kongemor

torsdag den 10. marts 2011

Træt og fortrøstningsfuld

Jeg er sååååååå træt idag. I går var jeg et smut i København (som jeg elsker). Jeg besøgte min eksstudiekammerat og gode veninde.

Eksstudiekammerat fordi at hun er flyttet til København igen (forræder) og fordi, at jeg er sakket bagud pga. to gange barsel. Jeg var noget misundelig, da hun blev bachelor, og jeg sad og ammede, kan man vist godt sige (ej det var jeg selvfølgelig ikke, ville bare ønske det var mig).

Igår var det smadder hyggeligt, vi fik dejlig asiatisk mad, som er noget jeg ikke selv mestrer at kokkerere, nok mest fordi jeg aldrig rigtig har kastet mig ud i kunsten.
Vi sludrede og sladrede og drak rødvin OG hvidvin, og jeg kom sent hjem og i seng. Så lige nu er jeg træt i hovedet.

Jeg hørte en masse om hvordan det gik/går med skolen derovre. At tale om skole kan godt gøre mig lidt vemodig. Det er fordi, at jeg savner det, jeg savner at læse.

Selvfølgelig elsker jeg mine rollinger, og det er også derfor, at jeg denne gang holder lang barsel, modsat sidst hvor jeg var på fuld knald igen efter 5 måneder.
Nu skal det ikke lyde som om, at jeg ofrer mig for dem, eller buhu hvor er det synd for mig, for jeg synes virkelig, det er den bedste beslutning, jeg kan tage, både for dem og mig. Nu har vi lidt tid til at stresse af.
Samtidig synes jeg bare også, at min skole er det bedste, at jeg er heldig at gå der, og jeg saaavner den, savner at blive klogere på andet end mine børn. Og når jeg starter i skole igen på fuldtid, og vi (manden og jeg) bliver dem der ofte henter sent, er det også det bedste for mig og for ungerne.
Jeg er nemlig af den overbevisning, at ungerne er glade, når mor er glad, og mor er glad for at få lov til at studere. Jeg synes tit, at Julia Lahme har et interessant syn på børnefamilie/karriere problematikken, læs f.eks. bare dette her indlæg. Og idag synes sneglcille også, at det er vigtigt med selvforkælelse, se bare her.

Heldigvis har jeg lært at sætte pris på det der barsel, f.eks. er det lækkert, at jeg om lidt skal ligge på sofaen og putte, bare fordi jeg er træt. Tror jeg skal have te og ostemadder. Og se lige her, hvor heldig jeg er, det må jeg aldrig glemme:

1 kommentar:

  1. Word! Man skal bare nyde de forskellige stadier mens man er i dem :-)

    SvarSlet