et gammelt dynebetræk som foer, bumbum.






















Og jeg har syet et vattæppe til en gave.


















Og matchende solhatte, ja undskyld mine unger ser så retardo ud, billedet er total opstillet og ingen af dem gad. Især Ormen ser helt tosset ud. Jeg prøvede faktisk at tage et andet billede, men det var ikke meget bedre, se selv:
















Men det var bare lige det jeg ville vise, fordi jeg faktisk er stolt.

søndag den 15. maj 2011

Weekend og voldtræt.

Ja det er weekend,  og ja jeg er voldtræt. Det bliver man (jeg), nå man er alene hjemme det meste af en weekend med to små børn. 

Hvad har Storebror spist???
Fredag aften: pandekager
Lørdag morgen: boller med syltetøj
Lørdag middag: pandekager
Lørdag eftermiddag: chips
Lørdag aften: chips og en kvart rundtom med leverpostej
Søndag morgen: boller med syltetøj

Usundt? Ja!


Det mærkelige er, at jeg faktisk ikke er træt af mine børn. Jeg synes de er alt for skønne, og i går takkede jeg faktisk nej til svigermors tilbud om at passe dem, så jeg kunne komme til koncert. Jeg ville meget hellere blive hjemme i casa del kaos og sørge for snotunger. 
Normalvis ville jeg ikke have tænkt to gange over sådan et tilbud, især fordi jeg på sådan en weekend nemt kan få lyst til at låse dem ude på altanen, tage høreværn på og gå i seng, bare for at undgå at blive sindsyg. 

Jeg ved ikke om mit overskud over for børnene skyldes, at jeg på mystisk vis er blevet total Mor med mega M, eller det er fordi min søde veninde kom forbi i går aftes og delte en kage og en flaske vin med mig. Jeg hælder helt klart mest til det sidste.

Hvorfor bliver jeg træt af en weekends intenst samvær med mine børn?
Fordi når den ene er færdig med at blive madet vælter den anden en kop mælk. Når jeg er ude at skifte Ormen risikere jeg at vende tilbage til en fin tegning på sofabordet (klart min egen fejl, hvem lader en kuglepen ligge fremme med en toårig i huset). Når den ene sover tungt har den anden feber og pjevser. Nå der er ro på settet er det fordi vi ser Robin Hood for syttende gang. Fordi jeg ikke kan forstå, at det er MEGET fedt at hamre, over ALT også på vinduer. Fordi jeg synes, at det er irriterende med syltetøj på tøjet og på gulvtæppet. Fordi der bliver tisset igennem, netop som jeg har skiftet sengetøj. Fordi klokken er 12.45 og jeg har stadig hverken været i bad eller vasket mig eller børstet tænder.

Hvorfor elsker jeg dem stadig?

Fordi de er så søde:



















Også Storebror selvom han godt kan finde på at drille og sprøjte med vand, har jeg sagt Ormen er meget tolerant:


fredag den 13. maj 2011

Dumme mor

I morges kom jeg til at sove lidt på det tidspunkt, hvor jeg egentlig burde stå op. Ormen lå ved siden af mig og moslede. Jeg blev hevet ud af drømmeland ved et dunk og et højt vræl. Han havde moslet sig ud over kanten. Nu har han en hudafskrabning på kinden og et blåt øje. Vi kan vel godt blive enige om, at det giver utallige minus point på mor-kontoen. Jeg skal højst sansynligt bage uanede mængder pandekager for at komme i nul igen og servere saftevand i sutteflasken og give ham turpas til tittebøh leg og og og



onsdag den 11. maj 2011

På besøg i smilets by.

Var lige hvad min husbond, Ormen og jeg var i dag.

Vi besøgte det her sted:



















Spændende bygning med rigtig spændende indhold, så længe min koncentration holdt i hvert fald. Har jeg egentlig nævnt, at jeg for tiden sover  5 timer i snit hver nat?? Jeg kan ikke engang give mine drenge skylden for det, for de sover som sten, meget eksemplarisk, hele natten, alle tre.
5 timer er ikke nok for mig, burde få minimum 7 timer, og helst 8 timer, så jeg kan blive rigtig smuk, lige nu er jeg snydesmuk med hjælp fra min gode ven Concealer (ved egentlig ikke om søvn ville gøre mig smuk, man har vel lov at håbe).
Det er forresten ham der superstjernen Olafur Eliasson, som har udformet regnbuen på toppen. Jeg satser på, at man kan få en oplevelse der vækker minder om elverland, guldkister, blomster og ikke mindst LSD, fordi jeg synes godt nok ikke den passer ind i resten af arkitekturen, om så mig sige.



















Ormen synes også det var spændende, og  ville mægtig gerne udstilles!
Ej det ved jeg jo ikke, men han holdt rimelig meget mund, og sad bare og kiggede, og spiste den bideand, der sad på klapvognen. Og han passer da næsten ind, ikk ?

Vi spiste også frokost på fancy-lækker cafe. Ormen synes desværre, at det var mega nederen, og begyndte at skrige. Det resulterede selfølgelig i hele cafeens uforbeholdne opmærksomhed, tak allesammen. Heldigvis fik vi proppet en banan og adskillige riskiks i krapylet, jeg åndede lettet op stolt over at have undgået total krise.
Efter, hvad der føltes som, et øjebliks ro bristede skrigeballonen igen, så manden måtte slynge 120kroners burger indenbords og flygte ud i regnen med blikklumpen ( ja for guldklump var han ikke, og jeg regner med blik er et billigt metal?)






































Nåede lige at få et billede af flygtende mand.




















Og de sølle rester efter "slug din burger NU" konkurrencen.


Nu kan jeg spørge mig selv, var turen en succes???? JAJAJAJAJA
Skrigende baby er næsten allerede glemt Jeg husker i stedet på håndholdning, kys og egentlig bare tid med min Mand. Og tid med min Mand det kan jeg ikke få nok af, hvilket er problematisk for tiden fordi, at han laver sit bachelor projekt og er meget væk, hvis ikke fysisk så mentalt, og jeg savner ham.

mandag den 9. maj 2011

Jeg har besluttet....

at mandage er det nye sort, som jeg vil embrace, dyrke og klæde mig i, måske ikke alle ugens dage (det har jeg prøvet her og her og her og her) men i hvert fald mandag.

I den anledning kommer her to små sange, til at hjælpe mandagen godt på vej.
Da jeg var lille, boede vi på en bondegård. Min far yndede at vække mig med to sange, hvilket var mere end rigeligt, da han synger piv falskt og meget højt. Han ville komme ind på mit værelse, tænde lys, åbne vindue, hive dyne af og muligvis kilde under tæerne, alt imens han brød ud i sang. Nå jeg tænker nærmere efter, ved jeg faktisk ikke, hvorfor det er et godt minde, men det er det åbenbart.

Sang nr. 1
Godmorgen, GODMORGEN
til hele bondegården

Sang nr. 2
Så er det op og igang,
vær frisk start dagen med en sang.
Hvorfor være sur og tvær,
nå man ligeså godt kan la vær!

Du kan selv finde på en melodi.

Og nu vi taler om bondegårde, vil jeg da lige vise lidt bondegårdslækkerier, der var at finde i min første pose fra Odense Fødevare Fælleskab.



Rabarber, løg og porrer.






































Rødbeder.

Og snart begynder forårs og sommergrøntsager at ramme poserne.