Gæt en maler!

Jeg har længe ment, at jeg er en ganske habil maler. Jeg er sådan en, der har haft billedkunst på højniveau i gymnasiet. Jeg følte mig skrøbelig, kunsterrisk, vigtig og uopdaget, når jeg bar mine lærreder hjem efter skole. Jeg var sådan en, der fortalte folk, at jeg faktisk vidste en del om den der afsindigt svære malerkunst, og høstede efterfølgende beundrende blikke.
Jeg har brugt mange penge på udstyr, aldrig gå ned på udstyr. Jeg har brugt for mange penge på udstyr, ser jeg nu.
Jeg fordybede mig også i den mørke malekælder på højskolen, hvor der blev drukket kaffe og vin, ja altså ikke alene, der var faktisk andre, der også mente, at de var morgendagens stjerner. Jeg lyttede til Nirvana og Radiohead, alt imens jeg lagde sidste hånd på mine croquis værker, lyder det ømt? så er det fordi, at det var ømt!

Nå men nu til essensen af dette indlæg.
I dag har Storebror malet et billede til sin Farmor, da hun har fødselsdag snart.
Da jeg her til aften stod og pakkede mit malergrej væk igen, fandt jeg i malerkassen et billede, som jeg selv har malet i mine teenage år. Dengang syntes jeg, at det var et mindre mesterværk, og jeg brugte faktisk rigtig lang tid og megen tankevirksomhed på at overveje farvevalg og komposition(jaja lidt prof-ord kan jeg da). Kort sagt, jeg var tilfreds med billedet, og med mig selv.

Denne tilfredshed er nu smuldret, for som jeg stod der med mit billede i den ene hånd og Storebrors i den anden, opdagede jeg, at der faktisk ikke er den store forskel. Dette leder mig frem til den konklusion, at enten er jeg ikke så dygtig, som jeg gik og troede, eller også er Storebror et 2 årigt naturtalent.

Kan du gætte en maler?