kongemor

tirsdag den 3. maj 2011

Hold nu op....

....mandagen fortsætter!
Så sidder vi og spiser rugbrødshapsere med smøreost. Pludselig bliver Ormen helt rød i krydreren. Jeg klapper ham i ryggen, det hjælper ikke. Jeg dunker ham i ryggen, det hjælper ikke. Jeg flår ham op af stolen og hænger ham med hoved ned af, det hjælper ikke. Mit hjerte galopere, jeg overvejer at ringe 112. Jeg prøver at holde hovedet koldt.  Jeg overvejer hvordan man laver Heimlich- manøvren på en baby. Jeg husker alle de teknikker, som jeg har lært i førstehjælp og starter fra en ende af. Efter adskillelige forsøg, hvor Ormen ligger på maven på min underarm med hovedet ned af, mens jeg dunker ham i ryggen, kommer der endelig to stykker rugbrød og en masse slim op. Fuck hvor blev jeg nervøs.




Men det slutter ikke her. Kender I det der med, at man står og spiser en rundtom rugbrød, og netop som man tygger på den sidste bid opdager man, at der er grønne mugspore på resten af brødet i posen. Jamen det skete da også i dag, bare ikke for mig men for Ormen. Så kan jeg godt forstå, at han var ved at blive kvalt, jeg håber godt nok ikke han bliver syg af det.
Her er resten af hans skorper:


7 kommentarer:

  1. Chok! Godt I klarede den.

    SvarSlet
  2. Ja for pokker, men var godt nok lige en tur i det røde felt!

    SvarSlet
  3. SHIIIIIT! Har du fået pulsen ned? Efter at have læst dit indlæg skyndte jeg mig at videregive det baby-førstehjælp jeg kan til mr. Huge, just in case... Det kan sku hurtigt gå galt. Jeg er glad for I klarede den.

    SvarSlet
  4. OMG...! Der kom førstehjælp godt til hånds! Altid godt med en medicinstud/læge til mor! :-)

    SvarSlet
  5. Ja pulsen er nede, og jeg er meget glad for at det ikke er alt for længe siden jeg lærte om førstehjælp.

    SvarSlet
  6. Krudtbøllen fik også engang et stykke pære galt i halsen. Shit jeg blev bange.

    Heldigvis havde jeg lige set en video på nettet ugen før, hvor de viste hvad man skulle gøre med en baby der fik noget galt i halsen.

    Jeg panikkede slet ikke og mit hoved var koldt hele tiden, jeg gjorde præcis det jeg skulle.
    Og da frugtstykket faldt ud af munden hylede jeg pludselig op og græd og græd og kunne ikke stoppe igen.

    SvarSlet
  7. Det er en fantastisk evne, at kunne holde hovedet koldt i en krisesituation, og den er langt fra alle forundt. Men kan godt forstå du græd bagefter, man bliver jo vildt bange.

    SvarSlet