kongemor

fredag den 11. marts 2011

Børn og alkohol

Juhu idag er det fredag, og jeg elsker weekend.
Og i fredagens tegn, vil jeg gerne lufte min teori omkring børneopdragelse og alkohol. Ømmm er det overhovedet to ord man bør bruge i samme sætning, og svaret er JAAAA.
Jeg elsker rødvin, nogle gange meget rødvin, men for det meste bare et glas i ny og næ ( hov håber ikke jeg fik stemplet mig selv som rødvins alkoholiker der?!?).
Udover at jeg er så heldig, at nyde store mængder lykke i forbindelse med rødvin (nu er jeg helt sikkert stemplet), er jeg også så heldig at være mor til en dreng på snart to.

To år er en spændende alder, alt skal prøves, alt skal smages og alt skal bestemmes selv.
I den mere harmløse afdeling vil Storebror f.eks. enormt gerne være med til at skære salat og grønsager. Når Storebror er kok ryger alt lige en tur i munden, inden det rammer panden eller salatskålen. Det kaster forskellige udbrud af sig, i den positive afdeling har vi " ummm smager godt" eller "smage mer" eller "GUUURK", anledning til disse udbrud er som regel agurk, gulerod eller tomat. I den mere negative afdeling har vi "ej ikke smage" eller "godt ej" eller "gøre ondt" (alt sammen sagt hovedrystende), anledning til disse udbrud er som regel løg, citron eller selleri (I dont blame him).

Jeg synes jo det er dejligt at han viser interesse for mad og for at smage på råvarerne. Så får han en idé om, hvad vi putter i munden, og finder ud af, hvad der er smager godt osv.
Min toåriges interesse for smagning stopper dog ikke i køkkenet. Hver gang jeg sidder med en kop eller et glas i hånden, sniger han sig ind på mig, for at råbe "smage mig" og næsten vælte glasset ud af hånden på mig.
Her er jeg også rimelig large og lader ham smage, da min teori er, at så finder han ud af, at noget af det smager grimt, og ikke er for børn. Plus jeg undgår en konflikt, hvor jeg skal nægte ham at smage-jeps det er mega smart. Eksempelvis ville han smage min campari-soda, hvilket resulterede i, at han sprudtende og næserynkende konstaterede " smage ej" og " drikke mor". Jeg var tilfreds mission alkoholopdragelse completed.

Desværre varede min succes som alkoholopdrager ikke længe, for da han næste gang ville smage min rødvin, tænkte jeg, jaja du skal komme på bedre tanker min ven. Desværre udeblev den ventede reaktion og i stedet udbrød han "mmm smage mer".
Det var så enden på min alkoholteori, jeg må nu være skrap, og sige nej til at opfylde min toåriges rødvinsønsker, selvom det gør ondt i mit moderhjerte, når han nu slægter mig sådan på.
I stedet vil vi holde os til bollebagning og andre fromme og ufarlige beskæftigelser.
Kærlig hilsen Storebror og Alko-mor

5 kommentarer:

  1. Totalt fremmeligt barn - bare pas på han ikke også begynder at ryge pibe!

    SvarSlet
  2. Fuldstændig samme teori her - har også bare ladet dem smage al mad, og tænkt at alkohol sikkert smagte grimt - men det synes ingen af pigerne desværre...
    "må jeg ikke nok pleeeease drikke den sidste dråbe vin i glasset?" er en alt for brugt sætning her...

    SvarSlet
  3. Det værste er at de der små børn på et tidspunkt bliver store. Jeg har en på godt 14 og han når desværre snart den alder hvor det ikke er sikkert at han vil nøjes med de sidste dråber i glasset. Heldigvis er vi ikke nået dertil endnu, men det er nogle enkelte af hans klassekammerater.

    SvarSlet
  4. Bare lige en lille kommentar fra en der altid fik lov at smage :) - og som faktisk fik lov til at hjælpe med at smage nye vine når vi var på ture i Frankrig - helt fra 4års alderen.. Jeg fik selvfølgelig aldrig ret meget ;)

    Jeg er i dag 20 og hvis jeg selv skal sige det, har jeg fra jeg begyndte at drikke, haft et meget mere naturligt forhold til alkohol i forhold til mine venner og veninder der ALDRIG måtte smage og som hjemmefra havde lært at alkohol var noget faaarlig noget..

    Så god stil og lade dem smage :)

    SvarSlet
  5. Helt enig Rie, masser af åbenhed avler også ansvar, hvis du spørger mig.

    SvarSlet