kongemor

onsdag den 11. maj 2011

På besøg i smilets by.

Var lige hvad min husbond, Ormen og jeg var i dag.

Vi besøgte det her sted:



















Spændende bygning med rigtig spændende indhold, så længe min koncentration holdt i hvert fald. Har jeg egentlig nævnt, at jeg for tiden sover  5 timer i snit hver nat?? Jeg kan ikke engang give mine drenge skylden for det, for de sover som sten, meget eksemplarisk, hele natten, alle tre.
5 timer er ikke nok for mig, burde få minimum 7 timer, og helst 8 timer, så jeg kan blive rigtig smuk, lige nu er jeg snydesmuk med hjælp fra min gode ven Concealer (ved egentlig ikke om søvn ville gøre mig smuk, man har vel lov at håbe).
Det er forresten ham der superstjernen Olafur Eliasson, som har udformet regnbuen på toppen. Jeg satser på, at man kan få en oplevelse der vækker minder om elverland, guldkister, blomster og ikke mindst LSD, fordi jeg synes godt nok ikke den passer ind i resten af arkitekturen, om så mig sige.



















Ormen synes også det var spændende, og  ville mægtig gerne udstilles!
Ej det ved jeg jo ikke, men han holdt rimelig meget mund, og sad bare og kiggede, og spiste den bideand, der sad på klapvognen. Og han passer da næsten ind, ikk ?

Vi spiste også frokost på fancy-lækker cafe. Ormen synes desværre, at det var mega nederen, og begyndte at skrige. Det resulterede selfølgelig i hele cafeens uforbeholdne opmærksomhed, tak allesammen. Heldigvis fik vi proppet en banan og adskillige riskiks i krapylet, jeg åndede lettet op stolt over at have undgået total krise.
Efter, hvad der føltes som, et øjebliks ro bristede skrigeballonen igen, så manden måtte slynge 120kroners burger indenbords og flygte ud i regnen med blikklumpen ( ja for guldklump var han ikke, og jeg regner med blik er et billigt metal?)






































Nåede lige at få et billede af flygtende mand.




















Og de sølle rester efter "slug din burger NU" konkurrencen.


Nu kan jeg spørge mig selv, var turen en succes???? JAJAJAJAJA
Skrigende baby er næsten allerede glemt Jeg husker i stedet på håndholdning, kys og egentlig bare tid med min Mand. Og tid med min Mand det kan jeg ikke få nok af, hvilket er problematisk for tiden fordi, at han laver sit bachelor projekt og er meget væk, hvis ikke fysisk så mentalt, og jeg savner ham.

3 kommentarer:

  1. I var på Druden? Der har jeg bællet en hel del kaffe og andre væsker.

    SvarSlet
  2. Jep, Druden. I går var Druden døden, men normalt er Druden druen ( her bruges drue som synonym på noget sublimt, selvfølgelig).

    SvarSlet